”Jeg har været med til alt – undtagen de faste lærermøder”

Mag.scient i kulturgeografi og ph.d. i energiforskning, Rolf Dupont, remser op, hvilke titler, han har kunnet skrive på sit visitkort i løbet af en 33 år lang karriere på danske universiteter:

”Forskningsleder, licentiat, adjunkt, lektorvikar, ekstern lektor, videnskabelig assistent og undervisningsassistent”.

 Ifølge den nu pensionerede kulturgeograf har han i alle stillinger løftet akkurat samme ansvar som sine kolleger. Med den markante forskel, at han i de sidste 18 år ikke var fastansat, og det var de.

”Jeg har undervist, rettet opgaver, stået for kurser og vejledning, været på feltarbejde og gennemført eksaminer. Jeg har været med til alt – undtagen møderne for de faste undervisere”, siger Rolf Dupont.

Dupont, som oprindelig er tysk, er en af fire deltidsansatte universitetsansatte, der for en uge siden fik Højesterets ord for, at de ikke har krav på at få pensionstillæg af deres løn fra universitetet.

I sagen, som er blevet ført af Akademikerne, fik de fire til gengæld forhøjet en godtgørelse for, at deres tidsbegrænsede ansættelser er blevet forlænget flere gange ud over de tilladte to, med forskellige stillingsbetegnelser, men med samme jobindhold.

LÆS OGSÅ: Dom: Tidsbegrænsede deltidsansatte har ikke krav på pension
 
Anerkendelsen følger ikke med
For Rolf Dupont er dommen en bittersød pille at sluge.

”Jeg har oplevet at blive forbigået til faste stillinger, fordi universitetet tog for givet, at de billigere, tidsbegrænsede ansættelser kunne fortsætte i én uendelighed. Den praksis håber jeg, at retten nu har fået sat en stopper for”, siger han.

Når han alligevel godt kunne tænke sig, at Akademikerne tager sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er det fordi han er træt af at blive behandlet som andenrangs medarbejder.

”Det er standard praksis på universiteterne at bruge et hav af tidsbegrænsede, deltidsansatte medarbejdere. På samfundsbasis-uddannelsen på RUC, som jeg var tilknyttet, blev op imod 40 procent af undervisningen leveret af løst ansatte, men anerkendelsen følger ikke med”, påpeger Rolf Dupont.

LÆS OGSÅ: OK18: Fuld pension til ph.d.'ere og overenskomst for timelønnede undervisere

Behandlet med større og større ligegyldighed
De løst ansatte løfter en vigtig opgave og er med deres fleksibilitet afgørende for, at arbejdspladsen kan få enderne til at mødes, mener han.

”Ikke desto mindre er jeg langsomt blevet mere marginaliseret. Der var fx lærermøder, og så var der ”fastlærermøder”. Til sidst bliver det normalt. Men når det har stået på i en årrække, bliver man gradvist behandlet med større og større ligegyldighed”, påpeger Rolf Dupont.

Den tidligere underviser på RUC og AAU er glad for, at det også kommer ham til gavn, at hans kone har sparet op til pension igennem 30 år som gymnasielærer og dermed kan supplere han egen pension fra de 15 år, han var fuldtidsansat.

”Vi er vant til at leve spartansk og har et godt liv efter arbejdslivet. Jeg er hverken bitter eller vred. Men jeg håber meget, at universiteterne nu bliver presset til at give deres ansatte bedre og langt mere ens vilkår. Det er kun rimeligt”, fastslår Rolf Dupont.