Dansk Magisterforening

Iværksætterpanel vil ændre fremdriftsreform

© Lise Balsby

Del artikel:

Fremdriftsreformen skal ændres, og der skal være praktik på alle uddannelser og belønninger til de studerende, som tager praktik. Sådan lyder forslagene fra regeringens iværksætterpanel.

Regeringens eget iværksætterpanel udtaler nu kritik af den fremdriftsreform, som regeringen indførte for at få landets studerende til hurtigere at afslutte studierne og komme i arbejde.

I forlængelse af, at alle uddannelse skal have praktikophold, skal reformen nemlig ændres. Sådan lyder forslagene fra regeringens iværksætterpanel, skriver Politiken.

"Mange studieretninger giver i dag kun merit til en del af praktikopholdet. Kombineret med kravene fra fremdriftsreformen kan det gøre det vanskeligt at få det praktiske omkring et praktikophold til at hænge sammen", siger iværksætterpanelets formand Tommy Ahlers.

Panelets foreslår, at praktikophold på samtlige uddannelser skal godtgøres med merit, så det tæller som en del af ens uddannelse. Og der skal være en belønning på tre måneders ekstra studietid til studerende, der har været i praktik.

"Vi hører både opstartsvirksomheder og etablerede virksomheder sige det samme, nemlig at de vil have folk, der ikke bare har haft snuden i sporet i fem år, men har noget praktisk erfaring", siger Tommy Ahlers, som selv har stået i spidsen for en række opstartsvirksomheder.

Politikerne bakker igen
Målet med fremdriftsreformen var, at universiteterne inden 2019 skulle nedbringe den samlede studietid med 4,3 måneder. Allerede i 2016 var studietiden nedbragt med 3,9 måneder. Alle studerende blev automatisk tilmeldt fag og eksaminer til 60 ECTS-point om året.

I 2013 blev reformen indført med opbakning fra et bredt politisk flertal, men i 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget at lempe fremdriftsreformen. Blandt andet blev den obligatoriske tilmelding til fag og prøver afskaffet. Og universiteterne fik mulighed for at fastsætte et studieaktivitetskrav for de studerende om at læse 45 ECTS-point - svarende til halvandet semester - per studieår.

Sidst på sommeren i år stod det dog klart, at et bredt politisk flertal nu er på vej til at vende reformen ryggen.

"Fremdriftsreformen har virket på nogle områder. Men på andre områder er fremdriftsreformen alt for bureaukratisk. Lige som et betonfundament i én størrelse. Den passer bestemt ikke på alle uddannelsessteder", sagde Venstres uddannelses- og forskningsordfører Jakob Engel-Schmidt tilbage i slutningen af juli måned.

Også Det Radikale Venstre, som ellers var et af de centrale partier bag fremdriftsreformen, har fået nok af reformen. 

"Vores indstilling er, at tiden er løbet fra fremdriftsreformen. Da vi indførte den i sin tid, var det fordi, vi havde nogle mål for at få flere studerende igennem for at få flere ressourcer til universiteterne. Men vi har nået målet langt hurtigere, end vi havde forestillet os. Og så har det vist sig, at der har været nogle negative konsekvenser ved fremdriftsreformen, som vi nu ønsker at ændre", udtalte også Det Radikale Venstres uddannelsesordfører Martin Lidegaard. 

Iværksætterpanelet blev i april nedsat af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og har til formål at skabe bedre vilkår for iværksættere og vækstvirksomheder.

På mandag fremlægger panelet sine samlede anbefalinger.