Udvalg: Alle skal have en personlig uddannelseskonto

”Systemet er uoverskueligt, uigennemsigtigt og forældet. Der er behov for mere fleksibilitet, der tilgodeser den enkeltes behov”.

Sådan siger undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter at den såkaldte ekspertgruppe for voksen-, efter- og videreuddannelse tirsdag præsenterede sit bud på en reform af det offentlige efteruddannelsessystem.

Anbefalingerne skal indgå i efterårets trepartsforhandlinger om et styrket voksen-, efter- og videreuddannelsessystem.

Ifølge ekspertgruppen, der har haft DEA-direktør Stina Vrang Elias som formand, er der behov for at tænke hele området om. For som det er i dag, oplever hver tredje medarbejder ikke, at efteruddannelse er nødvendigt, ligesom der er tegn på, at udtalelsestilbuddene ikke matcher virksomhedernes behov.

Et nyt efteruddannelsessystem skal ifølge eksperterne derfor være langt mere fleksibelt, end det er tilfældet i dag.

Derfor foreslår gruppen blandt andet, at alle lønmodtagere udstyres med en personlig uddannelseskonto, som man betaler ind på via overenskomsten på samme måde, som man betaler ind til sin pension.

”Uddannelseskontoen skal af den enkelte medarbejder anvendes bredt til voksen‐, efter‐ og videreuddannelse, som medarbejderen selv vælger med henblik på at fremme sin fastholdelse og/eller mobilitet samt øge sin produktivitet på arbejdsmarkedet”, hedder det i ekspertgruppens rapport.

Ud over at midlerne på uddannelseskontoen skal finansieres af arbejdsmarkedets parter, foreslår ekspertgruppen, at den eksisterende finansiering – herunder AUB, kompetencefonde - tages op til revision.

DM: Gode perspektiver

Formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen siger, at der er ”gode perspektiver” i forsalget om en personlig uddannelseskonto.

”En konto kan give den enkelte mulighed for selv at vælge tilbud og tilrettelægge sin udvikling gennem arbejdslivet. Men det er fortsat vigtigt, at arbejdsgiverne tager et medansvar for kompetenceudviklingen. En uddannelseskonto skal ikke kun finansieres af lønmodtagerne”.

Hun peger samtidig på, at størstedelen af DM’s medlemmer på det private arbejdsmarked ikke er overenskomstdækkede. Kommer forslaget i spil under trepartsforhandlingerne, skal der ifølge Camilla Gregersen også være fokus på de ikke-overenskomstdækkede.

Hun opfordrer samtidig til, at forhandlingerne kommer til at omhandle alle lønmodtagergrupper – uanset uddannelser. DM-formandens udmelding skal blandt andet ses på baggrund af, at FOA-formand Dennis Kristensen for nylig opfordrede FTF og Akademikerne til at vise ”ydmyghed” under de kommende trepartsforhandlinger.

Camilla Gregersen glæder sig i den forbindelse over, at ekspertgruppen lægger op til ét samlet efteruddannelsessystem, hvor hele arbejdsstyrken får mulighed for opkvalificering.

”Men det endelige resultat afhænger af de forhandlinger, der starter nu. Og først på den anden side af dem kan vi se, om der også bliver prioriteret bedre efteruddannelse af akademikere. Det arbejder vi for i DM. Ikke kun for vores medlemmers skyld, men fordi det er helt afgørende for udviklingen på alle arbejdspladser, at akademikere også bliver opkvalificeret”.