Få mindre virksomheder gør akademikerdebut
Kun fem procent af det samlede antal akademikere har fra 2005-2012 fået nyt job i mindre, private virksomheder, hvor der ikke er akademikere ansat i forvejen, viser ny DEA-analyse. Men DEA-analyse viser også, at disse førstegenerations-akademikere skaber mange nye jobs i SMV’erne, påpeger Akademikerne.
For mange små og mellemstore virksomheder (SMV’ere ) i den private sektor er ansættelse af en akademiker stadig helt fremmed land.
Ifølge en ny analyse fra Tænketanken DEA om, hvilke virksomheder der ansatte den første akademiker i perioden 2005 til 2012, så var det kun fem procent af det samlede antal akademikere, som årligt fik nyt job i den private sektor, der fik job i en virksomhed, som ikke har akademikere ansat i forvejen.
At udviklingen er sådan bliver ikke besvaret i selve analysen, for den er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Men at tallet er så lavt, kan skyldes blandt andet kulturelle barrierer ude i virksomheder, for hvem det kan være et rigtig stort skridt at ansætte sin første akademiker, forklarer cheføkonom i DEA Claus Aastrup Seidelin, som står bag undersøgelsen.
"Det kan fx være en barriere, at nogle mindre virksomheder ikke har øje for, hvad en fuldtidsansat akademiker kan bidrage med. Desuden er der formentlig også en del virksomheder, som ikke har stillinger, der udelukkende omhandler akademisk arbejde og derfor heller ikke har øje for den værdiskabelse, de kan give virksomheden", siger Claus Aastrup Seidelin.
DEA's cheføkonom forklarer, at andelen af førstegenerations-akademikere i SMV’ere har ligget relativt stabilt på mellem 1000 til 1600 i hele perioden. Altså også både før og under krisen.
"Det er cirka hver tyvende akademiker, som er blevet ansat hen over hele perioden. Så der ser ikke ud til at have været nogen stor ændring i tallene hen over krisen rammer i 2008-2009".
Akademikere skaber jobs
Claus Aastrup Seidelin står også bag en anden ny DEA-analyse ’Første generation akademikere i private virksomheder’. Den viser, at antallet af akademikerjobs i perioden steg fra ca. 100.000 til 120.000. Antallet af private virksomheder, som i perioden gik fra at have ingen til én eller flere akademiske medarbejdere, udgjorde tilsammen lidt under 10.000 virksomheder.
Det viser, at op mod halvdelen af nye akademikerjob i den private sektor er altså skabt i SMV’erne ved ansættelse af den første akademiker, forklarer Anne Sofie Fogtmann, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent hos Akademikerne.
"Læser man DEA’s tal den anden vej rundt, så kan man altså også sige, at en betragtelig del af alle nye akademikerjobs er skabt i SMV’erne i perioden 2005 til 2012", siger hun.
Anne Sofie Fogtmann forklarer, at det fremgår af DEA’s analyser, at der er en tendens til, at virksomhederne ansætter den faglighed, de kender til i forvejen. Det er også meget tydeligt at se, at virksomheder, der ligger længere væk fra de større byer, slet ikke ansætter deres første akademiker i samme omfang, som de virksomheder, der ikke har prøvet det før, men ligger noget tættere på universitetsbyerne.
"Analysen viser desuden, at de virksomheder, som ansatte en akademiker for første gang, klarede sig bedre igennem krisen, end virksomheder der ikke ansatte en akademiker", siger Anne Sofie Fogtmann.
Førstegenerations-akademikere skifter hurtigere
Ifølge DEA skifter førstegenerations-akademikere i en virksomhed oftere arbejde, end akademikere der er ansat i virksomheder med andre akademikere. Tre ud af fire rejser, inden der er gået tre år fra deres ansættelse.
"Selv om vi kontrollere for en række forhold som fx demografi, branche, erhvervserfaring, så har de en tendens til at rejse hurtigere igen i forhold til den gruppe akademikere, som arbejder med andre akademikere", siger Claus Aastrup Seidelin.
