Er frokosten billig eller dyr?
169 kroner om måneden. Det er arbejdsgivers pris for at overenskomstsikre frokostpausen hos en gennemsnitslønnet akademiker i staten.
Hvis statens arbejdsgivere vil kræve samme betaling som de regionale arbejdsgivere for at overenskomstsikre de ansattes spisepause, vil det koste en akademiker på gennemsnitsløn cirka 169 kroner om måneden.
Det viser beregninger, som DM Analyse har lavet.
Frokostpausen har været en af de tre store knaster i de igangværende overenskomstforhandlinger og hovedårsagen til, at Akademikerne og FTF-organisationerne, minus socialrådgiverne, forleden nat forkastede den aftaleskitse, som lå på bordet på det regionale område.
TV2 har fået fat i skitsen til aftaleteksten. Ifølge mediet var kravet fra arbejdsgiver, at 0,35 procent af den samlede regionale lønsum på 60 milliarder kroner skulle afsættes til at sikre frokostpausen som en ret i overenskomsten frem for som en kutyme. Pris: cirka 210 millioner kroner.
Nu er pausen betrygget i stedet
Et tilsvarende krav på det statslige område vil koste de 187.000 ansatte tilsammen godt 300 millioner kroner ud af en lønsum på 87 milliarder.
Det betyder, at arbejdsgivers pris for at få skrevet spisepausen ind i overenskomsten vil løbe op i knap 169 kroner om måneden for en akademiker på gennemsnitslønnen for 2017 – 48.420 kroner inklusive pension.
Det delforlig, som blev indgået mellem regionerne og LO-gruppen samt socialrådgiverne, gav en såkaldt betryggelighed omkring frokostpausen i stedet for at gøre den til en overenskomstsikret ret.
100 års uændret ret
Den formulering er hverken præcis nok for DM eller hovedorganisationen AC. Her har holdningen hele vejen igennem overenskomstforhandlingerne været, at frokosten er betalt.
Som AC´s formand Lars Quistgaard skrev i en pressemeddelelse i starten af marts:
”Det er i sagens natur helt uacceptabelt for de offentligt ansatte, at Finansministeriet nu - efter næsten 100 års uændret ret til spisepause - skaber tvivl om spisepausens status og dermed om arbejdstidens længde. Og derfor står vi som lønmodtagere fast på kravet om en eksplicitering af retten til den betalte spisepause i overenskomsterne.”
