Handleplan for arbejdsmiljø på UCC giver forsigtig optimisme
© Jakob Nielsen
Mange af de arbejdsmiljøproblemer, som underviserne på pædagoguddannelsen UCC forudså ville opstå ved flytningen til Campus Carlsberg, viste sig at blive til virkelighed for Mette Lykke Gravgaard og hendes kollegaer. Det har taget næsten et år at få ledelsen til at reagere på kritik og et stigende antal sygemeldinger. Nu skal en handleplan rette op på miseren.
Ét møde står særligt tydeligt i Mette Lykke Gravgaards erindring: “Det var et kaffemøde i det tidlige forår, hvor det meste af medarbejdergruppen for en gangs skyld var samlet.
Sygemeldingerne var ret omfattende på det tidspunkt – nogle talte om helt op til 25 procent, der var helt eller delvist ramt”, fortæller den 41-årige adjunkt.
“Undervisergruppen var splittet i atomer på den 54.000 kvadratmeter store campus, så vi sidder langt fra de kolleger, vi laver uddannelse med. Samtidig oplevede vi, at de forslag, vi kom med til forbedring af forholdene i hverdagen, sjældent blev fulgt op af dem, der kan træffe beslutninger.
Situationen var helt fastlåst, og den dag var vi millimeter fra at nedlægge arbejdet”, uddyber Mette Lykke Gravgaard.
Den udstrakte hånd kom – omsider, som hun siger med et dybt suk – knap ét år efter, at 164 fastansatte undervisere og en stor flok timelærere fra de fire tidligere pædagoguddannelser under UCC blev fusioneret til én uddannelse, der til gengæld blev spredt ud over hele Campus Carlsberg.
Det var en invitation til en arbejdsmiljødag, hvor hele situationen skulle vendes, hvor direktionen skulle deltage og medarbejderne involveres i beslutninger om fremtiden.
Planlægningsgruppen bag invitationen bestod af lige dele medarbejdere, ledelse samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
“Hvis du færdes på campus til daglig, vil du hurtigt opleve, at de fysiske rammer og organiseringen af vores arbejde i moduler og tværfaglige team i sig selv har været barrierer for at skabe samling og et stærkt fagligt miljø på pædagoguddannelsen. Alene det at mødes med sine kolleger er overordentligt vanskeligt”, forklarer Tommy Dalegaard Madsen, der er lektor og tillidsrepræsentant.
Halvdelen har det ikke godt
At problemerne havde nået et voldsomt omfang, blev bekræftet af en lokal trivselssurvey i det tidlige forår.
“Det handler især om arbejdspres og for store arbejdsmængder, om ikke at blive hørt i sine nødråb og have en følelse af at stå meget alene med et stort ansvar. Faktisk svarer over halvdelen af underviserne, at de ikke har det godt på deres arbejdsplads”, pointerer Tommy Dalegaard Madsen.
Han giver et par eksempler:
“I surveyen har vi spurgt til planlægningen af de daglige opgaver. Her viser svarene, at 88 procent har behov for en længere planlægningshorisont. 90 procent svarer, at de mangler tid til forberedelse. 77 procent arbejder hjemme om aftenen, fordi de ikke kan nå deres arbejdsopgaver i dagtimerne. Det tegner tilsammen billedet af et problem, som bør tages meget alvorligt”, siger tillidsrepræsentanten.
At der skulle gå så lang tid, før ledelsen på pædagoguddannelsen tog fat på undervisernes arbejdsmiljøproblemer, er kritisabelt. Det erkender uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen, der kom til Campus Carlsberg fra pædagoguddannelsen på Strandvejen.
“Vi undervurderede klart, hvor slidsom fusionsprocessen er for underviserne, og hvor lang tid det tager at få nye team og fire forskellige organisationskulturer til at fungere i en sammenhæng”, siger Randi Bjørndal Jensen.
