Indlandsisen røber fortidens klima

Hvad kan den grønlandske indlandsis fortælle os om jordens klima for over hundredtusind år siden?

Det er et af de spørgsmål, Dorthe Dahl-Jensen beskæftiger sig med i sin forskning. Hun er is- og klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og er især kendt for sine undersøgelser af kilometerlange iskerner fra den grønlandske iskappe.

Men Rockefellerkomplekset ved Rigshospitalet, hvor klimaprofessorens har sin daglig gang, skal rives ned til sommer for at give plads til Børneriget. Imens er Niels Bohr Bygningen, som skulle have huset Dorthe Dahl-Jensen og resten af instituttet mere end to år forsinket.

Magisterbladet har talt med klimaprofessoren om hendes forskning og spurgt om hun er bekymret over forinkelsen. 

”Absolut. Vi er en meget stor forskningsgruppe, og vi har mange laboratorier, meget udstyr og stor logistik i forhold til boringen af iskerner fra Grønland, så at skulle flytte to gange midt i et stort projekt er en katastrofe. Vi skal have arbejdsmuligheder, så vi kan måle og arbejde med iskernerne tæt på vores kontorer, men det er jeg sikker på, vi får.”

Iskerneprojektet er et internationalt projekt. Vil det få negative konsekvenser for instituttets renommé?

”Jeg tror ikke, at vi får et problem med at passe vores forskning. Iskerneprojektet er et forskningsprojekt med ti nationer, og vi har adskillige målekampagner, der skal ske i København de næste fem år i forbindelse med projektet. Der vil jeg bare sige, at det regner jeg med, at vi kan. Vi forventer sandelig, at tingene er i orden.”

Hvad er så spændende ved indlandsisen?

”I Grønland finder man is, der er ca. 150.000 år gammelt. Vi har udviklet langt cylinderformet isbor og borede ned i den grønlandske indlandsis, der består af lag på lag af sne og is, og jo længere man går ned, jo ældre er isen."

Klimaprofessoren forklarer videre, at luftig sne, der falder på overfladen, indeholder masser af luft, og som sneen bliver klemt sammen til is, så samles luften i små forseglede bobler, som er prøver af fortidens atmosfære.

”Luftboblerne forbliver i isen, selv om den ældes og klemmes længere ned. På den måde har vi prøver af luften hundredtusind år tilbage, så vi kan se, hvordan drivhusgasserne så ud på det tidspunkt. I den periode, vi har målt, har vi aldrig haft så høje koncentrationer af drivhusgasser, som vi har nu”, siger Dorthe Dahl-Jensen til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: Unge forskere rammes hårdt af forsinket milliard-byggeri