Enorme forskelle på kommunernes kulturbudgetter

Kommunernes samlede kulturbudget på 8,65 milliarder er skævt fordelt, når man gør udgiften op per borger.

Forskellen på top og bund er 1351 kroner, alene i 2017. Det svarer til 144 procent.

Højdespringerne er Herning, Helsingør og Odense Kommuner med en kulturbevilling på hhv 2291 kroner, 2163 og 2148 kroner per borger. I bunden ligger Odder, Sorø og Solrød, der alle holder deres budgetter under 1000 kroner per næse. 

Det viser en analyse, som Magisterbladet har lavet på baggrund af nøgletal fra Indenrigs-og økonomiministeriet. Beløbene dækker over kommunernes udgifter til fx kunst, musik og biblioteker. Sport er ikke inkluderet.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks medie- og Journalisthøjskole er de store udsving udtryk for, at det kommunale selvstyre fungerer efter hensigten.

”Kulturområdet er den eneste post på budgettet, hvor kommunerne kan sprælle og skille sig ud. Nogle vælger at brande sig på at være kulturcentre, fx Roskilde med sin musikfestival eller Horsens, der gik fra at være fængselsby til at blive koncertby. Men den økonomiske krise er langt fra forduftet alle steder”, påpeger Roger Buch.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
I Herning er kultur et plus-ord i byrådet, der har haft absolut venstreflertal i 15 år.

”Vi har en strategi om at løfte vores kulturliv, så alle vores tilbud ligger i den høje ende. I den tid, jeg har været borgmester, har vi ikke punkteret én eneste kulturballon, og så længe jeg er med til at bestemme, vil kultur være en kerneopgave på lige fod med handicap-, ældre- og skolepolitik”, siger Lars Krarup, Hernings borgmester siden 2001.

Odder i Østjylland ser anderledes på det. Kommunens beliggenhed 22 kilometer fra Aarhus, 23 fra Horsens og 18 kilometer til Skanderborg er hovedårsagen til, at kommunens kulturforbrug har ligget på 1000 kroner eller under siden 2013. I år er der budgetteret med 940 kroner per borger.

”Vores borgere flytter hertil på grund af den skønne natur, og fordi de er tiltrukket af nærheden i et mindre samfund. I Odder er frivilligheden og foreningslivet kommunens DNA”, forklarer borgmester Uffe Jensen (V).

Rød eller blå er ligegyldig
Over halvdelen af de kommunale budgetter går til velfærdsopgaver som skoler, ældrepleje og dagtilbud. Kun 2,4 procent af penge fra kommuneskatterne går til kulturområdet.

Det har ingen betydning for området, om kommunens flertal er rødt eller blåt. Det er andre grundvilkår, der er udslagsgivende for, hvorfor kommunerne prioriterer, som de gør. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med speciale i kommuneøkonomi på VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd. 

”Jo flere der bor i landdistrikter, jo mindre er kulturbudgettet. Er der en overvægt af enlige ældre, går der også flere penge til kulturområdet. Bor der mange indvandrere i en kommune, giver det fx også en efterspørgsel på særlige kultur- og fritidsaktiviteter, som får udgifterne til at stige,”, siger Kurt Houlberg.

De 70 millioner kroner, som det kostede at bygge et nyt arkitekttegnet centralbibliotek i bymidten i Herning, var et stridspunkt under den forrige kommunale valgkamp. Kultur bliver næppe et tema i år, og det er det, ifølge forskerne, kun sjældent. Ikke mindst, fordi undersøgelser viser, at det er borgernes ønske at prioritere børn, ældre og dagtilbud højest i den kommunale økonomi. 

”Borgerne kigger først og fremmest på, hvor de har råd til at bo, hvor der er arbejde at få og hvilke skoler, et område kan tilbyde deres børn. I den behovspyramide er kulturen totalt ligegyldig,” påpeger Roger Buch.