Trepartsaftalen gik uden om akademikerne

Der var ikke i første omgang afsat midler til efteruddannelse af akademikere, da regeringen og arbejdsmarkedets parter søndag præsenterede en trepartsaftale.

DM´s formand Camilla Gregersen var med til de afsluttende forhandlingerne lørdag aften, hvor præmissen var at finde afsætning for uforbrugte AMU-midler til de faglærte og ufaglærte på arbejdsmarkedet.

Camilla Gregersen påpeger, at kandidater fra de videregående uddannelser også har brug for løbende kompetenceudvikling.

”Aftalen har et positivt fokus på grupper, der har brug for et massivt løft, og det bakker Dansk Magisterforening op om. Men der mangler en efteruddannelsesløsning til dem med videregående uddannelse,” siger Camilla Gregersen.

Heller ikke AC´s formand Lars Qvistgaard lægger skjul på, at hans ambitioner for udfaldet af trepartsforhandlingerne var højere.

”En af udfordringerne for de højtuddannede er, at der ikke er tilstrækkeligt udbud af målrettede faglige kurser, der kan sikre, at akademikerne får de kompetencer som erhvervslivet efterspørger og i mange tillfælde mangler – blandt andet inden for IT”, forklarer Lars Quistgaard i en pressemeddelelse fra AC.

Opfølgning er afgørende
Det er aftalt, at kompetenceudvikling af højtuddannede skal kortlægges af en arbejdsgruppe i et særskilt spor. Der er afsat fem millioner kroner om året i periode 2018-2021 til analysearbejdet og til opfølgning på det, der kommer fra arbejdsgruppen.

Det har været afgørende for Dansk Magisterforening, og Camilla Gregersen gerne havde set flere penge afsat til formålet. Alligevel betegner hun det som en "lille sejr", at det også lykkedes at blive enige om at arbejde videre med udvikling af fagspecifikke kurser samt efteruddannelsestilbud til personer med videregående uddannelser..

"Det er nødvendigt, at vi ikke glemmer efteruddannelse på det videregående uddannelsesniveau.Selvom man har en lang uddannelse, er det nødvendigt, at man systematisk bliver opkvalificeret og videreudvikler sin viden. En nyuddannet akademiker kan ikke klare sig 50 år på arbejdsmarkedet uden efteruddannelse", siger DM´s formand.

Camilla Gregersen understreger, at DM kommer til at følge det videre arbejde nøje.

De centrale punkter i aftalen er:

• Bedre Styrke basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i IT og engelsk. 
• mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. 
• Styrke basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i IT og engelsk. 
• Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: VEU-godtgørelsen hæves fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats ved deltagelse i AMU-kurser. 
• Hæve kvaliteten af AMU-kurser: Takster til skolerne hæves, så AMU-området tilføres 280 millioner kroner til at styrke kvaliteten i tilbuddene. Derudover afsættes der på 140 millioner kroner til en kvalitetspulje til AMU. 
• Fleksibelt udbud af AMU-kurser: Bedre muligheder for at tilpasse AMU-kurser til den enkelte virksomheds behov. 
• Lettere at vælge og tage efteruddannelse: Èn indgang til VEU-systemet, der gør det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om VEU-godtgørelse. 
• Tilbagebetaling til virksomheder og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag: 680 millioner kroner af de ubrugte midler tilbagebetales til virksomhederne i 2017, samt årlig justering af VEU-bidrag, der fremover skal sikre bedre balance mellem udgifter og indtægter.   Kilde: Beskæftigelsesministeriet