Unge søger fortsat humaniora-uddannelser
De unge overhører de mange advarsler i den offentlige debat og søger i uændret grad ind på humaniora, mens de kunstneriske uddannelser går tilbage. Teknisk videnskab går fortsat markant frem. Det viser optaget på kvote-2 for 2017 til de videregående uddannelser.
Unge vil fortsat læse humaniora. Det står fast, efter at de nye tal for søgningen på de videregående uddannelser i 2017 foreligger for kvote 2-ansøgere.
4572 personer har søgt optag på en bacheloruddannelse indenfor humaniora via kvote 2. Det er stort set det samme som året før, hvor 4600 kvote 2-ansøgere søgte om optag på en humaniora-uddannelse og flere end i 2014.
"Disse tal er et vidnesbyrd om, at kvote 2-ansøgere søger ind på en videregående uddannelse med en oplevelse af, at der i erhvervslivet er en interesse og efterspørgsel efter elementer af humanistiske kompetencer", siger David Budtz Pedersen, som er lektor på Aalborg Universitet og chef for forskningsenheden Humanomics Research Centre, som har fokus på at skabe indsigter, der øger forståelsen og værdien af humaniora i samfundet.
Tal kommer bag på humaniora-lektor
Mens søgningen mod humaniora i 2017 er stort set uændret fra 2016, så er der isoleret set derimod tale om stor tilbagegang i søgningen mod de kunstneriske uddannelser. Her søger 26 procent færre optagelse end i 2016.
At så mange stadig søger ind på humaniora i 2017 overrasker Ravinder Kaur, som er lektor i Moderne Indien-studier, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Hun skrev tidligere på ugen et debatindlæg i Politiken om, at humaniora udgør rygraden i et liberalt samfund. Her argumenterede hun for, at det ikke gavner vores samfund eller kommende generationer, at vi kritiserer humaniora så meget og sætter humanister op imod ingeniører. Det er en falsk kamp.
"Jeg er faktisk overrasket over de søgningstal, for der har været så meget negativ omtale af humaniora de seneste år om, hvordan humaniora ikke skaber værdi i samfundet", siger Ravinder Kaur.
Hun maner dog til forsigtighed med at konkludere for meget allerede nu.
"Vi skal nu kigge lidt nærmere på de tal for at se, hvordan billedet i virkeligheden ser ud på de enkelte humanistiske fag, for humaniora er et meget bredt felt. Jeg er meget interesseret i et se, hvordan det ser ud for fx sprogfagene. Men overordnet ser det fint ud", siger Ravinder Kaur.
Teknisk videnskab buldrer frem
De tekniske uddannelser som eksempelvis ingeniør er blevet mere populære. Sammenlignet med sidste år er søgningen mod de tekniske videnskaber steget med 15 procent og sammenlignet med 2015 med 28 procent.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), glæder sig over, at flere unge søger mod de tekniske uddannelser.
"Vi har brug for dygtige ingeniører. Det er derfor positivt, at søgningen mod de tekniske uddannelser igen stiger. Det er arbejdskraft, som vores virksomheder har efterspurgt længe".
"Fra politisk side har vi samtidig opfordret til, at man søger ind på uddannelser, hvor der er gode fremtidsmuligheder. Det budskab ser ud til at være forstået blandt de unge", siger Søren Pind i en meddelelse.
Ingeniørvidenskab og nanoteknologi leverer ikke svarene
David Budtz Pedersen forklarer, at rigtig mange unge mennesker oplever stigende vanskeligheder ved at navigere i en kompleks verden, der er præget af fænomener som terror, populisme og konflikter. Det ønsker mange unge mennesker at forstå bedre.
"Her leverer ingeniørvidenskab og nanoteknologi ikke svarene. Om interessen i det humane og sociale felt er godt for samfundsøkonomien på kort sigt er et andet spørgsmål. Men vi skal tage en dyb indånding og erkende, at samfundet ikke består af brød alene. Vi er nødsaget til at beholde et væsentligt videns- og kompetenceberedskab for at kunne håndtere disse komplekse udfordringer i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor og som almindelige borgere", siger David Budtz Pedersen.
"Med digitalisering og kunstig intelligens er der bedre grund end nogensinde før til at orientere sig i de humanistiske fag, og det forstår de unge. Men det efterlader også uddannelserne med et stort ansvar om at følge med tiden", siger David Budtz Pedersen.
