Universiteterne modsætter sig politisk styring

Uddannelses- og forskningsministeriet vil blande sig i ting, som uddannelses- og forskningsministeriet ikke bør blande sig i.

Det er essensen af det høringssvar, som Danske Universiteter netop har sendt som svar til et oplæg til en såkaldt styringsreform af universiteterne.

”Det skal indledningsvist bemærkes, at det ikke står universiteterne klart, hvilket problem lovforslaget skal søge at løse”, skriver Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet under Danske Universiteter, og Nils Strandberg Pedersen, bestyrelsesformand på KU og formand for formandskollegiet under Danske Universiteter.

Ministeriet går simpelthen for vidt i sit forsøg på at kontrollere udpegningen af såvel universiteternes bestyrelsesformænd som de eksterne medlemmer af bestyrelserne, mener Danske Universiteter, som er universiteternes fælles interesseorganisation.

”Det er et afgørende brud på armslængdeprincippet, at ministeriet bliver dybt involveret i indstillings- og udpegningsprocessen, som det fremgår af lovforslaget”, lyder kritikken.

LÆS OGSÅ: I et høringssvar foreslår Dansk Magisterforening, at det bør være et repræsentantskab, og ikke ministeriet, som udpeger eksterne medlemmer af bestyrelserne - og at det er bestyrelserne selv, og ikke ministeren, der vælger bestyrelsesformanden

Danske Universiteter: Her går ministeriet for vidt
DTU-rektoren og KU-bestyrelsesformanden forklarer i høringssvaret, at de, udover at frygte for forskningsfriheden og den politiske uafhængighed, også er bange for, at den tætte politiske styring vil afholde de bedste kandidater fra at ville bruge deres tid på universitetsledelse.

Samtidig mener universiteterne, at styringsreformen, som ifølge ministeren ellers skulle skabe ”langt bedre rammer for universiteternes selvstyre”, blot gør det endnu tungere at vælge en bestyrelse og dermed også en ny bestyrelsesformand.

”Endelig er den meget bureaukratiske udpegningsproces, der er beskrevet, vanskelig at gennemskue og i direkte modstrid med regeringsgrundlagets målsætning om afbureaukratisering”, skriver universiteterne i deres høringssvar.

Helt konkret gennemgår Anders Overgaard Bjarklev og Niels Strandberg Pedersen tre konkrete steder, hvor lovforslaget går for vidt og overskrider grænserne for, hvad universiteterne kan acceptere:

Indstillingsorganet:

• Uafhængighed: Universiteterne kritiserer, at ministeriet i lovforslaget tildeler sig selv en plads i indstillingsorganet, som skal foreslå potentielle kandidater til pladserne som eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser. Universiteterne mener både, at det strider med armslængdeprincippet og universiteternes autonomi, ligesom det kan skabe en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, fordi minisiteriet også fører tilsyn med universiteterne. Desuden mener universiteterne, at det kan betragtes som et udtryk for manglende tillid fra ministeriets side.
• Repræsentativitet: Universiteterne frygter, at man helt frakobler dem, der er tættest på hverdagen med det fremsatte lovforslag, fordi der lægges op til, at der kun er plads til enten en medarbejderrepræsentant eller en studerende i indstillingsorganet – ikke begge. Dermed vil enten de studerende eller medarbejderne ikke være repræsenteret i processen. Det strider ifølge universiteterne med universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og medinddragelse. I stedet foreslår universiteterne, at både de studerende samt medarbejderrepræsentanter for det videnskabelige og fra det teknisk/administrative personale skal være repræsenteret i organet.
• Udpegelse af medlemmer: Universiteterne er langt fra tilfreds med, at der i lovforslaget lægges op til, at udpegningsorganet kan være med til at udpege medlemmerne af indstillingsorganet – som altså indstiller kandidater til drøftelse i udpegningsorganet – fordi det vil kunne så tvivl om, hvorvidt de af udpegningsorganet udpegede medlemmer af indstillingsorganet er forudindtagede i deres indstillinger, fordi de ved, hvem udpegningsorganet ønsker udpeget.

Udpegningsorganet:

• Formand for organet: Universiteterne mener ikke, at ministeren skal have adgang til at udpege formanden for udpegningsudvalget efter åbent opslag. I stedet bør formanden for udpegningsorganet vælges af et flertal i organet, da det vil fastholde en armslængde til ministeren og ministeriet.
• Ensretning: Universiteterne ønsker, at det skal fremgå af universitetsloven, at man ikke kan være medlem af flere universiteters udpegningsorganer – og dermed heller ikke være formænd for dem – på samme tid.
• Inddragelse: For at sikre, at udpegningen af eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser også lever op til de behov, som de enkelte universiteter har, så foreslår universiteterne, at det skal fremgå af lovforslaget, at der skal være løbende kontakt mellem udpegningsorganet og universitetet.

Valg af bestyrelsesformand:

• Universiteterne er kritiske over for forslaget om, at det er udpegningsorganet, og ikke som nu bestyrelsen selv, der vælger bestyrelsesformanden. Universiteterne mener, at det stadig bør være et flertal i hver enkelt universitetsbestyrelse, der vælger bestyrelsesformanden, fordi det giver formanden legitimitet i bestyrelsen. Herefter kan valget forelægges ministeren til godkendelse, skriver Danske Universiteter.