Undervisningsministeren: Færre studieretninger i gymnasiet skal redde sprogfagene på universiteterne
© Leitorp + Vadskær
Antallet af nye studerende, som har valgt at læse et sprogfag på universiteterne, er faldet 15 procent fra 2017-2018. Gymnasieforligskredsen mødes tirsdag for at finde ud af, hvordan man kan få flere til at vælge sprog i gymnasiet, og der er op til mødet ikke politisk enighed om, hvordan det bedst gøres.
Nye tal viser, at danske unge fortsætter med at fravælge sprog. Fx er der i hele landet optaget 89 tyskstuderende, 50 franskstuderende og blot 18 studerende på italiensk. Det er den direkte årsag til, at gymnasieforligskredsen tirsdag mødes for at drøfte situationen, skriver Jyllands-Posten.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tager situationen alvorligt og siger til Jyllands-Posten, at hvis vi ikke gør noget nu, svigter vi fremtidige generationer.”Vi står snart der, hvor vi ikke har sprogundervisere nok, og så er fødekæden meget svært at genetablere,« siger ministeren, som mener, at fravalget af sprogfag er en utilsigtet konsekvens af gymnasiereformen, som betyder, at ganske få elever i dag vælger tysk eller fransk. Derfor mener hun, at løsningen er en ændring af strukturen i gymnasiernes studieretninger.
S og SF vil hellere motivere de unge til at vælge sprog
Men hverken Socialdemokratiet eller SF mener, at den rigtige løsning er at ændre studieretningerne i gymnasiet.
Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen mener, at man hellere skal give gymnasieeleverne gode grunde til at læse sprogfag. Som fx at stille dem i udsigt, at de kommer på et semesters udveksling i udlandet på deres bacheloruddannelse.
SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, vil heller ikke afskaffe studieretninger for sprogfagenes skyld.
”Vi skal hellere se på, hvordan vi kan give noget af den fleksibilitet tilbage, som forsvandt med gymnasiereformen, så det bliver lettere at tage sprogfag. Jeg tror på, at flere unge gerne vil tage sprogfag, hvis de kunne”, siger han til Jyllands-Posten.
Læs også: Sprogforsker: Engelsk har en massiv påvirkning på det danske sprog
Flere skal kunne tilvælge et sprog
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, er enig i, at unges fravalg af sprog er et alvorlig problem, men mener, det er en mere oplagt løsning at udvide muligheden for at kombinere elevernes foretrukne studieretning med et ekstra sprog som fx tysk eller fransk.
Hun siger til Jyllands-Posten, at de unges fravalg af sprogfag måske hænger sammen med, at mange unge i dag har en instrumentaliseret tilgang til deres uddannelse, som man blandt andet ser i det store fokus på karakterer.
”Mange tænker, at de kan klare sig med engelsk, og de spørger sig selv, hvorfor de skal lære et andet sprog og vide noget om et andet lands kultur”, siger hun.
