KU har lavet konsulentlignende aftale med landbrugets videnscenter

I sidste uge kunne formanden for Landbrug & Fødevarer siger medierne, at en ny rapport viser, at fremtidens vandmiljøregulering kommer til at koste landbruget dyrt. Han sagde imidlertid ikke, at rapporten er bestilt og delvist betalt af videnscentret SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, skriver Dagbladet Information. 

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) under Købenavns Universitet ”blev købt til at vurdere de økonomiske konsekvenser af en ny regulering for landbrugserhvervet”, står der ifølge Information i SEGES’ faglige beretning fra 2016.

Og aftalen er i strid med både universitetsloven og forvaltningsloven, siger professor i ophavsret på KU, Morten Rosenmeier, til Information.

I kontrakten står der nemlig, at ”Leverandørens medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til Aftalens omfang og indhold”. 

Det er en formulering, som gør aftalen dybt betænkelig, siger professor emiritus i sociologi, Heine Andersen, til Information: 

"Det ligner en kontrakt med et privat konsulentfirma og ikke en offentlig forskningsinstitution”.

Han har lige udgivet bogen ”Forskningsfrihed” og har beskæftiget sig indgående med mundkurve-sagen, hvor Miljøministeriet pålagde de forskere mundkurv, som leverede resultater til landbrugspakken, som senere blev døbt gyllegate.

LÆS OGSÅ: Miljøet er den store kampplads

Heine Andersen mener, det er i modstrid med grundlæggende videnskabsetiske principper, at universitetsforskere forpligter sig til udelukkende at varetage en ekstern parts interesser, og at det er ejendommeligt, at instituttet har skrevet under på det.

Institutleder: "Vi skal optræde loyalt"
Institutleder Bo Jellesmark Thorsen afviser imidlertid, at der skulle være noget betænkeligt i at skrive under på, at forskerne skal arbejde loyalt i forhold til en kundes legitime interesser.

"Når vi er leverandører af en konsulentopgave, så er vi forpligtet til at bruge det beløb, som vi lige har solgt vores kompetencer til, på den opgave og ikke på andre opgaver. Vi skal optræde loyalt, og vi skal for de midler kun lave noget for SEGES og ikke også lige klemme noget arbejde ind for en anden leverandør", siger han til Information

”Men der gælder de samme regler for forskeres arbejde, uanset hvordan institutlederen definerer opgaven”, indvender professor Morten Rosenmeier til avisen. Han mener, at kontrakten strider imod universitetslovens regler om fri forskning og forvaltningslovens regler om tavshedspligt for offentligt ansatte.

”Universitetet er ikke et konsulentfirma, og forskere skal arbejde ud fra god videnskabelig praksis. Hvis forskerne i det her projekt finder ud af noget interessant, de gerne vil forske videre i, kan de ikke nødvendigvis gøre det med den her kontrakt”, siger han.

Aftalen betyder også, at forskerne skal ”udlevere al dokumentation, vejledning m.v.”, og instituttet skriver under på, at SEGES har ejendomsretten til de færdige resultater. 

”Men en institutleder må ikke fraskrive sig forskernes ejendoms- og ophavsret til forskningsresultaterne, når den eksterne part kun medfinansierer forskningen”, siger Heine Andersen til avisen.

Efter sagen om landbrugspakken, hvor forskere fra Aarhus Universitet fik mundkurv på, mens daværende miljøminister Eva Kjær Hansen (V) forsvarede manipulerede tal, har Dansk Magisterforening i samarbejde med eksperter og universiteter presset på for at få principperne for forsknings- og ytringsfriheden implementeret i kontrakterne om myndighedsbetjening. Reglerne er nu ændret.

LÆS MERE: Forskeres mundkurv bliver droppet

Og selv om den omtalte aftale mellem SEGES OG KU er indgået et par måneder inden, de nye kontrakter blev indgået, mener juraprofessor Thomas Riis, som også er formand for KU’s udvalg for god videnskabelig praksis ikke, at KU kan gemme sig bag det. Han siger til Information, at reglerne for forskningssamarbejde for eksterne bevillingsgivere i flere år været de samme.