Protest: "Uacceptabelt" at halvere censors tid til specialet
© Unsplash
Fremover får censorer kun fem timer til at bedømme et speciale på humaniora på Københavns Universitet. Det får nu repræsentanter for studerende, det videnskabelige personale og censorformændene til at samle sig i protest. Det er et eksempel på, hvorfor vi har brug for stærke fællesskaber, mener DM.
Vi vil ” henlede universitetsledelsens opmærksomhed på de store konsekvenser, det kan få for de humanistiske studiers kvalitet på KU, og protestere over denne uacceptable reduktion”.
Sådan indleder en bred samling af studerende, videnskabeligt personale og censorformænd et åbent brev til Københavns Universitets bestyrelsesformand og rektor, henholdsvis Mads Krogsgaard Thomsen og Henrik C. Wegener.
Brevsenderne protesterer mod humaniora-fakultetets beslutning om at halvere det antal af timer, som en censor bliver betalt for at vurdere et speciale – den såkaldte specialenorm, som fremover vil være nedsat fra 10 til 5 timer. De ønsker derfor, at universitetets øverste ledelse går ind i sagen.
”5 timers censurering vil betyde en overfladisk læsning fra censors side af et speciale på omkring 80 sider. Censor og vejleder vil ikke være ligestillede, og vejleder vil kunne få alt for stor indflydelse på karakteren. Man kan frygte, at voteringen ikke fører til, at det er den rigtige karakter, der gives”, skriver de i brevet.
Underskriverne pointerer, at universitetet risikerer flere klagesager, og at den korte tid betyder, at censor ”ikke formår at skelne mellem en selvstændig, kvalificeret kildebrug og en uselvstændig eller ligefrem plagierende brug”.
LÆS OGSÅ: DM Stud: "Lyt til censorformændene!"
Det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om kvaliteten af selve censorbedømmelsen. Det er også et spørgsmål om arbejdsforholdene for ansatte på Københavns Universitet.
”Vi frygter, at mange vil vælge censorhvervet fra, fordi man ikke vil lægge navn til at skulle bedømme et speciale på så kort tid”, skriver afsenderne og advarer mod at underbetale censorer for deres arbejde.
”Samfundet kan med rette forvente, at censorerne kommer med tunge og relevante erfaringer fra aftagerne og universiteterne, således at de kan bedømme et speciale ud fra de parametre, der er indeholdt i studieordningerne. Der skal være plads til freelancere og pensionister i censorkorpset, men det bør være sådan, at de erhvervsaktive er i overtal. Det kræver, at der er ordentlig betaling, hvor forsvarlig arbejdsindsats og honorar følges nogenlunde ad”, står det.
Underskriverne pointerer, at specialenormen er højere på andre universiteter: 10 timer på Aarhus Universitet, 9 timer på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet og 7 timer på Roskilde Universitet.
”Dekanen ønsker at tegne et billede af humaniora på KU som værende lønførende og har derfor meget behændigt undgået den helt oplagt sammenligning med humaniora på de øvrige universiteter”, lyder det i brevet.
Magisterbladet har forsøgt at få kommentarer fra henholdsvis rektor og bestyrelsesformand på Københavns Universitet og afventer endeligt svar.
Der er brug for stærke fællesskaber
Brevet er særligt interessant, fordi underskriverne kommer fra tre forskellige grupper, som ikke normalt samarbejder på det her områder, mener ph.d. Maria Mortensen, der er konsulent i Dansk Magisterforening.
”Det er særligt fordi de studerende, det videnskabelige personale og censorformandskabet ikke har en stærk tradition for at danne fælles front i sager som denne. Det, at de går sammen om at forfatte og underskrive det åbne brev til ledelsen, understreger en vigtig pointe: At halveringen af censornormen har betydning for os alle”, siger Maria Mortensen.
Uddannelsessystemet er de senere år blevet underlagt besparelser og effektiviseringer, som har stor betydning for kvaliteten af den undervisning de studerende modtager og de ansattes arbejdsvilkår. Og hvis den udfordring skal håndteres ordentligt, kræver det stærke fællesskaber, mener hun.
”Når man, som i dette tilfælde, lykkes med at samarbejde på tværs af forskellige interessegrupper, så viser man nemlig styrken af fællesskabet ved at markere, at vi kan og vil arbejde sammen for en fælles sag – og det er et meget stærkt signal at sende til KU’s ledelse og omverden i øvrigt”, siger Maria Mortensen.
Disse personer har underskrevet brevet
Censorformandskaber:
Assyriologi – Ulla Susanne Koch
Audiologopædi og Sprogpsykologi – Anne Marie Jensen
Bibliotekskundskab og Informationsvidenskab – Karen Nedergaard
Dansevidenskab, Dramaturgi og Teater og Performance Studier – Hedvig Gerner Nielsen
Dansk – Anders Østergaard
Engelsk – Per Knudsen
Eskimologi og Arktiske Studier – Helene Brochmann
Etnologi – Ole Høiris
Film, Medier og Kommunikation – Anders Leifer
Fransk – Merete Birkelund
Generel Pædagogik – Morten Smitstrup
Historie – Hanne Caspersen
Indianske Sprog og Kulturer – Henrik Rønsbo
Japanstudier – Mikkel Lotz Felter
Klassiske Studier, Klassisk Filologi/Græsk og Latin – Pernille Flensted Jensen
Kunsthistorie – Ernst Jonas Bencard
Lingvistik, Indoeuropæisk samt IT og Kognition – Hartmut Haberland
Middelalderlatin, Byzanistik, Middelalderkundskab – Margareta Fredborg
Minoritetsstudier og Komparative Kulturstudier – Rasmus Præstmand Hansen
Nærorientalsk Arkæologi – Lea Kaliszan
Persisk – Kurt Villads Jensen
Religion – Hans Krab Koed
Retorik – Sine Nørholm Just
Semitisk og Tyrkisk – Irmeli Perho
Slavisk – Torben Heuer
Spansk – Peter Rohde Jensen
Ægyptologi – Lana Troy.
Studenterrepræsentanter:
Signe Bækdal Ahrentsen, Nikolaj Falkenberg-Klok, Karoline Marie Kjer - studienævnsrepræsentanter Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Taus Christiansen – institutrådsrepræsentant Saxo-instituttet
Laura Bech Hansen – Studenterrådet ved Københavns Universitet
Mikkel Jørgensen – studienævnsrepræsentant Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Nina Inger Winther Kaspersen – studienævnsrepræsentant Det Informationsvidenskabelige Akademi
Lasse Kragballe Rasmussen og Sandi Rizvic´ - studienævnsrepræsentanter Saxo-instituttet.
VIP-repræsentant:
Jørgen Staun – fællestillidsrepræsentant Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.