Det var ikke, fordi man ikke fra UCC's side havde forsøgt at forberede sammenlægningen af de fire pædagoguddannelser ordentligt og efter alle fusionsgrundbogens regler, pointerer hun.
“Men der opstod nogle andre problemer undervejs – fx blev der opdaget skimmelsvamp på campus, og der skete et sammenbrud i den digitale skemaplanlægning, så ingen kunne finde ud af, hvem de skulle undervise, hvor og hvornår. Skemaproblemstillingen havde førsteprioritet for alle, både ledelse og undervisere, og derfor fik medarbejdernes nødråb ikke den nødvendige opmærksomhed”, siger uddannelseslederen.
Tog toppen af frustrationen
Ifølge arbejdsmiljørepræsentant Uffe Lund var det et møde, hvor han og arbejdsmiljørepræsentantkollega Eva Rechnagel mødtes med pædagoguddannelsens lederforum, der fik vendt bøtten.
“Vi fik omsider givet et resumé af et møde, vi holdt med alle underviserne, hvor der kom rigtig mange bekymrende ting frem. Det gjorde indtryk, og arbejdet med trivselsmålingen har siden bekræftet problemernes omfang. Tilsammen satte det skub i en handleplan”, siger Uffe Lund.
Arbejdsmiljødagen den 7. april blev vel modtaget af underviserne.
“Omsider en hel dag, hvor vi i ro og mag kunne diskutere arbejdsbetingelser, faglighed, uddannelse og didaktik.
Det tog toppen af mange medarbejderes frustrationer at kunne tale om vores arbejde og om de problemstillinger, vi oplever, når vi tilrettelægger og udfører vores kerneopgaver”, siger adjunkt Mette Lykke Gravgaard.
Og udløbere af arbejdet på arbejdsmiljødagen kom hurtigt. Et studieråd blev nedsat, og to uger senere kom en udmelding om, at pædagoguddannelsen efter sommerferien bliver samlet fysisk over et par etager på campus. Det har været et stort ønske hos underviserne.
“Vi er stadig presset af generelle nedskæringer, it-problemer og uddannelsesreform, så ikke alt løser sig, fordi vi flytter sammen. Men visse ting bliver nemmere, fordi vi kan mødes i det daglige. Sideløbende er der etableret arbejdsgrupper, som skal tage fat på andre indsatsområder, og genoplivningen af ideen om medarbejderinddragelse giver anledning til en vis optimisme. Måske kan vores arbejdsdage blive skruet mere fornuftigt sammen”, siger Uffe Lund.
Tid, tid, tid
Uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen siger, at hun er “rigtig, rigtig ked af”, at trivselsmålingerne skulle gå i rødt, førend der skete noget. Hun påtager sig også et medansvar for, at der hurtigt sker en bedring.
“Efter sommerferien har vi indført en fælles frokostpause og ændret i planlægningen, så de nye team får bedre tid til at finde sammen. Samtidig er vi ovre den fase, hvor underviserne både skal afslutte hold fra den gamle uddannelse og starte nye op under den nye, det hjælper forhåbentlig også”, forklarer Randi Bjørndal Jensen.
Fusioner sker først i det konkrete arbejde, har hun erfaret, og ikke i forventninger og mailkorrespondancer.
“Vi har brug for ro nu. Og vi har især brug for tid til at snakke pædagoguddannelse. Én ting, jeg har lært af det her, er, at fusioner skal have tid, tid, tid”, pointerer hun.
Mette Lykke Gravgaard oplever, at stemningen klart har løftet sig blandt underviserne.
“De fjernede fundamentet under folk fra fire uddannelser, kastede os ind i et rum og overlod resten til os selv. Samtidig skulle vi også hjælpe de studerende ind i det nye. De var lige så forvirrede som os. Ikke så sært, at det gik galt”, påpeger adjunkten.
Nu er hun forsigtig optimist.
