DF og S: Omprioriteringsbidraget har en udløbsdato
© Socialdemokratiet
”Vi er nok ved at nå en grænse”, siger DF´s Jens Henrik Thulesen Dahl om uddannelsesbesparelserne. S vil også stoppe omprioriteringsbidraget, hvis partiet kommer i regering.
Flertallet bag regeringens sparekrav på to procent om året på uddannelsesområdet ser ud til at være væk forud for efterårets finanslovsforhandlinger.
DF, der i fire år har været en del af flertallet bag to-procents besparelserne på såvel ungdoms- som de videregående uddannelser, trækker nu i land.
”Jeg lytter til de bekymringer, som bliver rejst af fagfolk på uddannelsesinstitutionerne, og jeg kan høre, at vi er ved at nå grænsen for, hvor mange penge der kan trækkes ud af systemet, uden at det går ud over kvaliteten”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
LÆS OGSÅ: Penge til regionale uddannelsesinstitutioner dækker kun en flig af besparelserne
Omprioriteringsbidraget eksisterede også under den forrige regering, men her fik pengene lov at blive i systemet til politisk prioriterede indsatser, forklarer Christine Antorini, der er tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Folketingets uddannelsesudvalg. I juni gav hun det løfte, at socialdemokraterne vil stoppe grønthøsteren, hvis partiet kommer i regering.
”Vi var en uddannelsesregering under Thorning, og vi bliver en uddannelsesregering igen. Det er det, vi går til valg på”, siger Christine Antorini til DM Professionshøjskoler.
Hverken S eller DF vil imidlertid love at rulle de besparelser tilbage, som allerede er gennemført.
Ifølge den tidligere S-minister ligger Danmarks uddannelsesinvesteringer nu på en lunken midte:
”Vi kan ikke holde til, at udtyndingen af uddannelsesøkonomien fortsætter, hvis vi også vil sikre en fornuftig vidensomsætning. Vi har siden 2016 opnået en årlig besparelse på seks procent, og det er blevet håndteret dygtigt og forsvarligt på professionshøjskolerne. Måske skal vi bare sige, at det var så langt vi kunne nå”, siger Christine Antorini.
For DF´s Jens Henrik Thulesen Dahl er den vaklende økonomi under de mindre udbudssteder et yderligere argument for at sætte en udløbsdato på grønthøsterbesparelserne.
”Uddannelsesområdet har i tre år kunnet effektivisere på fornuftig vis. Det bliver ikke et krav fra os ved de kommende finanslovsforhandlinger, at gennemførte besparelser skal rulles tilbage. Men vi skal blive enige om, hvornår nok er nok,” fastslår Jens Henrik Thulesen Dahl.
Styrket undervisning er første prioritet
Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for professionshøjskoleunderviserne i DM, kan ikke genkende billedet af, at effektiviseringerne har været fornuftige.
”Det er ikke den oplevelse, underviserne har. Vi er top-pressede,” siger Tommy Dalegaard Madsen. Han er derfor glad for, at den politiske opbakning ser ud til at smuldre.
”Der er forvoldt skade på vores kerneopgave med de seks procent, vi allerede har sparet. Vi ser meget gerne, at de udsigtsløse besaprelser bliver bremset allerede ved efterårets finanslovsforhandlinger. Vi vil nødigt vente på et regeringsskifte”; siger Tommy Dalegaard Madsen.
I ledelserne på professionshøjskolerne får signalerne fra Christiansborg en lidt blandet modtagelse.
”Hvis vi får lidt luft af politikerne, vil vi først og fremmest styrke undervisningen. Men jeg bemærker skyndsomt, at et stop jo ikke giver os flere penge”, siger Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole.
”Åh, det ville være skønt!”, kommer det spontant fra Birthe Friis, rektor på UC syd:
”Så ville vi først og fremmest fokusere intenst på efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne; der stilles så mange nye krav fx inden for teknologiområdet, STEM-området og chancelighedsområdet, så at få mulighed for en fokuseret indsats her ville hjælpe os meget nu og i årene fremefter,” uddyber hun.
Også Harald Mikkelsen, rektor på VIA, vil blive glad for en udløbsdato.
