S-ordfører om øget frafald på universiteter: ”Måske har vi lukket de forkerte ind”

Siden 2014 har syv ud af otte universiteter oplevet en markant stigning i andelen af studerende, der dropper ud.

Hvor eksempelvis 34 pct. af alle studerende på et humanistisk fag på Købehavns Universitet i 2014 droppede ud af deres bacheloruddannelse, var tallet i 2017 vokset til 45 pct. I samme periode steg antallet af kandidatstuderende, der sprang fra deres uddannelse, fra 18 pct. til 23 pct., viser nye tal fra Danske Universiteter.

Mønsteret var det samme på Syddansk Universitet. Her steg andelen af ophør på en humanistisk bacheloruddannelse fra 35 pct. til 44 pct. Og blandt kandidatstuderende voksede det fra 15 til 23 pct.

Men når såvel formanden for rektorerne som studerende og deres fagforeninger kæder det øgede frafald sammen med den udskældte fremdriftsreform, drager de deres konklusion på et meget løst grundlag.

Det siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann. For selvom det øgede frafald falder sammen med indførelsen af fremdriftsreformen, der har påtvunget de studerende at gennemføre deres uddannelse hurtigere, kan forklaringen være en helt anden, mener hun.

”Det er lidt for let at drage den årsagssammenhæng. Vi har øget optaget voldsomt på universiteterne, så det kan lige såvel være, at vi bare ikke har lukket de rigtige ind”, siger hun.

Hun peger også på andre årsager.

”Vi ved, at studietrivsel også er et spørgsmål om inklusion. Og her spiller det sociale liv og bopæl en rolle. Så der er også en sammenhæng mellem social trivsel og faglig fremdrift”, siger Mette Reissmann.

Mette Reissmann: Vi skal se på optaget
Danske Universitets formand, DTU-rektor Anders Bjarklev, gav mandag til Magisterbladet ellers udtryk for, at det øgede pres, som fremdriftsreformen har lagt på de studerende, sandsynligvis har et medansvar for det høje frafald, og at fremdriftsreformen af samme årsag bør sløjfes.

Til det siger Mette Reissmann:

”Der er ingen tvivl om, at frafaldet er alt for højt, når det ligger på 30 pct. eller højere, og derfor er det da også noget, vi bør kigge på. Men der kommet rigtig mange studerende ind på universitetet, og det kræver flid og talent. Så det er svært at studere, fremdrift eller ej, og det er bare ikke alle, der egner sig. Og når det kommer til stykket, mangler nogle måske lysten”.

Frem for at fokusere på fremdriftsreformen, bør man ifølge S-ordføreren fortsat arbejde for at begrænse optaget på universiteterne. De optager i dag omkring 30.000 studerende årligt mod ca. 20.000 i 2008.

”Overskriften for os er, at der ikke skal være frit optag på uddannelser, hvor man uddanner til arbejdsløshed. Og her har vi måske hidtil ikke været gode nok til at vejlede de unge. I socialdemokratiet vil vi gerne være med til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse”.