Efteruddannelse er blevet et OK-krav
Der er et stort behov for flere ressourcer til efteruddannelser af arbejdsstyrken og meget mere fokus fra politikere og ledere på området, påpeger professor. Dansk Magisterforening stiller krav om efteruddannelse til sine medlemmer ved de igangværende overenskomstforhandlinger.
De seneste år har der været meget politisk fokus på reformer af folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Også universiteterne har stået for skud med krav om besparelser og kvalitetsløft.
Der har derimod ikke været meget politisk fokus på at toptune efter- og videreuddannelsessystemet. Men det er på tide, at der sker en politisk markering af, at dette område er vigtigt, for der er ikke sket mange forandringer på området i en årrække. Det mener professor på Aalborg Universitet Palle Rasmussen, som forsker i uddannelse og arbejde.
“De sidste 10 år har opmærksomhed på voksenuddannelser været noget svigtende. Efter- og videreuddannelser er blevet trukket ind i overenskomstforhandlinger, og der har fagbevægelsen haft en væsentlig rolle. Men man kan diskutere, hvor meget gennemslagskraft det har haft”, siger Palle Rasmussen.
I en ny efteruddannelsesundersøgelse, som Magisterbladet har foretaget, med svar fra 1.177 medlemmer af Dansk Magisterforening, angiver 52 procent, at de ikke har fået efteruddannelse de seneste tre år. Knap hver tredje mener, at det er blevet vanskeligere at få efteruddannelse, mens kun seks procent siger, at det er blevet lettere.
Ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er efteruddannelse uhyre vigtigt. Både for at arbejdsstyrken kan levere det bedste i sine nuværende stillinger og for fremtidige karrieremuligheder, men også for at virksomheder og institutioner kan få adgang til den nyeste viden.
“Derfor har vi også krav om efteruddannelse med i både overenskomstforhandlingerne på det private område her i 2017 og overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018”, siger DM’s formand.
AC’ere opkvalificerer sig selv
På det private område har DM landet de første aftaler og sikret kompetenceudvikling til medlemmer ansat i det kriseramte PostNord og en efteruddannelsesgaranti til medlemmer ansat i interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL), som administrerer mere end en halv million boliger.
Ifølge Camilla Gregersen kan man mærke, at de virksomheder, der kan se digitaliseringen komme i høj fart, også er lydhøre over for DM-medlemmernes ønsker.
“Når arbejdsgiverne ser ind i fremtiden, er det lettere at blive enige om prioritering af kompetenceudvikling”, siger hun.
Selvom fagforeningerne ifølge Palle Rasmussen har spillet en væsentlig rolle for at videreuddanne arbejdsstyrken, og magistrene ifølge undersøgelsen har fået en del, så har der inden for FTF- og AC-området været en langt større tradition for, at folk selv skal sørge for at opkvalificere sig, og det har man kunnet mærke.
“Der har været en nedprioritering af området i forlængelse i finanskrisen. Især kommunerne har haft færre penge generelt til at videreuddanne deres medarbejdere, fordi de har været holdt i stramme tøjler fra Finansministeriet. Men der er et stort behov for at forøge indsatsen. Politikere og ledere skal have mere fokus på området og sætte flere midler af”, siger Palle Rasmussen.
Der har derimod ikke været meget politisk fokus på at toptune efter- og videreuddannelsessystemet. Men det er på tide, at der sker en politisk markering af, at dette område er vigtigt, for der er ikke sket mange forandringer på området i en årrække. Det mener professor på Aalborg Universitet Palle Rasmussen, som forsker i uddannelse og arbejde.
“De sidste 10 år har opmærksomhed på voksenuddannelser været noget svigtende. Efter- og videreuddannelser er blevet trukket ind i overenskomstforhandlinger, og der har fagbevægelsen haft en væsentlig rolle. Men man kan diskutere, hvor meget gennemslagskraft det har haft”, siger Palle Rasmussen.
I en ny efteruddannelsesundersøgelse, som Magisterbladet har foretaget, med svar fra 1.177 medlemmer af Dansk Magisterforening, angiver 52 procent, at de ikke har fået efteruddannelse de seneste tre år. Knap hver tredje mener, at det er blevet vanskeligere at få efteruddannelse, mens kun seks procent siger, at det er blevet lettere.
Ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er efteruddannelse uhyre vigtigt. Både for at arbejdsstyrken kan levere det bedste i sine nuværende stillinger og for fremtidige karrieremuligheder, men også for at virksomheder og institutioner kan få adgang til den nyeste viden.
“Derfor har vi også krav om efteruddannelse med i både overenskomstforhandlingerne på det private område her i 2017 og overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018”, siger DM’s formand.
AC’ere opkvalificerer sig selv
På det private område har DM landet de første aftaler og sikret kompetenceudvikling til medlemmer ansat i det kriseramte PostNord og en efteruddannelsesgaranti til medlemmer ansat i interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL), som administrerer mere end en halv million boliger.
Ifølge Camilla Gregersen kan man mærke, at de virksomheder, der kan se digitaliseringen komme i høj fart, også er lydhøre over for DM-medlemmernes ønsker.
“Når arbejdsgiverne ser ind i fremtiden, er det lettere at blive enige om prioritering af kompetenceudvikling”, siger hun.
Selvom fagforeningerne ifølge Palle Rasmussen har spillet en væsentlig rolle for at videreuddanne arbejdsstyrken, og magistrene ifølge undersøgelsen har fået en del, så har der inden for FTF- og AC-området været en langt større tradition for, at folk selv skal sørge for at opkvalificere sig, og det har man kunnet mærke.
“Der har været en nedprioritering af området i forlængelse i finanskrisen. Især kommunerne har haft færre penge generelt til at videreuddanne deres medarbejdere, fordi de har været holdt i stramme tøjler fra Finansministeriet. Men der er et stort behov for at forøge indsatsen. Politikere og ledere skal have mere fokus på området og sætte flere midler af”, siger Palle Rasmussen.
