Bred kritik af regeringens uddannelses­besparelser

Folketingets åbning står for døren, og årets åbningsdebat forventes blandt andet at kredse om regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Der skal spares milliarder af kroner, og hvis regeringens finanslovsforslag bliver stemt igennem, bliver de årlige besparelser på to procent forlænget frem til 2021 for de videregående uddannelser.

I et svar til Uddannelses- Forskningsudvalget fra Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) fremgår det, at de otte universiteter sammenlagt skal spare ca. tre milliarder kroner de næste fem år, mens professionsbacheloruddannelserne skal spare ca. 1,8 milliarder kroner.

Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler, fortæller, at professionsbacheloruddannelserne, der bl.a. uddanner sygeplejersker og folkeskolelærere allerede har reduceret i administration og supportfunktioner som bibliotek og studievejledning. 

”Vi har også omlagt undervisning med mere digitalisering, større hold, vejledning i grupper frem for individuelt, færre valgfag etc. Det næste, som kommer under pres, er timetallet, altså omfanget af undervisningslektioner”, siger Stefan Hermann til Magisterbladet.

”Desværre sætter de massive besparelser - både dem der er gennemført og skal gennemføres – ambitionerne under pres, og de kreative løsninger er ved at være opbrugt”, siger Stefan Hermann. 

”Man skærer ind til benet”
Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter kalder besparelserne ’fortvivlende’. 

”Det er et paradoks, at de samme politiske partier, der for få år siden talte om at uddannelse og forskning skal fremtidssikre Danmark, nu pløjer grønthøsterbesparelser ud over universiteterne med hver ny finanslov”, siger han til Magisterbladet.

”Vi vil nødigt fremstå som grædekoner, men det er meget kortsigtet, det her. Det er frustrerende, at man hele tiden taler om udgifter til forskning og uddannelse. Det er jo en investering, der tjener sig hjem igen. Både for den enkelte, men i høj grad også for samfundet”, siger Jesper Langergaard.

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, mener, besparelserne er kontraproduktive og påpeger, at de årlige beskæringer på uddannelsernes bevillinger koster på kvaliteten.

”Smertegrænsen er nået, og jeg kan kun opfordre politikerne til nøje at overveje samfundskonsekvenserne af de fortsatte besparelser på uddannelse”, siger Camilla Gregersen.

På torsdag den 5. oktober vil utilfredsheden også høres i København, Århus, Odense og Aalborg, hvor 40 studenterorganisationer har indkaldt til demonstrationer for at protestere mod de bebudede besparelser.
Sana Mahin Doost, der er forkvinde i Dansk Studerendes Fællesråd, udtaler til DR, at man har skåret ekstremt meget ind til benet med besparelserne på de videregående uddannelser. 

”Vi ved, det har store konsekvenser, når man sparer på universiteterne. Det kan vi jo se i vores egen hverdag som studerende. Når vores undervisere bliver færre, vores hold større og vores feedback mindre. Så vi kan sagtens mærke det”, siger hun til DR.