Han understreger i den forbindelse, at DEA i sin analyse ikke sammenligner førstegenerations-akademikere med andre uddannelsesgrupper.
"Men vi kan se, at sammenligner man førstegenerations-akademikere med andre akademikere, der stort set ligner på baggrund, så rejser de altså hurtigere. Det kan muligvis skyldes, at de har en lavere løn og i mindre grad arbejder i stillinger, som deres uddannelse berettiger i forhold til andre akademikere”, siger DEA's cheføkonom.
Anne Sofie Fogtmann påpeger, at det er kendt viden, at 40 procent af alle ansatte uanset baggrund skifter ud af SMV’er det første år.
"Men DEA vælger her kun at fokusere på akademikere. Sammenligner man akademikere med andre medarbejdere i SMV’ere på dette område, så ser tallet ikke højere ud", siger Anne Sofie Fogtmann, som savner oplysninger.
Savner tal
Hun savner tal for, om akademikere skifter hurtigere væk fra SMV’ere end andre faggrupper gør. For det fremgår ikke af analysen. Hun synes desuden, det er problematisk, når det i DEAs analyse påpeges, at lønniveauet for akademikere er lavere i SMV’ere end andre steder. For sådan er det også for andre faggrupper.
Det handler ifølge Anne Sofie Fogtmann mere om brancheforskelle i lønniveau samt store kontra små virksomheder, især når der ses på ikke helt nye virksomheder, som tilfældet er i DEAs analyse.:
"En virksomhedsleder skal vide noget om, hvad humanister kan – før vedkommende tager springet og prøver helt nye kompetencer af. Fx at man med humanistisk metode ofte også kan lave en markedsanalyse og centrale dele af en eksportplan”, siger hun.
To komponenter skal være opfyldt
To komponenter skal ifølge hende være opfyldt for, at flere akademikere fremover kan få arbejde i SMV’erne:
"I indsatsen overfor den enkelte virksomhed skal man vide noget om akademiske kompetencer og samtidig noget om de opgaver, som virksomhedslederen skal have løst. Det giver mulighed for et større rekrutteringsgrundlag og et bedre match, men desværre har vi i øjeblikket et beskæftigelsessystem, som ikke støtter væsentligt op om dette", siger Anne Sofie Fogtmann.
Ifølge en ny analyse fra Tænketanken DEA om, hvilke virksomheder der ansatte den første akademiker i perioden 2005 til 2012, så var det kun fem procent af det samlede antal akademikere, som årligt fik nyt job i den private sektor, der fik job i en virksomhed, som ikke har akademikere ansat i forvejen.
At udviklingen er sådan bliver ikke besvaret i selve analysen, for den er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Men at tallet er så lavt, kan skyldes blandt andet kulturelle barrierer ude i virksomheder, for hvem det kan være et rigtig stort skridt at ansætte sin første akademiker, forklarer cheføkonom i DEA Claus Aastrup Seidelin, som står bag undersøgelsen.
"Det kan fx være en barriere, at nogle mindre virksomheder ikke har øje for, hvad en fuldtidsansat akademiker kan bidrage med. Desuden er der formentlig også en del virksomheder, som ikke har stillinger, der udelukkende omhandler akademisk arbejde og derfor heller ikke har øje for den værdiskabelse, de kan give virksomheden", siger Claus Aastrup Seidelin.
DEA's cheføkonom forklarer, at andelen af førstegenerations-akademikere i SMV’ere har ligget relativt stabilt på mellem 1000 til 1600 i hele perioden. Altså også både før og under krisen.
"Det er cirka hver tyvende akademiker, som er blevet ansat hen over hele perioden. Så der ser ikke ud til at have været nogen stor ændring i tallene hen over krisen rammer i 2008-2009".
Akademikere skaber jobs
Claus Aastrup Seidelin står også bag en anden ny DEA-analyse ’Første generation akademikere i private virksomheder’. Den viser, at antallet af akademikerjobs i perioden steg fra ca. 100.000 til 120.000. Antallet af private virksomheder, som i perioden gik fra at have ingen til én eller flere akademiske medarbejdere, udgjorde tilsammen lidt under 10.000 virksomheder.
