KL: Selvmål at afskaffe betalt frokostpause
© Daria Shevtsova/Unsplash.com
Det vil være et kæmpe selvmål at afskaffe den betalte frokostpause, lyder udmeldingen fra KL’s chefforhandler Michael Ziegler. Den klare besked er en udfordring af fagforbundenes muskertered for at lande et forlig, som vil lægge meget stort pres på de statslige forhandlere, forklarer arbejdsmarkedsforsker.
Kommunerne har ingen interesse i at afskaffe den betalte frokostpause for de offentlige ansatte. Det vil tværtimod være et selvmål. Den udmelding kommer KL’s chefforhandler i OK18 Michael Ziegler nu med.
Zieglers besked er et direkte svar til Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som midt i overenskomstforhandlingerne fremlægger tal, der viser, at afskaffelsen af den betalte frokostpause for de offentlige ansatte vil øge arbejdsudbuddet med 46.000 og øge BNP med 35 mia. kr.
Men DA’s pres for at afskaffe spisepausen med løn, går ikke hjem hos Ziegler.
"At gå DA’s vej ville for store grupper af vores ansatte skabe en retstilstand, som vi ikke har brug for. Vores arbejdsmarked er anderledes, og derfor har den slags trylleslagsløsninger ikke megen værdi i mine øjne Det ville være et kæmpe selvmål", siger Michael Ziegler til Jyllands-Posten.
Dermed sætter KL’s chefforhandler foden i døren overfor DA’s ønsker. Men den klare udmelding udfordrer også fagforeningernes muskertered, hvor man står sammen om en række krav, der skal indfris på tværs af bordene, hvis der skal landes noget forlig overhovedet. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.
"Zieglers udmeldinger ligger godt i tråd med de ting, han tidligere har sagt, nemlig at den betalte spisepause ikke er en problematik, som er opstået på KL’s bord. Det er vigtigt for KL at få meldt klar ud omkring. Det handler om at udfordre lønmodtagernes muskertered”, siger Nana Wesley Hansen.
Betalt frokostpause ligger på det statslige bord
Nana Wesley Hansen forklarer, at det ville se rigtig godt ud for KL, hvis de kommunale arbejdsgivere kunne lave et gennembrud i forhandlingerne om løn og lærernes arbejdstid ved klart at melde ud, at den betalte frokostpause ikke er noget, der skal løses på KL’s område. Et forlig på KL’s område ville samtidig lægge et meget stort pres på de statslige chefforhandlere.
"Problematikken om den betalte frokostpause er opstået på det statslige bord, og det er her, den skal løses. Det er de statslige arbejdsgivere, som har haft det udestående med de offentlige lønmodtagere", siger Nana Wesley Hansen og påpeger:
"Derfor har Ziegler det måske svært med DA’s udmeldinger, der åbenbart kommer for uhensigtsmæssigt, og derfor har Ziegler følt sig nødsaget til at reagere", siger Nana Wesley Hansen.
Snakker for meget i medierne
Ziegler peger overfor Jyllands-Posten på, at pædagoger, plejemødre og mange andre ville få ret til at forlade deres arbejdsplads hver dag, hvis de selv skal betale for frokostpausen.
Nana Wesley Hansen mener, at forhandlerne i det hele taget taler for meget i medierne, hvis de virkelig vil lande nogle resultater i Forligsinstitutionen.
"Det handler om, at det offentlige opinion er utrolig vigtig og presser begge forhandlingsparter i forhold til, hvem den almindelige dansker holder med. Vi har en helt særlig situation, hvor hele det offentlige arbejdsmarked er samlet i Forligsen, og parterne har svært ved at holde mund, fordi der er så meget på spil".
Men har DA så ret i deres analyse – at afskaffelsen af den betalte frokostpause kan øge arbejdsudbuddet med 46.000 og skaffe 35 mia. i BNP?
Regnestykket på papiret stemmer sikkert, forklarer Nana Wesley Hansen.
Men en ting er beregninger, noget andet er, hvordan det vil føles for lønmodtagerne ude på arbejdspladserne, hvis den betalte frokostpause afskaffes. Den tid, som frigives, hvis lønmodtagerne selv skal betale for frokostpausen, vil for nogen betyde, at de skal være en halv time længere på arbejde uden lønkompensation.
