Dansk Magisterforening

Løngab mellem mænd og kvinder mindskes i slow­motion

Del artikel:

Det er langt fra en sejr, at det uforklarlige 5,7 procents løngab mellem mænd og kvinder er faldet fra otte procent siden 2004. Den politiske uvilje mod øremærkning af barsel til fædre og lovsikret ligeløn er beskæmmende, mener DM´s formand.

Højtuddannede mænd på det private arbejdsmarked får i 2017 stadig en større bid af lønkagen end højtuddannede kvinder i tilsvarende job.

I 2004 var forskellen på otte procent, i dag tjener mænd i private virksomheder 5, 7 procent mere i løn end deres kvindelige kolleger, efter at tallene er renset for forskelle, der kan forklares med fx anciennitet, uddannelse, ledelsesstilling, arbejdsområde og bopæl.
Det viser tal fra DM analyse.

Ifølge DM´s formand Camilla Gregersen skyldes det manglende politisk vilje, at løngabet kun mindskes i slowmotion.

Løngabet mellem højt uddannede mænd og kvinder på det private arbejdsmarked er 16,2 procent. Renset for forhold som anciennitet, uddannelse, ledelsesstilling, arbejdsområde og bopæl er der stadig et uforklarligt løngab på 5,2 procent. I 2004 var løngabet på otte pct. Kilde: DM analyse

Manglende lovgivning er akilleshælen
”Det er beskæmmende, at det fortsat er så vanskeligt at komme igennem med lovgivning, der fx gør det lettere at sikre ligeløn og øremærke barsel til fædre. Så længe arbejdsgiverne har en forventning om, at det er kvinder, der tager barslen, vil det afspejle sig i ansættelsesforhold og løn,” siger Camilla Gregersen.

Også Julia Bjerre Hunt, der er formand for de privatansatte DM-medlemmer, mener det er nødvendigt at se på de strukturer, der systematisk stiller kvinder dårligere, når det gælder løn- og ansættelsesvilkår.

 ”At ligeløn fortsat er en udfordring i 2017 hænger ikke mindst sammen med at man har overladt det til den enkelte familie at løse udfordringerne med blandet andet fordeling af barsel hjemme ved køkkenbordet. Selvfølgelig skal den enkelte familie have frihed til at vælge, men der er altså også noget som skal hjælpes på vej bla. gennem lovgivning,” fastslår Julia Bjerre Hunt.

Ikke ligefrem ekspresfart
Ligestillingsordfører for venstre Jakob Engel Schmidt hæfter sig ved, at udviklingen går den rette vej uden lovgivning. Regeringspartiet Venstre afviser at lovgive om ligeløn og fædrebarsel.

Også Mona Larsen, der er seniorforsker ved SFI, mener,at  lønudviklingen trods alt er inde i en god gænge.
”Som udgangspunkt er det afgørende, hvor stor lønforskellen er. Hvis der er taget højde for alle relevante forhold, vil jeg sige, det er positivt, hvis den uforklarede lønforskel er faldet over tid”, siger SFI-forskeren.

 Forbrugerøkonom i Nordea, Ann-Lehmann-Erichsen er knap så imponeret.
”Selv om det går frem ad, sker det jo ikke ligefrem med ekspresfart. Jeg vil ikke kalde det en sejr”, konstaterer hun.

Åbenhed en forudsætning for retfærdighed
Ann Lehmann-Erichsen har lige lavet en måling på løn og tabu, som viser at under hver femte kvinder taler løn med sine kolleger og venner.

”Vi skal mase på med en større åbenhed. Det vil gøre os klogere og vende udviklingen lidt hurtigere”, siger Nordeas Forbrugerøkonom.

DM´s formand Camilla Gregersen er enig med Ann Lehmann-Erichsen.
"Åbenhed er en forudsætning for retfærdighed - og her vil der være noget at vinde for både kvinder og mænd", siger Camilla Gregersen.