Museumsdirektør: Hvorfor taler erhvervsledere og politikere ikke om kunst og kultur?

Hvis kulturen skal blomstre og få den plads, der er vigtig for samfundets udvikling, kræver det, at erhvervsledere og politikere begynder at anerkende og tale om kultur.

Det mener Jane Sandberg, museumsdirektør for ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, som fornylig i en kronik i Berlingske foreslog at nedlægge Kulturministeriet og fordele opgaverne ud på andre ressortområder. 

Hun savner først og fremmest et fokus fra erhvervslivet og en anerkendelse af, at det er kulturen, der skaber de dygtige medarbejdere, som kan ideudvikle og dermed sikre udvikling på langt sigt hos de virksomheder, der lever af at skabe vækst.

”I de år, vi har debatteret kulturens vanskelige økonomiske vilkår, har vi ikke set en eneste erhvervsleder tale kulturens sag”, siger Jane Sandberg til Magisterbladet.

”Jeg kan ikke forstå, at ingen af dem har været ude og sige, at uden statslig investering i kunst og kultur, ville de ikke være i stand til at opbygge deres virksomheder, som kræver reflekterende medarbejdere, der er i stand til at udvikle på originalt plan”, siger hun, og mener, at det ikke skyldes manglende vilje.

”Jeg tror desværre, det er talt ud af deres virkelighed. Kulturen eksisterer ikke som en reference for dem i deres hverdag”, siger hun og mener, at det er en spejling af, hvor lidt vi taler om kunst og kultur i den offentlige debat.

Tænk over det, når du sætter dit kryds
En anden forudsætning for at skabe rum for kulturen skal ske på det politiske plan. Jane Sandberg mener, at de politikere, som sidder og forvalter områder som økonomi og social og sundhed, skal tænke kulturen ind i deres områder som en naturlig værdiskaber og indholdsproducent.

”Når vi sætter vores kryds, er det oplagt, at vi sætter det ved politikere, som refererer til kulturen i den måde, de omtaler samfundet på”, siger hun og fortæller, at hvis man kigger på storpolitiske taler 20-30 år tilbage, ville det være utænkeligt, at de ikke indeholdt kulturelle referencer.

Hun lavede selv en analyse af de to statsministerkandidaters taler op til sidste folketingsvalg og fandt ikke en eneste reference til kulturen.

Derfor ønsker hun sig, at vores politikere i højere grad får deres dannelse bragt ind i retorikken.

”Jeg er sikker på, at de har den, for de er jo godt skolet. Men på en eller anden måde er det bare ikke gangbar mønt”, siger hun og anbefaler, at vi almindelige mennesker overvejer politikernes holdninger til kultur, når vi sætter vores kryds.

”Det ville være en måde at genstarte kulturdebatten på”, siger hun.

Ikke Kulturministeriets skyld
Hun klandrer ikke Kulturministeriet for det manglende fokus på kultur. Det handler om den måde, vi i resten af samfundet ser på kulturen. Om at man, de steder hvor de store beslutninger træffes, ikke synes, kulturen har plads.

”Jeg synes, det er voldsomt deprimerende, når jeg ser på, hvor dårlige vi er til at inddrage kulturen som værdiskaber i samfundet”, siger hun og understreger, at der sker rigtig meget på kulturinstitutionerne, som ikke bare handler om underholdning og kultur.

”Kollegerne på landets andre museer gør fx et stort arbejde i forhold til integration og inklusion af børn i Folkeskolen, og de gør det for meget få midler”, siger hun og mener, at det i princippet ville være smartere at placere den slags opgaver i de ministerier, hvor midlerne og de rigtige kompetencer er, for på denne måde at få opgaverne løftet.

For det er opgaver, som er vigtige for samfundet.

”Kultur kitter os sammen på alle mulige måder. Derfor er det vigtigt, at kunst og kultur kan være med til at skaber fx sammenhængskraft. Og at vi anerkender, at der er i kunstens og kulturens verden sker ideudvikling, som i sidste ende er det, der gør, at vi kan udvikle os som samfund”, mener Jane Sandberg.

Kulturbranchen skal kigge indad
Hun mener, at kulturbranchen har talt sig ind i et hjørne, som de skal ud af igen for at være med til at ændre blikket på kulturens betydning i samfundet.

”Vi har et meget lavt selvværd i branchen i forhold til resten af samfundet”, siger hun.

”Vi taler fx om de penge, vi får fra det offentlige, som støtte i stedet for investering. Vi skal som branche blive bedre til både at prissætte vores ydelser og tro på, at det, vi har at byde ind med, er grundlæggende for et samfund”.

”Så det er lige så meget et spørgsmål om, at vi vender os indad og taler vores egen værdi op”, siger hun.

Hun understreger, at hun er klar over, at det handler om prioritering, og at kulturfolk også vægter et velfungerende hospitalsvæsen, gode folkeskoler og tryghed for ældre højt.

”Men det burde ikke være et enten eller. Det er en voldsomt forenklet måde at anskue kulturens samfundsværdi på”, siger hun.