Status på treparten: Får du ret til mere efteruddannelse?
© Jacob Nielsen
Der er milliarder af kroner på spil i trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse. Mens den planlagte deadline nærmer sig, håber DM stadig på flere penge til akademikerne. Men det er et ønske, der kan være svært at forhandle, siger forsker.
Det er omdrejningspunktet for de trepartsforhandlinger, som regeringen siden august har ført med fagbevægelse og arbejdsgivere. Der skal føres nyt liv til voksen- og efteruddannelserne, VEU, og i Dansk Magisterforening er målet, at også akademikere får del i uddannelsestilbuddene.
”Højtuddannedes kompetencer forældes også på arbejdsmarkedet. Og med den hastige teknologiske udvikling ældes viden og færdigheder hurtigere. Samfundet risikerer et stort videnstab, hvis højtuddannede ikke har adgang til efteruddannelse, og det går ud over alle - også ikke-akademikere”, siger Camilla Gregersen i et interview med Magisterbladet.
Sagen er nemlig den, at højtuddannede ikke har ret til at bruge de voksen- og efteruddannelsestilbud, som andre med kortere uddannelse har. Det er til trods for, at virksomhederne har pligt til at betale samme uddannelsesgebyr til staten for at have akademiske ansatte som alle andre faggrupper – cirka 2.800 kroner om året per fuldtidsansatte medarbejdere.
Men det kan blive et svært for akademikerne at komme til ved forhandlingsbordet, siger Mikkel Mailand, der som forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) følger trepartsforhandlingerne tæt.
”Dem, der har lidt, skal have mere. Det er det overordnede mål, og sådan vil det typisk være på et område, hvor det offentlige også er med til finansiere sagerne. Fokus er i høj grad på de ufaglærte og kortuddannede. Der er også snak om, hvad man kan gøre for dem med de mellemlange og lange videregående uddannelser, men det er et underordnet tema", siger Mikkel Mailand.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen kæmper internet om efteruddannelsespenge
Forsker: Et godt emne for trepart – men svært for akademikere
Selv om det seneste møde ved forhandlingsbordet er blevet aflyst, satser man stadig på at holde den oprindelige tidsplans, forklarer han.
”Man er ikke så langt i forhandlingerne, som man gerne ville være, men sådan er det vel nærmest hver gang. Man har sat efterårsferien som bagkant, og man går stadig efter at blive færdig der – også for ikke at blande det ind i de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018”, siger Mikkel Mailand.
Det store spørgsmål er som altid, om parterne kan nå til enighed. Den nuværende regering har allerede ledet to trepartsforhandlinger med succes – først om integration på arbejdsmarkedet og senere om arbejdskraft og praktikpladser – og også denne gang vil parterne sandsynligvis nå til enighed.
”Uddannelse er et vigtigt emne, men det er også et dejligt emne forstået på den måde, at det er et område, hvor man kan finde frem til noget, som alle synes er godt. Uddannelse er i både arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesse, så man kan ofte finde en løsning, som begge parter gerne vil have”, siger Mikkel Mailand.
Til gengæld er Dansk Magisterforenings ønske om mere uddannelse ikke den letteste position at forhandle fra, forklarer han.
”Man kan sagtens argumentere for, at højtuddannede har brug for at videreuddanne sig. Deres kompetencer forældes jo også. Men modargumentet fra de andre aktører kan være, at akademikere faktisk er gode til at videreuddanne sig, og at de kan klare sig selv, mens de kortuddannede har sværere ved det”, siger Mikkel Mailand.
