Så kom sprogstrategien endelig: Kan 7 tiltag redde fremmedsprogene?

Da Københavns Universitet stod til at lukke 13 småsprogsfag i starten af 2016, meldte daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ud, at der nok skulle komme en sprogstrategi i løbet af året. Små to år senere er regeringens sprogstrategi nu klar. Spørgsmålet er, om den kan gøre en reel forskel?

Målet med sprogstrategien er, at flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og dygtiggøre sig i andre sprog end engelsk. Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante og kunne tiltrække dygtige studerende – ikke mindst på læreruddannelserne. Der er nemlig store problemer med sproginteressen hos elever og studerende, lyder det.

Det skal sikres med disse 7 tiltag, der finansieres med i alt 100 mio. kr. over fem år:

• Et nyt nationalt center for fremmedsprog, der skal arbejde på at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsessystemet, fra folkeskole til universitet. Det får de 99 mio. kr. i perioden 2018-2022
• Et småfagsråd skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver økonomisk tilskud til små, humanistiske fag
• Ny overbygningsuddannelse i konferencetolkning indføres på Aarhus Universitet. 1 mio. kr. sættes af.
• Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde sprogstrategier
• Forsøg med en femårig friuddannelse for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser. Det vil sige, at der bliver givet vide rammer til at eksperimentere med nye fag og undervisningsmetoder
• En følgegruppe skal årligt gøre status på sprogområdet
• Kortlægning af de eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Matcher de efterspørgslen fra erhvervslivet?

Som at ville kurere et brækket ben med et høreapparat
”Noget af det, der er virkelig godt i sprogstrategien, er, at der fokus på, at det er en national udfordring. Det er enormt positivt, at man ikke bare ser på sproguddannelserne på universiteterne, men også folkeskolen, ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne", siger Henrik Halkier, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

"Der er en vigtig symbolik i, at man siger, at sprog er vigtigt i et lille land, der skal begå sig i en verden, der kommer tættere og tættere på", siger Henrik Halkier, der er glad for, at der kommer fokus på voksen- og efteruddannelse og småsprogsfagene.

De penge, der følger med sprogstrategien, matcher dog ikke omfanget af de besparelser, både sproguddannelserne på universiteterne og professionshøjskolerne har måttet gennemføre de seneste år, pointerer han.

”Det, der ikke er blevet adresseret, gennem hverken bevillingsreformen eller sprogstrategien, er finansieringen. Det er ærgerligt, men det er ikke overraskende. Det er den manglende brik, som jeg gerne havde set. Men så er det klart, at vi snakker om anderledes beløb, end dem, der er blevet sat af”, siger han.

Mere skarp er kritikken fra Jørn Boisen, der leder Institut for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

”Det er en ond drøm, der går i opfyldelse: didaktiske løsninger på strukturelle problemer. Det svarer til at ville kurere et brækket ben med et høreapparat”, skriver han på Twitter.

Kritik: Mere symptombehandling end strategi
Problemet er, siger Lisbeth Verstraete-Hansen, der er lektor på samme institut, at udspillet ikke kan udgøre det for en decideret strategi.

”Det er lidt flot at se på det som en national sprogstrategi. I pressemeddelelsen taler de om en indsats, og det er nok mere betegnende. Jeg synes ikke, der ligger så mange overordnede og nye visioner i den”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen til Magisterbladet.
 
”Der er ikke som sådan noget, man kan være uenig i. Det virker bare mere som symptombehandling end en strategi. Man iværksætter løsninger på et andet niveau end der, hvor problemerne er", siger hun.

"Der er en masse konstateringer af, hvor galt det står til, for eksempel med overgangsproblemer mellem de forskellige niveauer. Men det har vi vidst i mange år. En rapport fra en ekspertgruppe under Undervisningsministeriet påpegede det allerede i 2003 og Bodil Due-rapporten igen 2011”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

"Der er en berøringsangst for at tage ved, der hvor problemerne egentlig ligger. Mange af de problemer, man påpeger, har strukturelle årsager, og det prøver man at løse didaktisk. Der er store muligheder for, at indsatsen kan styrke folkeskoleniveauet, og det er absolut positivt, men betingelserne for sproguddannelser på universiteterne kan jeg ikke se, bliver forbedret", siger hun.

Et vigtigt signal for professionshøjskolerne
Selv om der måske ikke følger så mange penge med sprogstrategien, er den alligevel et vigtigt skridt i den rigtige retning – særligt for professionshøjskolerne. Det mener prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen.

”For professionshøjskolen er det ekstremt godt, at der er kommet en national sprogstrategi. Når vi er optaget af det, er det selvfølgelig, fordi vi varetager en vigtig brik i sprogudviklingen. De lærere, vi udvikler, er dem der skal lære og motivere de unge til lære sprog”, siger han til Magisterbladet.

UC Syd bliver specifikt nævnt i sprogstrategien, fordi man som resten af regionens professionshøjskoler har droppet undervisning i fransk, fordi der er for få studerende til faget.

”Fransk er helt færdigt, og det er en katastrofe. Derfor er vi ekstremt afhængige af, at der kommer kraftcentre, der skal hjælpe med løse det problem”, siger Alexander von Oettingen, der derfor håber, at sprogstrategiens tiltag vil medføre et større fokus på, hvad man mere konkret skal gøre for løse problemet.

”Den første opgave må være at få skærpet samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne i fællesskab. Vi har det problem, at kommunerne i dag kan satse på noget forskelligt hver især. Men vi har brug for et fælles kommunalt blik, så vi får nogle sproglige kraftcentre”, siger han.