DM: Mange magistre misser vigtig efteruddannelse

Akademikerne er lillebror, når de store drenge fra LO og FTF sætter sig til forhandlingsbordet i de i gangværende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse. Så hvad er egentlig mulighederne for et fornuftigt resultat for magistrene?

Vi har spurgt Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, hvad hun vil have ud af treparten.

Hvilke konkrete resultater håber DM på fra trepartsforhandlingerne om efteruddannelse?
"Alle faggrupper på arbejdsmarkedet skal have adgang til efter- og videreuddannelse og adgang til efteruddannelsesmidler.

Der bør afsættes midler til fagspecifikke kurser på områder, hvor virksomheder og institutioner mangler højtuddannet arbejdskraft og kompetencer, og hvor mange akademikere kan komme i spil med et mindre efteruddannelsesløft. Her er IT oplagt, fordi vi ved, der efterspørges både generelle IT-kompetencer og IT-specialister.

Vi håber også, at vi kan opnå tættere og mere forpligtende partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdstagerne om efteruddannelse".

Hvad er hovedproblemet med efteruddannelsessystemet, som det ser ud i dag?
”For mange DM-medlemmer er finansiering den direkte årsag til, at de ikke får den ønskede efteruddannelse. For andre er det manglen på et agilt, relevant kursusudbud, der er årsagen.

Og så er der selvfølgelig også et tidsperspektiv, fordi mange slet ikke har tid til at tage på efteruddannelse. Men var der midler til efteruddannelse, ville man nok også nemmere finde tiden til de. Nu er der så mange barrierer, at det ofte ikke bliver til noget".

LÆS OGSÅ: Halvdelen får ikke efteruddannelse

Hvorfor bør akademikere, som er dem i samfundet, der har fået de længste uddannelser, få mere støtte til efteruddannelse, når der fortsat er mange ufaglærte og faglærte, der har brug for uddannelse for at klare sig fremover?

”Højtuddannedes kompetencer forældes også på arbejdsmarkedet. Og med den hastige teknologiske udvikling ældes viden og færdigheder hurtigere. Samfundet risikerer et stort videnstab, hvis højtuddannede ikke har adgang til efteruddannelse, og det går ud over alle - også ikke-akademikere.

Vi foreslår et efteruddannelsessystem, hvor ufaglærte og faglærte stadig får broderparten af midlerne, men hvor de højtuddannede også får en andel. Det vil være en forbedring i forhold til status quo", siger Camilla Gregersen.