Færre ledige hjælpes i job fremover: Regeringen sparer indsatsen væk
© Carsten Ingemann
En ny erhvervspakke skal sammen med regelforenkling i kommunerne give besparelser på over 1 mia. kr. Men besparelser i kommunerne forbedrer ikke indsatsen for at hjælpe ledige i job. Tværtimod, kritiserer Danske A-kasser. Endnu engang eksempler på, at indsatsen for ledige er i frit fald.
Regeringens nye erhvervspakke dikterer, at kommunerne skal effektivisere indsatsen for aktivering af ledige. Det skal give besparelser på 870 mio. kr. Samtidig skal mindre bureaukrati i jobcentrene spare kommunerne udgifter til 1.000 fuldtidsstillinger. Besparelser: 500 mio. kr.
Men erhvervspakkens effektiviseringer og mindre bureaukrati og færre hænder i kommunerne giver ikke en bedre og mere beskæftigelsesindsats for de ledige. Tværtimod, påpeger Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser, som er brancheforening for landets a-kasser.
"Det provenu på knap 900 mio. kroner, som regeringen har tænkt sig at indhente, fremkommer ved at spare på aktiveringsindsatsen ved at fjerne den statslige refusion", siger Verner Sand Kirk.
Onsdag fremlagde regeringen desuden et udspil til en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats, der skal aflaste kommunerne for administrative opgaver for omkring 500 mio. kr. Det svarer til knap 1.000 fuldtidsansatte.
"Man tager gevinsten, inden man overhovedet ved, om den er der, og hvor stor den i så fald er. Hvis der var en effektiviseringsgivinst i regelforenkling, så skulle besparelsen vel bruges til at gøre indsatsen bedre. Men inkasserer regeringen forlods genvinsten, så forbedrer det jo ikke indsatsen", siger Verner Sand Kirk.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er enig i, at mindre bureaukrati kan frigøre penge. Men hvor millionerne havner efterfølgende, bekymrer hende:
"Hvis man mener, at der skal fyres ansatte, begår man en fejl. Vi mener, at de timer, der frigives, skal bruges til tættere opfølgning og ordentlige samtaleforløb med borgerne, så flere kommer i arbejde. Det er det, der virker", siger Majbrit Berlau til avisen.dk
Aktiveringstilbud bliver dobbelt så dyrt
Verner Sand Kirk påpeger, at regeringen vil omlægge den refusionsmodel, som kommunerne i dag er underlagt. Dermed fjerner staten den refusion på 50 procent af kommunernes udgifter til aktivering, de får i dag, for i stedet at lægge pengene ind i det almindelige bloktilskud til kommunerne.
Man gør det dyrere for kommunerne at give aktive tilbud, og man reducerer samtidig midlerne til at gøre noget aktivt for.
"Set for den enkelte kommune bliver det dobbelt så dyrt at give den enkelte ledige et aktiveringstilbud, for refusionen på 50 procent af udgifterne bortfalder. Så behøver man jo ikke være professor for at kunne regne ud, at dette ikke vil trække den aktive indsats for ledige op. Det gør det modsatte", siger Verner Sand Kirk.
Den sikre effekt af dette er, at den aktive beskæftigelsesindsats vil fortsætte med at falde, hvis man vælger ikke at erstatte det med noget andet. Jobcentrene får i forvejen kritik for ikke at gøre nok for de ledige".
LÆS OGSÅ: Ny erhvervspakke betyder færre penge til indsats for syge og arbejdsløse
Aktivering bliver prioriteret lavere økonomisk
Ændringen vil sandsynligvis betyde, at beskæftigelsesindsatsen fremover bliver prioriteret lavere økonomisk. Det siger forskningsleder ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (SFI), Frederik Thuesen
"Finansieringen af beskæftigelsesindsatsen kommer i højere grad til at konkurrere med andre politiske sager i kommunerne. Og der ved vi, at det er andre emner, der står højere på kommunale vælgeres og politikeres dagsorden: børnepasning, skoler og ældrepleje for eksempel", siger Frederik Thuesen.
Han forsker bl.a. i styring af kommunernes beskæftigelsesindsats.Kommunerne får ifølge Frederik Thuesen et meget stærkere incitament til at få folk ud af systemet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har lige så stort incitament til at få dem i beskæftigelse.
"Det er noget, man burde undersøge: Hvor mange kommer ud af systemet uden egentlig at have en anden indtægt?,"siger han
Det er et fald på 75 procent på fem år. Faldet i nettoledige dagpengemodtagere var i samme periode blot 22 procent.
Danske A-kasser bekræfter dette billede: Færre ledige modtager et aktivt tilbud om hjælp til at komme i job. Den aktive beskæftigelsesindsats for ledige er ifølge Danske A-kasser faldet med ¾. Tages der hensyn til den faldende ledighed i perioden er reduktionen 2/3.
"Alle har talt om behovet for uddannelse og opkvalificering, men faktum er, at de seneste cirka fem år er den ordinære uddannelse af ledige faldet med 56,5 procent. Øvrig vejledning og opkvalificering er faldet med næsten 80 procent, og alle de andre instrumenter er også faldet", siger Verner Sand Kirk.
