Erhvervslivet blæser på loven – indfør kvoter!

Jeg bliver oprigtig irriteret. Det er meget sjældent, man ellers hører om, at virksomheder bare lader stå til. Normalt vil virksomheder gøre alt for at undgå et påbud, fordi det er ubehageligt og går ud over ens omdømme”, siger erhvervsleder Stine Bosse, som sidder i en række bestyrelser i danske og internationale virksomheder. 

Hun siger, at der i Danmark er en træghed i forhold til at få kvinder i ledelsen, som vi ikke ser i landene omkring os.

Tilbage i 2013 indførte Helle Thorning-regeringen krav i regnskabsloven om, at større firmaer skal opstille måltal og politikker for at få flere kvinder i ledelsen.

Det er Erhvervsstyrelsen, som har beføjelser til at dele bøder ud og give påbud til de virksomheder, som ikke overholder regnskabsloven. Mellem 2013 og 2016 gav Erhvervsstyrelsen fire påbud til virksomheder for ikke at leve op til denne lov, kunne Magisterbladet vise på baggrund af en aktindsigt tilbage i efteråret 2016. I 2017 har Erhvervsstyrelsen foreløbigt givet 47 påbud til danske virksomheder for ikke at overholde loven, oplyser styrelsen til Magisterbladet.

Mangedoblingen af påbud viser ifølge Stine Bosse, at loven ikke virker efter hensigten.

“Jeg troede jo, at det med loven ikke længere blev nødvendigt at tale om kvoter. Men skal man undgå kvoter, er det jo under forudsætning af, at loven virker, og det gør den jo tydeligvis ikke”, siger Stine Bosse.

Flere kvinder giver mere overskud
Stine Bosse peger på, at det betaler sig økonomisk med flere kvinder i bestyrelsen. Virksomheder med mindst 30 procent kvinder i ledelsen har 6 procent større overskud end virksomheder, der ikke har nogen kvinder i topledelsen. Det viste en større undersøgelse sidste år blandt 21.000 offentlige virksomheder i 91 lande gennemført af Peterson Institute og finansieret af revisionsgiganten EY.

Når der alligevel er så mange virksomheder, som ikke overholder loven, så må det ifølge Stine Bosse skyldes fordomme og dovenskab, for der mangler ikke talent.

“Jeg kender mange kvinder, som er voldsomt dygtige, og som i den grad kan leve op til kravene om at komme ind i ledelserne, men deres telefoner er langtfra rødglødende. I stedet genbesætter man typisk poster med folk, der ligner en selv. Der er noget fundamentalt galt”, siger Stine Bosse.

Ifølge en ny undersøgelse fra DI, der er foretaget på baggrund af tal fra Erhvervsstyrelsen, er andelen af kvinder i bestyrelser for de 1.400 virksomheder, som loven omfatter, steget fra 10 procent til 17,4.

Den danske lovgivning sigter imod en andel af kvinder i ledelse og bestyrelser på 40-60 procent. Så ifølge tallene fra DI’s undersøgelse er der under halvt så mange kvinder repræsenteret i bestyrelser, som der minimum skal være ifølge loven.

Erhvervsstyrelsens seneste undersøgelse på området, som er en stikprøve på 168 blandt de største 1.400 danske virksomheder, viser, at 34 procent af de store virksomheder ikke har udarbejdet politikker og hver 10. virksomhed har ikke måltal for, hvordan de får en mere ligelig kønsfordeling på ledelsesposterne.

Øremærket barsel eller lappeløsninger
På et samråd i Folketinget tilbage i efteråret 2016 om den manglende ligestilling på danske virksomheders topposter fortalte daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V), at han hellere vil hjælpe virksomhederne med at efterleve loven end at udskrive bøder.

Men hjælp og vejledning fungerer helt åbenlyst ikke, påpeger Stine Bosse.

“Jeg kan ikke forestille mig, at man kan komme i mål med at opnå mere ligestilling i ledelserne ad frivillighedens vej. Nu har vi talt om dette i 15 år uden at komme i mål”, siger hun.

Ifølge Stine Bosse er nøglen til reel forandring ikke alene kvoter, men også mere ligelig fordeling af barsel mellem kvinder og mænd.

“Politikerne bør øremærke barsel til mænd, for tager mændene en større del af barslen, så vil det også påvirke kvinders muligheder for at gøre karriere, og det vil ændre kulturen omkring kvinder i erhvervslivet”, siger Stine Bosse.