Undersøgelse: Hver tiende magister har været sygemeldt med stress

Tusindvis af danskere har jævnligt stresssymptomer, men ifølge en ny rundspørge om psykisk arbejdsmiljø, som Magisterbladet har foretaget, lider en stor gruppe af stress i en sådan grad, at de må sygemelde sig i længere perioder.

I rundspørgen, som 1.316 DM-medlemmer i job har svaret på, fortæller 11 pct., at de inden for de seneste år har været sygemeldt på grund af stress. Af disse har 71 pct. været sygemeldt i mere end tre uger, og i alt 47 pct. i undersøgelsen beretter, at sygdomsperioden har varet mere end syv uger.

DM’s formand, Camilla Gregersen, er chokeret over resultatet af undersøgelsen.

“Tallene illustrerer klart, at det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver taget alvorligt nok. Det er jo tydeligt, at problemet med stress og dårligt arbejdsmiljø rækker langt ud over, hvad der er acceptabelt”, siger hun.

Ifølge professor i psykosocialt arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Reiner Rugulies findes der i Danmark ikke officielle tal over stressrelateret sygefravær. Det hænger blandt andet sammen med, at stress ikke bliver diagnosticeret som en sygdom i Danmark.

Så mens eksempelvis Arbetsmiljöverket i Sverige kan berette, at stressrelaterede sygdomme står for op mod 40 pct. af al sygefravær i Sverige, så findes der ingen officielle tal, der kan belyse relationen mellem stress og sygefravær i Danmark. Alene af den grund finder Reiner Rugulies Magisterbladets undersøgelse bemærkelsesværdig.

“Det lyder som et meget højt tal, når en ud af ti siger, at de har været sygemeldt med stress. Men det er omvendt ikke overraskende, at mange af dem er syge i en længere periode, for det er ofte tilfældet, når det drejer sig om stress”.

Flere har stress
Den høje andel af stresssygemeldinger i undersøgelsen kan blandt andet hænge sammen med, at syv ud af ti, der har svaret på undersøgelsen, er kvinder. Opgjort på køn fortæller 13 pct. af kvinderne, at de har været stresssygemeldt, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. af mændene.

Ifølge Camilla Gregersen er optimering og effektiviseringer blevet normaltilstanden på de højtuddannedes arbejdsmarked. Det presser medarbejderne. Og selvom både ledere og medarbejdere udtrykker ønsker om at sætte arbejdsmiljø højt på dagsordenen, ender det ofte i tiltag, der ikke har nogen effekt.

“Vi ved, at rigtig mange ledere gerne vil skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, men at de savner redskaber til det”, siger hun.

Og selvom de fleste er enige i, at høj trivsel giver bedre kvalitet og endda bedre produktivitet, bliver arbejdsmiljøet ofte taberen i en presset hverdag, mener hun.

“Derfor skal der konstant være fokus på arbejdsmiljø i hele organisationen og på ledelsesplan – også helt op i topledelsen, så det reelt bliver prioriteret og ikke kun noget, man kigger på op til de lovpligtige APV’er”.