Det viser, at op mod halvdelen af nye akademikerjob i den private sektor er altså skabt i SMV’erne ved ansættelse af den første akademiker, forklarer Anne Sofie Fogtmann, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent hos Akademikerne.
"Læser man DEA’s tal den anden vej rundt, så kan man altså også sige, at en betragtelig del af alle nye akademikerjobs er skabt i SMV’erne i perioden 2005 til 2012", siger hun.
Anne Sofie Fogtmann forklarer, at det fremgår af DEA’s analyser, at der er en tendens til, at virksomhederne ansætter den faglighed, de kender til i forvejen. Det er også meget tydeligt at se, at virksomheder, der ligger længere væk fra de større byer, slet ikke ansætter deres første akademiker i samme omfang, som de virksomheder, der ikke har prøvet det før, men ligger noget tættere på universitetsbyerne.
"Analysen viser desuden, at de virksomheder, som ansatte en akademiker for første gang, klarede sig bedre igennem krisen, end virksomheder der ikke ansatte en akademiker", siger Anne Sofie Fogtmann.
Førstegenerations-akademikere skifter hurtigere
Ifølge DEA skifter førstegenerations-akademikere i en virksomhed oftere arbejde, end akademikere der er ansat i virksomheder med andre akademikere. Tre ud af fire rejser, inden der er gået tre år fra deres ansættelse.
"Selv om vi kontrollere for en række forhold som fx demografi, branche, erhvervserfaring, så har de en tendens til at rejse hurtigere igen i forhold til den gruppe akademikere, som arbejder med andre akademikere", siger Claus Aastrup Seidelin.
Han understreger i den forbindelse, at DEA i sin analyse ikke sammenligner førstegenerations-akademikere med andre uddannelsesgrupper.
"Men vi kan se, at sammenligner man førstegenerations-akademikere med andre akademikere, der stort set ligner på baggrund, så rejser de altså hurtigere. Det kan muligvis skyldes, at de har en lavere løn og i mindre grad arbejder i stillinger, som deres uddannelse berettiger i forhold til andre akademikere”, siger DEA's cheføkonom.
Anne Sofie Fogtmann påpeger, at det er kendt viden, at 40 procent af alle ansatte uanset baggrund skifter ud af SMV’er det første år.
"Men DEA vælger her kun at fokusere på akademikere. Sammenligner man akademikere med andre medarbejdere i SMV’ere på dette område, så ser tallet ikke højere ud", siger Anne Sofie Fogtmann, som savner oplysninger.
Savner tal
Hun savner tal for, om akademikere skifter hurtigere væk fra SMV’ere end andre faggrupper gør. For det fremgår ikke af analysen. Hun synes desuden, det er problematisk, når det i DEAs analyse påpeges, at lønniveauet for akademikere er lavere i SMV’ere end andre steder. For sådan er det også for andre faggrupper.
Det handler ifølge Anne Sofie Fogtmann mere om brancheforskelle i lønniveau samt store kontra små virksomheder, især når der ses på ikke helt nye virksomheder, som tilfældet er i DEAs analyse.:
"En virksomhedsleder skal vide noget om, hvad humanister kan – før vedkommende tager springet og prøver helt nye kompetencer af. Fx at man med humanistisk metode ofte også kan lave en markedsanalyse og centrale dele af en eksportplan”, siger hun.
To komponenter skal være opfyldt
To komponenter skal ifølge hende være opfyldt for, at flere akademikere fremover kan få arbejde i SMV’erne:
"I indsatsen overfor den enkelte virksomhed skal man vide noget om akademiske kompetencer og samtidig noget om de opgaver, som virksomhedslederen skal have løst. Det giver mulighed for et større rekrutteringsgrundlag og et bedre match, men desværre har vi i øjeblikket et beskæftigelsessystem, som ikke støtter væsentligt op om dette", siger Anne Sofie Fogtmann.
