En helbredende historie

I  1536 indførte Christian III reformationen i Danmark. Og dette forår kurerede han Jesper Reifenstahl for stress og social angst. 

Vi taler naturligvis indirekte. Christian III hviler trygt i sin grav i Roskilde. Jesper Reifenstahl derimod var langtidssygemeldt efter at være gået psykisk ned med flaget på sin læreplads. Men efter et forløb på ti uger, hvor han skulle fordybe sig i middelalderhistorien, der udspandt sig omkring kongen og hans residens på Nyborg Slot, er Jesper Reifenstahl erklæret rask og tilbage på arbejdsmarkedet.

“Jeg har aldrig interesseret mig for historie. Men jeg kunne vælge mellem det her eller også at komme på lykkepiller. Og så tænkte jeg: Ok, lad os give det en chance”, fortæller han.

Forløbet, som Nyborg Kommune tilbyder folk, der er blevet syge med stress, angst eller mild depression, kaldes “Kultur på recept”. Og selv om det lyder som en dumsmart titel på en lokal kulturfestival, så er det ikke bare ordgejl. Flere studier har dokumenteret det, og Jesper Reifenstahl er det gode eksempel: Kultur kan hjælpe mennesker, der har det skidt.

“Jeg kunne mærke, at jeg i løbet af det her forløb kunne klare at være sammen med flere og flere mennesker, så jeg har brudt mine grænser hen ad vejen. Tre dage før forløbet sluttede, ringede min sagsbehandler med et job, og siden 7. juli har jeg været i arbejde som åmand, og der har slet ikke været nogen problemer”, fortæller Jesper ­Reifenstahl, der havde udviklet stress og social angst efter at have været i lære på et autoværksted, hvor han oplevede, at tingene foregik kaotisk.

Fokus væk fra sygdommen
Magisterbladet møder Jesper Reifenstahl ved Nyborg Slot, som har fungeret som base for hans forløb. Sammen med ham er kulturkoordinator Christian Ditlev Ramussen, der står for at organisere kulturforløbene, og museumsinspektør Mathias Tryggedsson.

De tre mænd samler sig om slottets katapult – en model af middelalderens mest frygtede krigsmaskine. At skyde kålhoveder ud i voldgraven med katapulten var en af de mere praktiske aktiviteter, som Jesper Reifenstahl og hans holdkolleger fik lov til at prøve kræfter med, samtidig med at de lærte om den historiske kontekst.

“Man kan vælge enten at læse historien i en bog, eller også kan man gå ud og opleve den og høre fortællingerne, og det gør en kæmpe forskel”, siger Mathias Tryggedsson.

På Nyborg Slot er det den fysiske oplevelse af historien, der er i højsædet. Deltagerne i forløbet får lov til at prøve rustninger, lære sværdkampteknikker, smede pilespidser og en række andre aktiviteter.

“Det, som det handler om, er, at der ikke er fokus på deltagernes sygdom. Det er andre elementer, andre spændende rammer, du skal forholde dig til”, siger Mathias Tryggedsson.

Fortællinger rykker
Det handler om den narrative selvopfattelse, uddyber Christian Ditlev Rasmussen:

“Man begynder at fortælle en anden historie om sig selv. Det er ikke bare: Jeg går derhjemme, eller jeg går på jobcentret. Nu fortæller man, at man var ude at skyde med katapult eller med pile eller var ude at lære om byen. Kulturen giver nogle nye fortællinger, der kan rykke folk”.

Mathias Tryggedsson fortæller, hvordan deltagerne ofte har haft en tendens til at lukke sig inde. Så alene det, at de forpligter sig til at deltage og være en del af et fællesskab, er et stort skridt frem. Og det kan Jesper Reifenstahl godt genkende.

“Man vågner om morgenen og gider faktisk ingenting. Men nu havde man pludselig et forløb på ti uger og et skema. Og så var det bare at sætte vækkeuret og komme af sted”.

Der var flere fra hans hold, der faldt fra. Men efterhånden dannede der sig en fast kerne, der blev så gode venner, at de stadig mødes en gang om ugen og laver forskellige aktiviteter. Jesper Reifenstahl har desuden meldt sig som frivillig på slotsmuseet, hvor han hjælper med praktiske ting, når der er middelaldermarked og andre arrangementer.

Kvinder forbudt
Nyborg Kommune har tilbud om to forskellige kulturforløb: “Kunst­monauterne”, der med base på Johannes Larsen Museet kredser om kunst og natur, og så “Kulturfarerne”, hvor historien omkring slottet er i fokus, men hvor også andre kulturinstitutioner medvirker. Sidstnævnte forløb er kun åbent for mænd. Dem har kommunen ellers haft svært ved at ramme med sine tilbud.

“Vi kunne se, at her var en gruppe, som ikke rigtig var interesseret i kommunens mere bløde tilbud. Der manglede et hold med noget mandehørm”, siger Mathias Tryggedsson, der var med til at udvikle mandeforløbet på Nyborg Slot.

For Jesper Reifenstahl var det helt afgørende, at det var et mandehold.

“Jeg sagde fra starten: Hvis der er kvinder med, så melder jeg fra. Jeg gider ikke de der kvinder”, siger han.

Kulturvejlederne på Nyborg Slot og de andre institutioner, der medvirker i forløbene, har fået et kursus og lært om de lidelser og udfordringer, holddeltagerne har.

“Men vi er ikke psykologer, og vi skal ikke behandle. Vi er bare kulturformidlere”, fastslår Mathias Tryggedsson, som selv er arkæolog af uddannelse.

Hellere kulturfolk end behandlere
Det, at det ikke er et behandlingsforløb med professionelt sundhedspersonale, er netop pointen.

“Vi lægger vægt på, at det er kulturfolk, man kommer til at møde, og ikke behandlere. Det er en anden kontekst end den medicinske eller jobcenteret”, siger Christian Ditlev Rasmussen.

Forsøget med “Kultur på recept” er stadig i sin vorden. I Nyborg begyndte man i januar og er nu gennem tre af årets fire hold. Planen er, at projektet skal fortsætte yderligere to år. Derfor er det også for tidligt at sige, om recepten virker. Men det ser lovende ud.

“Blandt dem, der har gennemført forløbet, er der en meget klar tendens til, at folk får det bedre mentalt. De bliver mere rolige, gladere og mere aktive. Og som Jesper siger, får mange det nemmere ved at være sammen med flere mennesker på en gang. Tendensen er virkelig positiv”, siger Christian Ditlev Rasmussen.   

LÆS OGSÅ: Musikterapi er effektivt mod stress