Nyt forslag: Studerende skal hurtigere i job, mindre på uni
© Agnete Schlichtkrull
Socialdemokratiet vil have datalogi- og ingeniørstuderende ud på arbejdsmarkedet som bachelorer. Til gengæld må de få merit på kandidaten. Men der er ikke nødvendigvis efterspørgsel på det, siger professor, der har erfaring med lignende ordning.
”Vi risikerer at hæmme væksten i Danmark, fordi der ikke er folk nok ude på arbejdsmarkedet. Det er derfor, vi nu tænker i en helt ny bane, så vi kan udvide arbejdsstyrken ved at sige til nogle af de dygtige studerende, at de kan komme ud og arbejde tidligere end i dag”, siger Mette Frederiksen til Børsen.
Forslaget lyder, at bachelorstuderende på udvalgte uddannelser kan få forlænget deres ret til at læse kandidatdelen, hvis de tager et arbejde efter bachelorgraden. Samtidig bør erfaring fra erhvervslivet give ret til merit på kandidatuddannelserne.
Professor: Så let er det ikke
Det lyder umiddelbart som en fornuftig tanke, men det er ikke helt så simpelt, som det lyder. Det siger professor Peter Sestoft, der er leder af Institut for Datalogi på IT-Universitet til Magisterbladet.
”Det er bestemt værd at sige, at i en branche som udvikler sig så hurtigt som datalogi-branchen, så skal folk have muligheden for at arbejde hurtigt og senere komme tilbage for at få papir på deres kompetencer. Men man skal også forstå, at de personer er et andet sted i deres liv, når de så skal tage kandidaten. De har været vant til en høj løn, og de vil være lidt ældre og måske have fået børn, købt hus og så videre. Så er det svært at gå tilbage til SU”, siger Peter Sestoft.
Og så har modellen en indbygget modsætning, som forslagsstillerne kan have overset, mener han:
”Hvis det går rigtig godt i branchen, så har ingen tid eller behov for at tage mere uddannelse. Og hvis det går dårligt, så føler man ikke, at man har råd til den”, siger Peter Sestoft.
Professor: Vi har allerede erfaring med metoden
Mette Frederiksen kalder ifølge Børsen sit forslag for ”en helt ny bane”, selv om lignende forslag har været fremme flere gange de seneste år. Så sent som i 2016 var der ifølge TV2 politisk flertal for at sende kandidatstuderende i arbejde allerede under uddannelsen.
Også i 2014 var et lignende forslag fremme, dengang fra universiteterne selv: ”At man også er ansat i en virksomhed som et led i sit kandidatstudium og indretter sin uddannelse i samarbejde med virksomheden, hvormed der er nogle rettigheder og forpligtelser begge veje”, lød det dengang fra formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede.
Og faktisk har universiteterne allerede erfaring med at uddanne kandidater, der kommer med praktisk erfaring fra erhvervslivet, pointerer professor Peter Sestoft fra IT-Universitetet.
Det sker igennem master-uddannelserne, som universiteterne har udbudt i mange år. Her tager de studerende en master på op til 90 ECTS-point i stedet for de 120, som en almindelig kandidatstuderende tager, og ofte arbejder de sideløbende med studierne. Og det fungerer glimrende, siger Peter Sestoft.
”Det gode ved at undervise folk, der har været ude i erhvervslivet, er, at de kan diskutere med hinanden og lære af hinandens erfaringer. Ofte er de især interesseret i at få opdateret nogle tekniske færdigheder og i at lære nye metoder at kende”, siger han til Magisterbladet.
”Det bliver nogle andre kandidater, der kommer ud af uddannelsen, når de er færdige. De er mere modne, mere erfarne, og kan umiddelbart omsætte det de har lært til praksis.”
LÆS OGSÅ: Giv os løn og fuld merit for praktik
Det store spørgsmål er dog, om der vil være efterspørgsel på Socialdemokraternes model blandt studerende og virksomheder.
”Når man ser på vores masteruddannelser, så har vi stor succes med dem, der handler om management og ledelse. Omvendt har vi måttet sætte optaget til masteruddannelsen i software engineering på pause, fordi der simpelthen ikke har været nok interesse”, siger Peter Sestoft.
Politisk åbenhed over for forslaget
Mette Frederiksens forslag bliver modtaget positivt fra Venstre, der ”ikke er afvisende over for forslaget”, siger Anni Matthiesen, partiets undervisningsordfører.
”Jeg kan sagtens se noget fornuft i det - især på de områder, hvor vi ved, at der er mangel på arbejdskraft. Men der ligger selvfølgelig en masse arbejde i at bore sig ned og se på, hvordan det konkret kan udmøntes. Hvordan får vi gjort denne her idé til virkelighed?”, siger hun til Magisterbladet.
Til gengæld er Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, ikke indstillet på at give merit på kandidatdelen, siger han til Børsen:
”Det, at du er ude i en virksomhed, betyder altså ikke, at du kommer lettere omkring studiet. Man slipper for at lære nogle af de ting, som er nødvendige (..) Ellers begynder vi jo at sige, at så er der ingen grund til at give folk en kandidatuddannelse".