"Den problematik omhandler jo i særlig grad akademikerne, hvor mange i forvejen gerne lægger ekstra timer i arbejdet, som de ikke nødvendigvis kompenseres for. Den fleksibilitet har arbejdsgiverne jo også brug for", siger Nana Wesley Hansen.
Zieglers besked er et direkte svar til Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som midt i overenskomstforhandlingerne fremlægger tal, der viser, at afskaffelsen af den betalte frokostpause for de offentlige ansatte vil øge arbejdsudbuddet med 46.000 og øge BNP med 35 mia. kr.
Men DA’s pres for at afskaffe spisepausen med løn, går ikke hjem hos Ziegler.
"At gå DA’s vej ville for store grupper af vores ansatte skabe en retstilstand, som vi ikke har brug for. Vores arbejdsmarked er anderledes, og derfor har den slags trylleslagsløsninger ikke megen værdi i mine øjne Det ville være et kæmpe selvmål", siger Michael Ziegler til Jyllands-Posten.
Dermed sætter KL’s chefforhandler foden i døren overfor DA’s ønsker. Men den klare udmelding udfordrer også fagforeningernes muskertered, hvor man står sammen om en række krav, der skal indfris på tværs af bordene, hvis der skal landes noget forlig overhovedet. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.
"Zieglers udmeldinger ligger godt i tråd med de ting, han tidligere har sagt, nemlig at den betalte spisepause ikke er en problematik, som er opstået på KL’s bord. Det er vigtigt for KL at få meldt klar ud omkring. Det handler om at udfordre lønmodtagernes muskertered”, siger Nana Wesley Hansen.
Betalt frokostpause ligger på det statslige bord
Nana Wesley Hansen forklarer, at det ville se rigtig godt ud for KL, hvis de kommunale arbejdsgivere kunne lave et gennembrud i forhandlingerne om løn og lærernes arbejdstid ved klart at melde ud, at den betalte frokostpause ikke er noget, der skal løses på KL’s område. Et forlig på KL’s område ville samtidig lægge et meget stort pres på de statslige chefforhandlere.
"Problematikken om den betalte frokostpause er opstået på det statslige bord, og det er her, den skal løses. Det er de statslige arbejdsgivere, som har haft det udestående med de offentlige lønmodtagere", siger Nana Wesley Hansen og påpeger:
"Derfor har Ziegler det måske svært med DA’s udmeldinger, der åbenbart kommer for uhensigtsmæssigt, og derfor har Ziegler følt sig nødsaget til at reagere", siger Nana Wesley Hansen.
Snakker for meget i medierne
Ziegler peger overfor Jyllands-Posten på, at pædagoger, plejemødre og mange andre ville få ret til at forlade deres arbejdsplads hver dag, hvis de selv skal betale for frokostpausen.
Nana Wesley Hansen mener, at forhandlerne i det hele taget taler for meget i medierne, hvis de virkelig vil lande nogle resultater i Forligsinstitutionen.
"Det handler om, at det offentlige opinion er utrolig vigtig og presser begge forhandlingsparter i forhold til, hvem den almindelige dansker holder med. Vi har en helt særlig situation, hvor hele det offentlige arbejdsmarked er samlet i Forligsen, og parterne har svært ved at holde mund, fordi der er så meget på spil".
Men har DA så ret i deres analyse – at afskaffelsen af den betalte frokostpause kan øge arbejdsudbuddet med 46.000 og skaffe 35 mia. i BNP?
Regnestykket på papiret stemmer sikkert, forklarer Nana Wesley Hansen.
Men en ting er beregninger, noget andet er, hvordan det vil føles for lønmodtagerne ude på arbejdspladserne, hvis den betalte frokostpause afskaffes. Den tid, som frigives, hvis lønmodtagerne selv skal betale for frokostpausen, vil for nogen betyde, at de skal være en halv time længere på arbejde uden lønkompensation.
"Den problematik omhandler jo i særlig grad akademikerne, hvor mange i forvejen gerne lægger ekstra timer i arbejdet, som de ikke nødvendigvis kompenseres for. Den fleksibilitet har arbejdsgiverne jo også brug for", siger Nana Wesley Hansen.