“Hvis det viser sig, at der kommer resultater af alle de samarbejder, som medarbejderne omsider er blevet inviteret med i, så tror jeg stadig, folk er med, for vi er jo allermest optaget af at lave en god pædagoguddannelse. Men resultaterne skal nok komme ret hurtigt, for vi har ventet længe”, understreger Mette Lykke Gravgaard.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af sektorbladet DM Professionshøjskoler, som Dansk Magisterforening udgiver. Du kan læse bladet i sin helhed på www.dm.dk.
Sygemeldingerne var ret omfattende på det tidspunkt – nogle talte om helt op til 25 procent, der var helt eller delvist ramt”, fortæller den 41-årige adjunkt.
“Undervisergruppen var splittet i atomer på den 54.000 kvadratmeter store campus, så vi sidder langt fra de kolleger, vi laver uddannelse med. Samtidig oplevede vi, at de forslag, vi kom med til forbedring af forholdene i hverdagen, sjældent blev fulgt op af dem, der kan træffe beslutninger.
Situationen var helt fastlåst, og den dag var vi millimeter fra at nedlægge arbejdet”, uddyber Mette Lykke Gravgaard.
Den udstrakte hånd kom – omsider, som hun siger med et dybt suk – knap ét år efter, at 164 fastansatte undervisere og en stor flok timelærere fra de fire tidligere pædagoguddannelser under UCC blev fusioneret til én uddannelse, der til gengæld blev spredt ud over hele Campus Carlsberg.
Det var en invitation til en arbejdsmiljødag, hvor hele situationen skulle vendes, hvor direktionen skulle deltage og medarbejderne involveres i beslutninger om fremtiden.
Planlægningsgruppen bag invitationen bestod af lige dele medarbejdere, ledelse samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
“Hvis du færdes på campus til daglig, vil du hurtigt opleve, at de fysiske rammer og organiseringen af vores arbejde i moduler og tværfaglige team i sig selv har været barrierer for at skabe samling og et stærkt fagligt miljø på pædagoguddannelsen. Alene det at mødes med sine kolleger er overordentligt vanskeligt”, forklarer Tommy Dalegaard Madsen, der er lektor og tillidsrepræsentant.
Halvdelen har det ikke godt
At problemerne havde nået et voldsomt omfang, blev bekræftet af en lokal trivselssurvey i det tidlige forår.
“Det handler især om arbejdspres og for store arbejdsmængder, om ikke at blive hørt i sine nødråb og have en følelse af at stå meget alene med et stort ansvar. Faktisk svarer over halvdelen af underviserne, at de ikke har det godt på deres arbejdsplads”, pointerer Tommy Dalegaard Madsen.
Han giver et par eksempler:
“I surveyen har vi spurgt til planlægningen af de daglige opgaver. Her viser svarene, at 88 procent har behov for en længere planlægningshorisont. 90 procent svarer, at de mangler tid til forberedelse. 77 procent arbejder hjemme om aftenen, fordi de ikke kan nå deres arbejdsopgaver i dagtimerne. Det tegner tilsammen billedet af et problem, som bør tages meget alvorligt”, siger tillidsrepræsentanten.
At der skulle gå så lang tid, før ledelsen på pædagoguddannelsen tog fat på undervisernes arbejdsmiljøproblemer, er kritisabelt. Det erkender uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen, der kom til Campus Carlsberg fra pædagoguddannelsen på Strandvejen.
“Vi undervurderede klart, hvor slidsom fusionsprocessen er for underviserne, og hvor lang tid det tager at få nye team og fire forskellige organisationskulturer til at fungere i en sammenhæng”, siger Randi Bjørndal Jensen.
Det var ikke, fordi man ikke fra UCC's side havde forsøgt at forberede sammenlægningen af de fire pædagoguddannelser ordentligt og efter alle fusionsgrundbogens regler, pointerer hun.
“Men der opstod nogle andre problemer undervejs – fx blev der opdaget skimmelsvamp på campus, og der skete et sammenbrud i den digitale skemaplanlægning, så ingen kunne finde ud af, hvem de skulle undervise, hvor og hvornår. Skemaproblemstillingen havde førsteprioritet for alle, både ledelse og undervisere, og derfor fik medarbejdernes nødråb ikke den nødvendige opmærksomhed”, siger uddannelseslederen.
