Politisk flertal for pause mellem bachelor og kandidat

Retskravet, der giver bachelorer ret til at fortsætte på samme kandidatuddannelse, bør udvides. Det mener et flertal af Folketingets partier, skriver Berlingske.

I dag gælder retten til at læse en kandidatuddannelse kun, hvis den studerende fortsætter i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen – og kun på samme universitet og på den naturlige overbygning.

SF vil stille forslag om at udvide ordningen, så de studerende får samme ret i hele fem år efter endt bacheloruddannelse.

”De studerende er bange for at gå ud på arbejdsmarked, fordi de så mister pladsen på deres kandidat. Men vi mener, at det har en stor værdi for deres læring at komme ud i verden og ud på arbejdsmarkedet, inden de er færdiguddannede”, siger SF’s uddannelsesordfører, Jacob Mark, til Berlingske.

Det er Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, glad for at høre.

”Der er fuld opbakning fra vores side. På mit allerførste folkemøde holdt jeg kamptale om netop det her problem, så det er noget, vi har arbejdet med i mange år. Det er vigtigt, at de studerende kan prøve kræfter med andre ting undervejs i studiet – og så komme tilbage med flere erfaringer, der kvalificerer kandidatuddannelsen”, siger Camilla Gregersen til Magisterbladet.

”Uddannelsessystemet er blevet så rigidt, at det er blevet en spændetrøje for de studerende. Man må ikke lave et eneste svinkeærinde eller træde det mindste skridt forkert, og det er kontraproduktivt. Det er ikke sådan, vi får de allerbedste kandidater”.

Beskyt retskravet – men giv det elastik
Enhedslisten, Alternative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti støtter op om SF’s forslag, om end forslaget naturligvis vil blive genstand for politisk forhandling. Venstre virker også positive, mens Socialdemokratiet ikke har taget stilling endnu, skriver Berlingske. 

Den brede opbakning til at se på retskravet er et godt tegn, mener Camilla Gregersen.

”Jeg tror, at mange på Christiansborg godt kan se, at det er på tide at give de studerende lidt mere tillid. Alle kan jo se, at fremdriftsreformen ikke fungerer, og det her vil være en imødekommelse af, at man har strammet for meget, og at det nu er nødvendigt at løsne lidt”, siger hun til Magisterbladet.

Men det er vigtigt, at man ikke helt sløjfer retten til at læse videre, mener hun.

”Vi skal stadig stå skarpt værn om retskravet, for det er essentielt at sikre retten til at læse videre på kanidaten. Retskravet er helt nødvendigt og skal bevares – det skal bare have lidt elastik, så det bliver fleksibelt. For eksempel ved at øge antallet af år, man har til at vende tilbage til studiet, men også ved at gøre det mere frit, hvilken kandidatuddannelse du kan vælge"”, siger Camilla Gregersen.

"Måske har du læst etnologi på bacheloren, men vil gerne fortsætte på en antropologisk kandidat, og det skal der være plads til, så længe det faglige grundlag er i orden".

De studerende vil gerne hurtigere i arbejde
Sidste år viste en spørgeskemaundersøgelse, at næsten hver tredje af DM’s studentermedlemmer på bachelordelen ville overveje at droppe at læse til kandidat, hvis en bachelorgrad var nok til at gå ud og få et godt job.

“Jeg mener, at der er beskæftigelse til langt flere bachelorer fra rigtig mange universitetsuddannelser. Men det kræver, at uddannelserne designes på en måde, så arbejdsgiverne kan være sikre på, at de unge ikke kommer alene med “en grundfagspakke””, sagde underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, dengang.

Camilla Gregersen oplever også, at mange studerende har lyst til at få praktisk erfaring på arbejdsmarkedet.

”De studerende er i dag enormt optagede at komme i job. Det her vil fjerne noget af det pres, der er på studerende i systemet i dag og give dem muligheden for at gøre nogle af de ting, de gerne vil, men som de bliver forhindret i”, siger hun.

Risikerer man ikke at skabe et arbejdsmarked, hvor bachelorer bliver foretrukket frem for kandidater, fordi de er billigere arbejdskraft?

”Hovedsporet skal stadig være, at man kommer tilbage, får fordybelsen på kandidatdelen og som kronjuvelen laver specialet. Det er der, man får alvor får fordybelse og viser selvstændighed. Men der vil formentlig være nogle, der ikke vender tilbage igen, og det skal der også være plads til.”, siger Camilla Gregersen.

Flere forslag til ændringer på vej
SF’s forslag om at udvide retskravet kommer frem mod til de anbefalinger, som regeringens Udvalg for Bedre Uddannelser forventes at komme med til januar.

Det er endnu ukendt, hvad udvalget vil finde frem, men anbefalingerne til at sikre bedre universitetsuddannelser skal ifølge kommissoriet belyse fire temaer:

1. Uddannelseskvalitet og høje krav til de studerende
2. Fleksible og hurtige veje til et gode job, der imødekommer samfundets behov
3. Teknologi som værktøj til styrket kvalitet og relevans
4. Relevant og overskueligt uddannelsesudbud