Danmarks Statistik: Tidsregistrering har forværret arbejdsmiljøet

Større synlighed og relevans i samfundsdebatten er en del af nye ambitiøse målsætninger for Danmarks Statistik (DST), lanceret sidste år af den nye rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, mangeårig talknuser og topøkonom i OECD.

Rent økonomisk følger der dog ikke flere ressourcer med Jørgen Elmeskovs store ambitioner for DST, der ligesom resten af staten må finde sig i tilbagevendende årlige besparelser på 2 procent.

Men så var det, at Social- og Indenrigsministeriet i efteråret inddrog tre såkaldte kutymefridage på alle arbejdspladser under ministeriet. Juleaften, nytårsaften og grundlovsdag. I Danmarks Statistik med ca. 500 ansatte, heraf 200 AC’ere, betyder det en gevinst på ca. 11.250 arbejdstimer.

En anden hjælp til Jørgen Elmeskov har været, at Rigsrevisionen har kritiseret den daværende flekstidsordning i DST for at sammenblande flekstid og fuldmægtiges rådighedsforpligtelse.

Uden at forholde sig til, om kritikken var berettiget eller ej, så fremhæver AC-tillidsrepræsentant Ingeborg Vind, at den gamle fleksaftale netop gav fleksibilitet.

”Man måtte ikke overføre for meget merarbejde ved nytår, men derudover var der ikke så mange regler”.

For de ansatte - ikke mindst AC’erne - var fordelen klar. Fleksaftalen muliggjorde en nem og smidig tilrettelæggelse af arbejdet, eftersom medarbejderne kunne skrue op og ned for arbejdstiden afhængigt af opgave og behov.

”Det fungerede rigtig godt hos os, hvor det tilbagevendende arbejde med at producere statistikker jo giver mange spidsbelastninger i løbet af året”.

Men ledelsen opsagde aftalen. For flexordningen førte til, at flekstid og de fuldmægtiges rådighedsforpligtelse blev sammenblandet, lød argumentet med henvisning til Rigsrevisionens kritik.

Ledelsen vil have flere opgaver 
”Det gjorde det umuligt at se, hvor mange timer der blev lagt som rådighedsarbejde. Så det var et mål om at skabe transparens, hvilket indebærer, at medarbejderne nu registrerer alle de timer, der arbejdes”, siger rigsstatistiker Jørgen Elmeskov.

Selvom tidsregistreringen efter aftalens ophør ifølge Jørgen Elmeskov ”isoleret set” har øget DST’s udgifter, er det hans forventning, at der i højere grad end tidligere løses konkrete opgaver af medarbejdere med rådighedstillæg.

Medarbejderne frygter omvendt, at ledelsen ønsker at udnytte rådighedsforpligtelsen i retning af en systematisk udvidelse af arbejdstiden. Det vil i så fald ikke blot være i strid med overenskomstens forudsætninger. Men ligeså alvorligt, mener Ingeborg Vind, sender det et signal om, at ledelsen ikke rigtig forstår AC’erens indstilling til arbejdet. 

”Ledelsen ønsker transparens. Fint, så registrerer vi alt, hvad vi foretager os. Men det er bare ikke sådan, vi som AC’ere tænker vores arbejde. Vi har haft en stærk kultur med engagerede medarbejdere, der i gennemsnit arbejder 37 timer og passer deres arbejde. Men samtidig på en fleksibel måde, hvor man lægger en ekstra indsats, når der er behov for det, eller afspadserer, når der er tid til det”, siger Ingeborg Vind.

Fald i tillid til ledelsen
Men tidsregistreringen er tilsyneladende ikke kun på kant med AC’ernes selvopfattelse. Både ledelse og ansatte er af den opfattelse, at de nye regler også har svækket opbakningen til ledelsen og har været en medvirkende årsag til et mildest talt dårligt resultat i den seneste trivselsundersøgelse. Undersøgelsen afslører et betydeligt fald i tilfredsheden, især når det gælder medarbejdernes vurdering af ledelsens troværdighed.

På spørgsmålet ”Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen”, er det kun 55 procent af medarbejderne, der er enige. I 2015 var 80 procent enige.

Faktisk er tilfredsheden med ledelsen gået tilbage på stort set alle punkter, og den generelle tilfredshed med Danmarks Statistik som arbejdsplads er faldet fra 80 til 59 procent. Eksempelvis er andelen af medarbejdere, der oplever ”psykisk og følelsesmæssigt sundt arbejdsmiljø” på DST faldet fra 71 til 52 procent.          

”Det er et rigtig dårligt resultat, og man skal nok se det i sammenhæng ikke kun med den opsagte fleksaftale, men også med at man fjernede de tre kutymefridage”, lyder Ingeborg Vinds vurdering.

Jørgen Elmeskov taler om et ”kraftigt dyk” i medarbejdernes vurdering af ledelsen. Flere faktorer spiller ifølge ham ind.  

”Der er ingen tvivl hos mig om, at de nye arbejdstidsregler har bidraget. Og dertil kommer, at vi for at spare på huslejeudgifterne går væk fra enkeltmandskontorer og over til kontorer med flere personer. Og endelig så hører jeg også, at omfanget og hastigheden af ændringer er blevet højere, og at det er en selvstændig faktor”.

Ifølge Henrik Lund, lektor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC, er det ikke overraskende, at trivselsmålingen viser et så dårligt resultat.

”Det er jo oplagt at se det som resultatet af et mistillidsparadigme, som ledelsen iværksætter ved at ophæve aftalen. Hvis medarbejderne føler sig meget forpligtede overfor arbejdet, måske endda overforpligtede, er det helt naturligt at reagere, som de gør”.

Kan virke mod hensigten
Og ifølge Henrik Lund er en APV en tydelig indikation på, at tidsregistreringen kan få konsekvenser, som virker stik mod hensigten om at udnytte ressourcerne bedre. 

”Der er mange grunde til, at en mere rigid styring af arbejdstiden kan være til skade for ikke mindst akademikere. I kraft af arbejdet, hvor opgaverne jo er situationsbestemte, har man som medarbejder en forventning om nogle frihedsgrader. For hvis man skal holde et møde om onsdagen, skal man måske allerede forberede sig om mandagen. Og lægge mere tid om mandagen end om onsdagen”.

I Henrik Lunds optik er det ligefrem forbundet med produktivitet, at medarbejderne har mulighed for at jonglere med opgaverne. Han kalder det ”arbejdsopgavens temporalitet”, som blandt andet indebærer, at vi skriver mails om aftenen eller reflekterer over arbejdsopgaver, når vi ikke er på arbejde.

”Hvis en arbejdsgiver forsøger at styre det, så vil vi som medarbejdere reagere med modstand. Medarbejdere har et stort behov for at være produktive, og det er jo ikke sådan, at vi kører en tur på stranden, fordi vi tager en hjemmearbejdsdag. Og når man angriber denne fleksibilitet som ledelse, leder man med mistillid. Og så rammer man helt ved siden af”.

Han kalder det et misforstået forsøg på at styre den ”objektive tid”.

”Men den måde, man lykkes med arbejdet, er jo netop at have en bevidsthed om at vide, hvornår man skal tage ansvar ved at bruge mere tid, og hvornår man skal bruge mindre tid. Men hvis man begynder at styre det med industrisamfundets tænkning, så kommer temporaliteten ikke til at vinde. For den fungerer på en mere kompleks måde og kan ikke indlejres i streng tidsstyring. Det er pudsigt, at man tror det”.

Det er ikke lykkedes de akademiske medarbejdere og ledelsen i Danmarks Statistik at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale.

Læs mere om arbejdstid i DM Offentlig