Vinder af Forskningspris: “Grundforskning er som kunst”

Dansk Magisterforenings Forskningspris i den naturvidenskabelige og tekniske kategori går i år til Kristine Niss, professor MSO og fysiker på Roskilde Universitet. Det er en uafhængig komité, der har uddelt prisen og de 50.000 kroner, der følger med den til vinderen.

Prisen får hun for ”en unik kombination af dyb indsigt i væskers fysik og fremragende kommunikationsevner”, står der blandt andet i den officielle begrundelse.

Den del med kommunikationsevnerne er hun hurtig til at nævne, da Magisterbladet møder hende på hendes kontor.

”Det er et af de krav, der stilles til os forskere, som jeg på en måde synes er urimeligt: Vi skal være ekstremt specialiserede og have den nyeste viden, men samtidigt skal vi være klar til at kunne forklare det til en tiårig og på ti minutter. Hvis jeg kunne forklare min forskning på ti minutter, ville de millioner, staten har postet i min forskning og uddannelse, vel være spild”, siger hun.

Hun indvilliger dog alligevel i at fortælle lidt om sin forskning. Eller hun vil prøve, som hun siger.

I den officielle prisbegrundelse er to forskningsprojekter fremhævet. Det ene handler om at måle, hvordan glasser ændrer sig over tid, ”ageing” som det hedder på fagsprog. Det har hun lavet verdens mest præcise målinger af.

Det andet handler om at forstå væskers termodynamik – måden de opfører sig på under forskellige temperaturer og tryk. Her fik hun idéen til et eksperiment, der skulle afprøve en bestemt teori. Eksperimentet var en succes, og kort tid efter, det var publiceret, blev det omtalt i det meget anerkendte tidsskrift Science.

Den største drøm er at stå i en lærebog

Det er dog hverken omtalen i Science eller Dansk Magisterforenings Forskningspris, der giver Kristine Niss den største professionelle tilfredsstillelse. Hun er meget beæret og glad for begge dele, men det er forskningsresultaterne - det at opdage noget nyt - der betyder mest for hende.

”Min drøm er ikke at opfinde en dims, men at noget af det, jeg finder ud af, vil stå i lærebøger. Måske ikke ligefrem i gymnasiet, men så i de indledende fysikstudier. Det ville være fantastisk - det er min ypperste ambition”, fortæller hun.

Ambitionen med hendes forskning er heller ikke, at det nødvendigvis skal have et praktisk formål. Hun laver nemlig grundforskning, hvor målet er en bedre forståelse af verden frem for anvendelighed. Ingen af hendes forskningsresultater har haft en konkret betydning for industrien, og hun kan ikke sige, om de nogensinde vil få det.

Hun ved godt, at det ikke er alle, der vil kunne forstå, hvorfor det alligevel er vigtigt, at staten skal bruge millioner på grundforskning, for eksempel den abstrakte fysik, hun arbejder med.

Når hun selv skal forklare det, sammenligner hun grundvidenskab med kunst.

”Ligesom kunst er grundforskning en udfoldelse, der ikke handler om bundlinjen. Det handler om at stille spørgsmål og hele tiden rykke ved grænserne - at gå til kanten af, hvad man ved. Og ligesom med avantgarde-kunst, så er det ikke alle, der kan forstå de nyeste forskningsresultater”, siger hun.

Hun mener, at grundforskningen skaber værdi for samfundet, selvom man ikke altid kan måle den i kroner og ører.

”Viden har værdi i sig selv. Den er et modspil til tidens fake news. Og så viser det sig tit, at grundforskning efter tid bliver basis for anvendt forskning. For eksempel var der en hel del teoretisk matematik, som ikke kunne bruges til noget, før man opfandt computeren”, siger Kristine Niss.

Hun holder dog ikke kun af at forske. Også undervisningen er betydningsfuld for hende.

”Dobbeltrollen som underviser og forsker er virkelig vigtig. Selvom man måske ikke kan forklare sin forskning til en tiårig, så kan viden sprede sig fra universiteterne og ud i samfundet. Vores fornemmeste opgave er at uddanne fremtidens magistre”, siger hun.

Forskningsprisen

Det er 12. år i år, at Dansk Magisterforening uddeler sin Forskningspris. Prisen går til to forskere. En pris uddeles inden for naturvidenskab og teknologi, en inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Det har været muligt at indstille til DM’s Forskningspriser frem til søndag d. 11. november 2018.
De to prisvindere er udvalgt af en uafhængig priskomité, som består af Peter Harder, professor, Københavns Universitet (formand), Katja Sønder Tuxen, programmedarbejder, Danmarks Radio, Anne Knudsen, tidligere chefredaktør, Weekendavisen, Anja Cetti Andersen, lektor, Dark Cosmology Centre, Købehavns Universitet og Susanne Ørum Foss, ledelseskonsulent, Metropol.