Kigger man på det samlede tal for søgningen til de videregående uddannelser, så søger 56.072 personer om optag i 2017. Det er en procent færre end i 2016. Tilbagegangen sker på Erhvervsakademiuddannelserne med tre procent, mens professionsuddannelserne går tilbage med 2to procent. Optaget på bacheloruddannelserne er uændret i 2017 sammenlignet med 2016.
4572 personer har søgt optag på en bacheloruddannelse indenfor humaniora via kvote 2. Det er stort set det samme som året før, hvor 4600 kvote 2-ansøgere søgte om optag på en humaniora-uddannelse og flere end i 2014.
"Disse tal er et vidnesbyrd om, at kvote 2-ansøgere søger ind på en videregående uddannelse med en oplevelse af, at der i erhvervslivet er en interesse og efterspørgsel efter elementer af humanistiske kompetencer", siger David Budtz Pedersen, som er lektor på Aalborg Universitet og chef for forskningsenheden Humanomics Research Centre, som har fokus på at skabe indsigter, der øger forståelsen og værdien af humaniora i samfundet.
Tal kommer bag på humaniora-lektor
Mens søgningen mod humaniora i 2017 er stort set uændret fra 2016, så er der isoleret set derimod tale om stor tilbagegang i søgningen mod de kunstneriske uddannelser. Her søger 26 procent færre optagelse end i 2016.
At så mange stadig søger ind på humaniora i 2017 overrasker Ravinder Kaur, som er lektor i Moderne Indien-studier, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet. Hun skrev tidligere på ugen et debatindlæg i Politiken om, at humaniora udgør rygraden i et liberalt samfund. Her argumenterede hun for, at det ikke gavner vores samfund eller kommende generationer, at vi kritiserer humaniora så meget og sætter humanister op imod ingeniører. Det er en falsk kamp.
"Jeg er faktisk overrasket over de søgningstal, for der har været så meget negativ omtale af humaniora de seneste år om, hvordan humaniora ikke skaber værdi i samfundet", siger Ravinder Kaur.
Hun maner dog til forsigtighed med at konkludere for meget allerede nu.
"Vi skal nu kigge lidt nærmere på de tal for at se, hvordan billedet i virkeligheden ser ud på de enkelte humanistiske fag, for humaniora er et meget bredt felt. Jeg er meget interesseret i et se, hvordan det ser ud for fx sprogfagene. Men overordnet ser det fint ud", siger Ravinder Kaur.
Teknisk videnskab buldrer frem
De tekniske uddannelser som eksempelvis ingeniør er blevet mere populære. Sammenlignet med sidste år er søgningen mod de tekniske videnskaber steget med 15 procent og sammenlignet med 2015 med 28 procent.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), glæder sig over, at flere unge søger mod de tekniske uddannelser.
"Vi har brug for dygtige ingeniører. Det er derfor positivt, at søgningen mod de tekniske uddannelser igen stiger. Det er arbejdskraft, som vores virksomheder har efterspurgt længe".
"Fra politisk side har vi samtidig opfordret til, at man søger ind på uddannelser, hvor der er gode fremtidsmuligheder. Det budskab ser ud til at være forstået blandt de unge", siger Søren Pind i en meddelelse.
Ingeniørvidenskab og nanoteknologi leverer ikke svarene
David Budtz Pedersen forklarer, at rigtig mange unge mennesker oplever stigende vanskeligheder ved at navigere i en kompleks verden, der er præget af fænomener som terror, populisme og konflikter. Det ønsker mange unge mennesker at forstå bedre.
"Her leverer ingeniørvidenskab og nanoteknologi ikke svarene. Om interessen i det humane og sociale felt er godt for samfundsøkonomien på kort sigt er et andet spørgsmål. Men vi skal tage en dyb indånding og erkende, at samfundet ikke består af brød alene. Vi er nødsaget til at beholde et væsentligt videns- og kompetenceberedskab for at kunne håndtere disse komplekse udfordringer i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor og som almindelige borgere", siger David Budtz Pedersen.
"Med digitalisering og kunstig intelligens er der bedre grund end nogensinde før til at orientere sig i de humanistiske fag, og det forstår de unge. Men det efterlader også uddannelserne med et stort ansvar om at følge med tiden", siger David Budtz Pedersen.
Kigger man på det samlede tal for søgningen til de videregående uddannelser, så søger 56.072 personer om optag i 2017. Det er en procent færre end i 2016. Tilbagegangen sker på Erhvervsakademiuddannelserne med tre procent, mens professionsuddannelserne går tilbage med 2to procent. Optaget på bacheloruddannelserne er uændret i 2017 sammenlignet med 2016.
