Nyt dansk-kinesisk forskningscenter åbner i Beijing

I dag åbner et nyt dansk-kinesisk forsknings- og uddannelsescenter i Beijing. Bygningen er opført med støtte fra Industriens Fond og bliver omdrejningspunkt for danske og kinesiske forskere og studerende, når Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) flytter ind i på de 11.000 kvadratmeter. Også virksomheder og institutioner fra begge lande kommer til at have aktiviteter i huset.

”Vi er virkelig heldige, at vi har fået opbygget denne platform, som ingen andre vestlige lande har magen til. Gennem samarbejdet har danske forskere adgang til hele den formidable forskningsinfrastruktur, som Kina råder over. Landet er blandt andet ved at opbygge en ”Science City”, som er nabo til det område, hvor SDC’s nye bygning ligger, så danske forskere har nu fået en enestående platform i Kina,” siger den danske direktør for SDC, Lauritz Holm-Nielsen.

”Danske studerende får mulighed for både at få uddannelser med samme høje kvalitet som de danske uddannelser i Danmark, men de får også Kina ind under huden, og gennem de fælles uddannelser med nogle af Kinas bedste studerende mulighed for at danne venskaber og netværk, som de helt sikkert vil få glæde af i fremtiden”, fortsætter han.

Kina er blevet frontløber på innovation
Sino-Danish Center, der altså flytter ind i den nye bygning, er et samarbejde mellem Undervisnings- og forskningsministeriet, de otte danske universiteter og UCAS, som er et kinesisk elite-universitet. 

Igennem samarbejdet kan kandidatstuderende tage en dobbelt kandidatgrad fra både UCAS og et af de danske partneruniversiteter, og ph.d.-studerende kan få støtte til deres forskning. Siden SDC blev lanceret i 2012, er knap 800 danske, kinesiske og internationale studerende blevet optaget på en af kandidatuddannelserne, og 200 ph.d.-studerende har fået støtte til deres forskning. 

Tanken er, at både danske og kinesiske virksomheder dermed får adgang til dimittender med internationalt udsyn og en flerkulturel forståelse kombineret med en høj faglighed. Og det giver rigtig god mening, for Kina er på mange måder et foregangsland, når det handler om udvikling af ny teknologi og naturvidenskabelig viden, siger Li Xing, der arbejder som professor med særlige opgaver ved Institut for International Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

”Vi har stadig et billede af Kina som et land, der laver tøj og sko på samlebånd, men det er et forældet og helt forkert syn. I dag er Kina et af verdens førende lande inden for innovative løsninger – hvad end vi taler digitale betalingsløsninger, højhastighedstog, forbrugerelektronik og hurtig internethandel”, siger Li Xing.

”Derfor er det meget, meget vigtigt at få et godt forskningssamarbejde op at stå med Kina, for udviklingen går ekstremt stærk. I Danmark har vi længe haft Tyskland og USA som de primære partnere for forskning og handel, men der er også meget at hente i Kina,” siger han.

Li Xing ser det nye center som et symbol på den forandring, der er ved at ske i verden, hvor Kina de seneste årtier har udviklet sig markant, både økonomisk og vidensmæssigt.

”Mentaliteten i Danmark bør ændre sig. Vi har altid troet, at kineserne skulle komme hertil og lære af os. Men måske er det i virkeligheden os, der bør rejse dertil og lære af dem”, siger Li Xing, der er født og opvokset i Kina, men efter tre årtier i Danmark ser sig selv som dansker. 

Der er grænser for den kritiske forskning
Sino-Danish Center fokuserer på seks udvalgte seks forskningsområder, der sætter rammerne for både kandidatuddannelser og forskning:

• Biovidenskab
• Samfundsvidenskab
• Vand og miljø
• Bæredygtig energi
• Nanoteknologi
• Ernæring og helbred

Forskningsområderne er sandsynligvis nøje udvalgt. I hvert fald er det langt fra alt, der i Kina er muligt at forske i, lyder det fra Li Xing.

”Det er stadig begrænset i Kina, hvad du må og kan forske i. Samfundsvidenskaben er der stadig ikke plads til, for det er politisk. For eksempel vil du aldrig nogensinde kunne stille spørgsmålstegn vil de mest følsomme emner som eksempelvis Tibet og Taiwan. Disse emner betragtes som Kinas centrale 'nationale interesse', og de kan på ingne måde ikke kompromitteres eller forhandles. Det er tabu”, siger Li Xing.

”Men alt, der handler om teknologi og naturvidenskab, er intet problem. Og der har danskerne traditionelt være gode til at tænke strategisk og diplomatisk. Vi har ikke fornærmet Kina ved at stille for mange spørgsmålstegn ved deres politik, og derfor er der stadig plads til os i et samarbejde som det her”, siger han.