”Det har været en udfordring at finde de seks procent ind til nu. Men det giver os for alvor sved på panden, når vi kigger frem mod 2021, hvor den årlige besparelse vil være oppe på 12 procent. Allerede nu har vi akut brug for flere lærerkræfter”, siger Harald Mikkelsen.
DF, der i fire år har været en del af flertallet bag to-procents besparelserne på såvel ungdoms- som de videregående uddannelser, trækker nu i land.
”Jeg lytter til de bekymringer, som bliver rejst af fagfolk på uddannelsesinstitutionerne, og jeg kan høre, at vi er ved at nå grænsen for, hvor mange penge der kan trækkes ud af systemet, uden at det går ud over kvaliteten”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
LÆS OGSÅ: Penge til regionale uddannelsesinstitutioner dækker kun en flig af besparelserne
Omprioriteringsbidraget eksisterede også under den forrige regering, men her fik pengene lov at blive i systemet til politisk prioriterede indsatser, forklarer Christine Antorini, der er tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Folketingets uddannelsesudvalg. I juni gav hun det løfte, at socialdemokraterne vil stoppe grønthøsteren, hvis partiet kommer i regering.
”Vi var en uddannelsesregering under Thorning, og vi bliver en uddannelsesregering igen. Det er det, vi går til valg på”, siger Christine Antorini til DM Professionshøjskoler.
Hverken S eller DF vil imidlertid love at rulle de besparelser tilbage, som allerede er gennemført.
Ifølge den tidligere S-minister ligger Danmarks uddannelsesinvesteringer nu på en lunken midte:
”Vi kan ikke holde til, at udtyndingen af uddannelsesøkonomien fortsætter, hvis vi også vil sikre en fornuftig vidensomsætning. Vi har siden 2016 opnået en årlig besparelse på seks procent, og det er blevet håndteret dygtigt og forsvarligt på professionshøjskolerne. Måske skal vi bare sige, at det var så langt vi kunne nå”, siger Christine Antorini.
For DF´s Jens Henrik Thulesen Dahl er den vaklende økonomi under de mindre udbudssteder et yderligere argument for at sætte en udløbsdato på grønthøsterbesparelserne.
”Uddannelsesområdet har i tre år kunnet effektivisere på fornuftig vis. Det bliver ikke et krav fra os ved de kommende finanslovsforhandlinger, at gennemførte besparelser skal rulles tilbage. Men vi skal blive enige om, hvornår nok er nok,” fastslår Jens Henrik Thulesen Dahl.
Styrket undervisning er første prioritet
Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for professionshøjskoleunderviserne i DM, kan ikke genkende billedet af, at effektiviseringerne har været fornuftige.
”Det er ikke den oplevelse, underviserne har. Vi er top-pressede,” siger Tommy Dalegaard Madsen. Han er derfor glad for, at den politiske opbakning ser ud til at smuldre.
”Der er forvoldt skade på vores kerneopgave med de seks procent, vi allerede har sparet. Vi ser meget gerne, at de udsigtsløse besaprelser bliver bremset allerede ved efterårets finanslovsforhandlinger. Vi vil nødigt vente på et regeringsskifte”; siger Tommy Dalegaard Madsen.
I ledelserne på professionshøjskolerne får signalerne fra Christiansborg en lidt blandet modtagelse.
”Hvis vi får lidt luft af politikerne, vil vi først og fremmest styrke undervisningen. Men jeg bemærker skyndsomt, at et stop jo ikke giver os flere penge”, siger Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole.
”Åh, det ville være skønt!”, kommer det spontant fra Birthe Friis, rektor på UC syd:
”Så ville vi først og fremmest fokusere intenst på efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne; der stilles så mange nye krav fx inden for teknologiområdet, STEM-området og chancelighedsområdet, så at få mulighed for en fokuseret indsats her ville hjælpe os meget nu og i årene fremefter,” uddyber hun.
Også Harald Mikkelsen, rektor på VIA, vil blive glad for en udløbsdato.
”Det har været en udfordring at finde de seks procent ind til nu. Men det giver os for alvor sved på panden, når vi kigger frem mod 2021, hvor den årlige besparelse vil være oppe på 12 procent. Allerede nu har vi akut brug for flere lærerkræfter”, siger Harald Mikkelsen.
