Klimaforandringer: Danskere er de mest bekymrede i EU
© NASA/Maria José Viñas
Danskerne bekymrer sig i stigende grad om klimaforandringer og mere end i andre EU-lande, viser ny undersøgelse. Samtidig er vi mere indstillede på at bekæmpe udviklingen. Det er et udtryk for, at danskerne er meget veloplyste, siger professor.
Klimaforandringer bekymrer danskerne. Faktisk er den danske befolkning langt mere bekymret over klimaforandringer end gennemsnittet for EU-landene. Det viser en ny Eurobarometer-undersøgelse, hvor 28.000 EU-borgere, herunder 1.000 danskere, er blevet interviewet om deres holdning til klimaforandringer.
Otte ud af ti respondenter fra Danmark betragter klimaændringerne som et ”meget alvorligt problem”. Det er fire procentpoint over EU-gennemsnittet og en stigning på 14 procentpoint siden den foregående undersøgelse i 2015.
”Det er en konsekvens af, at danskerne generelt er meget veloplyste, når det gælder klimadebatten. Og når vi er oplyste om debatten og udviklingen, så har vi også mere bevågenhed på, hvad der sker. Mange videnskabelige rapporter peger på, at vi oplever klimaforandringer, og det optager danskerne”, siger Gert Tinggaard Svendsen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i klimapolitik, lobbyisme og social kapital og tillid.
Han mener dog ikke, at danskerne har grund til at have en stigende bekymring på klimaområdet, som Eurobarometeret ellers giver udtryk for.
”Mange danskere er nok ikke klar over, at grøn energi internationalt er ved at blive meget konkurrencedygtigt overfor fossile brændstoffer og olie. Dermed vil markedet for vind- og solenergi automatisk udvikle sig til at blive langt mere klimavenligt, og så betyder modsatrettede politiske udmeldinger fra for eksempel Trump mindre”, siger Gert Tinggaard Svendsen.
Mere indstillet på at bekæmpe klimaforandringer
Ifølge Eurobarometeret er danskerne også langt mere indstillet på at gøre noget ved klimaforandringer end borgere i andre EU-lande.
Knap halvdelen af danskerne siger i undersøgelsen, at de regelmæssigt bruger miljøvenlige alternativer til deres private bil. Det er betydeligt over EU-gennemsnittet på 26 procent.
Og seks ud af ti danskere angiver, at de personligt har taget skridt til at bekæmpe klimaændringer de seneste seks måneder. Her ligger EU-gennemsnittet på 49 procent.
Hvis borgere i andre lande gjorde, som vi gør i Danmark, ville vi komme rigtig langt på klimaområdet, forklarer Gert Tinggaard Svendsen:
”Danskerne er gode til at cykle og anvender offentlig transport, og vi viser, at vi i høj grad ønsker at gøre noget på egen hånd. Kunne den indstilling sprede sig til andre lande, så ville det virkelig flytte noget. Forandring behøver ikke kun at komme gennem regulering og lovgivning”.
Respondenter i Danmark er da også mere tilbøjelige end EU-gennemsnittet til at have gennemført næsten alle de "klimaaktioner", der er omfattet af undersøgelsen.
”Det mest almindelige er at reducere forbruget af engangsartikler, når det er muligt. Det gør 72 procent af danskerne mod 56 procent af EU-gennemsnittet, og 70 procent danskere angiver, at de forsøger at reducere affald og regelmæssigt adskille det til genbrug mod 71 procent i EU-gennemsnit”, lyder det i undersøgelsen.
God grund til optimisme
Gert Tinggaard Svendsen pointerer, at Danmark har udviklet mange effektive energiløsninger, og vi har subsidieret grøn energi. For eksempel er kineserne meget interesseret i at handle med Danmark på klima- og miljøområdet, og der er generelt god grund til at være optimistisk omkring udviklingen fremadrettet på klimaområdet, mener han.
”Teknologien inden for klimaområdet er ved at være virkelig konkurrencedygtig. Så bliver det billigere at producere, og så vil grøn energi automatisk kunne udkonkurrere fossile brændstoffer og oliesektoren. Det vil sidste ende også få store lande som USA, Kina og Indien med på den danske udvikling”, siger Gert Tinggaard Svendsen.