Tog toppen af frustrationen
Ifølge arbejdsmiljørepræsentant Uffe Lund var det et møde, hvor han og arbejdsmiljørepræsentantkollega Eva Rechnagel mødtes med pædagoguddannelsens lederforum, der fik vendt bøtten.
“Vi fik omsider givet et resumé af et møde, vi holdt med alle underviserne, hvor der kom rigtig mange bekymrende ting frem. Det gjorde indtryk, og arbejdet med trivselsmålingen har siden bekræftet problemernes omfang. Tilsammen satte det skub i en handleplan”, siger Uffe Lund.
Arbejdsmiljødagen den 7. april blev vel modtaget af underviserne.
“Omsider en hel dag, hvor vi i ro og mag kunne diskutere arbejdsbetingelser, faglighed, uddannelse og didaktik.
Det tog toppen af mange medarbejderes frustrationer at kunne tale om vores arbejde og om de problemstillinger, vi oplever, når vi tilrettelægger og udfører vores kerneopgaver”, siger adjunkt Mette Lykke Gravgaard.
Og udløbere af arbejdet på arbejdsmiljødagen kom hurtigt. Et studieråd blev nedsat, og to uger senere kom en udmelding om, at pædagoguddannelsen efter sommerferien bliver samlet fysisk over et par etager på campus. Det har været et stort ønske hos underviserne.
“Vi er stadig presset af generelle nedskæringer, it-problemer og uddannelsesreform, så ikke alt løser sig, fordi vi flytter sammen. Men visse ting bliver nemmere, fordi vi kan mødes i det daglige. Sideløbende er der etableret arbejdsgrupper, som skal tage fat på andre indsatsområder, og genoplivningen af ideen om medarbejderinddragelse giver anledning til en vis optimisme. Måske kan vores arbejdsdage blive skruet mere fornuftigt sammen”, siger Uffe Lund.
Tid, tid, tid
Uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen siger, at hun er “rigtig, rigtig ked af”, at trivselsmålingerne skulle gå i rødt, førend der skete noget. Hun påtager sig også et medansvar for, at der hurtigt sker en bedring.
“Efter sommerferien har vi indført en fælles frokostpause og ændret i planlægningen, så de nye team får bedre tid til at finde sammen. Samtidig er vi ovre den fase, hvor underviserne både skal afslutte hold fra den gamle uddannelse og starte nye op under den nye, det hjælper forhåbentlig også”, forklarer Randi Bjørndal Jensen.
Fusioner sker først i det konkrete arbejde, har hun erfaret, og ikke i forventninger og mailkorrespondancer.
“Vi har brug for ro nu. Og vi har især brug for tid til at snakke pædagoguddannelse. Én ting, jeg har lært af det her, er, at fusioner skal have tid, tid, tid”, pointerer hun.
Mette Lykke Gravgaard oplever, at stemningen klart har løftet sig blandt underviserne.
“De fjernede fundamentet under folk fra fire uddannelser, kastede os ind i et rum og overlod resten til os selv. Samtidig skulle vi også hjælpe de studerende ind i det nye. De var lige så forvirrede som os. Ikke så sært, at det gik galt”, påpeger adjunkten.
Nu er hun forsigtig optimist.
“Hvis det viser sig, at der kommer resultater af alle de samarbejder, som medarbejderne omsider er blevet inviteret med i, så tror jeg stadig, folk er med, for vi er jo allermest optaget af at lave en god pædagoguddannelse. Men resultaterne skal nok komme ret hurtigt, for vi har ventet længe”, understreger Mette Lykke Gravgaard.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af sektorbladet DM Professionshøjskoler, som Dansk Magisterforening udgiver. Du kan læse bladet i sin helhed på www.dm.dk.
