Dansk Magisterforening

Overblik: Det skal de kommende studerende læse

© Kim Vadskær

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

64.943 håbefulde ansøgere fik lørdag den 28. juli tilbudt en studieplads på en af landets videregående uddannelser. 81 procent fik opfyldt deres førsteprioritet. Magisterbladet har kigget nærmere på, hvad de kommende studerende skal læse.

Mens flere end tidligere har søgt om og er blevet optaget på en af de tekniske uddannelser - som fx ingeniørstudiet - så kan fx Københavns Universitet melde om ledige pladser på klassiske sprogfag som både engelsk, fransk og tysk, mens også en række naturvidenskabelige fag som matematisk, fysik og kemi har ledige pladser rundt omkring på de danske universiteter.

I alt er 64.943 blevet tilbudt en studieplads på en af landets videregående uddannelser, hvilket i rene tal svarer til, at der starter 222 færre nye studerende sammenlignet med sidste år.

Tommy Ahlers (V), den nyligt tiltrådte uddannelses- og forskningsminister, ønsker de kommende studerende tillykke og kommer i samme ombæring med en bøn til, hvordan han håber, at de vil gribe det an at læse en videregående uddannelser:

"For mange stresser over at være perfekte og jagte 12-tallerne. Men et studie handler om at følge sin nysgerrighed, dygtiggøre sig, og ikke være så nervøs for at skulle være perfekt. Hvis vi ikke tør fejle en gang imellem, går vi glip af muligheden for at blive klogere og tænke nyt - det gælder både på studiet og på arbejdsmarkedet", mener han.

Samtidig har 20.291 fået afslag på at blive optaget på deres ønskede uddannelse. Godt halvdelen er blevet afvist, fordi de ikke lever op til adgangskravene på deres drømmeuddannelse, mens der ikke er plads til den anden halvdel på den eller de uddannelser, de har søgt ind på.

Til gengæld har de afviste ansøgere mulighed for at finde en erstatning for deres oprindelige drømmeuddannelse, hvis de skynder sig ind på ministeriets opdaterede liste over ledige uddannelsespladser fordelt på uddannelsesinstitution.

I det følgende giver Magisterbladet det store overblik over, hvordan de kommende studerende fordeler sig på tværs af uddannelsesretninger, uddannelsestyper og uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsestype
De kommende studerende fordeler sig i første omgang inde for de tre hovedområder: Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og bacheloruddannelserne på landets universiteter.

Her under finder du tallene for 2018 sammenlignet med 2017-tallene i både hele tal og procent:




Ændring Ændring

2017 2018 Antal Pct.
Erhvervsakademiudd. 10.441 10.324 -117 -1
ProfessionsBA 25.831 25.897 66 0
Bacheloruddannelser 28.893 28.722 -171 -1

Bacheloruddannelserne
På de traditionelle bacheloruddannelserne på universiteterne fordeler de optagne studerende sig inden for syv hovedområder, som uddannelses- og forskningsministeriet har defineret.

Det drejer sig om humaniora, de kunstneriske uddannelser, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og teologi. Optaget fordeler sig således (inkl. udvikling fra 2017 til 2018):




Ændring Ændring

2017 2018 Antal Pct.
Humaniora 6.892 6.370 -522 -8
Kunstnerisk udd. 476 465 -11 -2
Naturvidenskab 5.049 4.881 -168 -3
Samfundsvidenskab 10.739 10.996 257 2
Sundhedsvidenskab 2.439 2.488 49 2
Teknisk videnskab 3.106 3.329 223 7
Teologi 192 193 1 1

Erhvervsakademier og professionshøjskoler
På samme måde som bacheloruddannelserne på universiteterne har uddannelses- og forskningsministeriet delt uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne op i hovedområder. Men hvor universitetsuddannelserne deles op i syv hovedområder, deles erhvervsakademierne og professionshøjskolernes uddannelser op i 10 hovedområder.

Her fordeler optaget sig på følgende måde (inkl. udvikling fra 2017 til 2018):




Ændring Ændring

2017 2018 Antal Pct.
Bio- og laboratorieteknik 759 735 -24 -3
Design 727 794 67 9
IT 2.149 2.181 32 1
Maritime udd. 685 706 21 3
Medier og kommunikation 781 722 -59 -8
Pædagogik 8.078 7.838 -240 -3
Samfundsfaglig 3.102 3.186 84 3
Sundhedsfaglig 7.432 7.435 3 0
Tekniske udd. 5.603 5.663 60 1
Økonomisk-merkantile udd. 6.956 6.961 5 0

Færre skal læse på KU - kvinder vælger IT
Mens både CBS, DTU, IT-Universitetet, RUC og Aarhus Universitet kan melde om et øget optaqg i 2018 sammenlignet med 2017, så står det anderledes til på både Københavns Universitet, SDU og Aalborg Universitet.

Men Københavns Universitet forklarer selv i en pressemeddelelse, at nedgangen var forventet, fordi universitetet har valgt at indføre et karakterkrav på 6 for at komme ind på universitetet. Og det har betydet, at der er optaget 384 færre studerende i 2018.

I det mere opløftende hjørne kan IT-Universitet melde om, at universitetet optager flere og flere kvindelige studerende på sine it-uddannelser. Helt konkret betyder det, at andelen af kvindelige studerende, der optages på bacheloruddannelserne, er steget fra 25 til 34 procent på blot to år.

Har du selv lyst til at dykke endnu dybere ned i årets optagelsestal, kan du med fordel starte ved uddannelses- og forskningsministeriets faktaside om årets optag.