Universiteterne håber, at SU-penge bliver et plaster på besparelsessåret
Den ny VLAK-regering vil føre alle pengene fra SU-besparelserne ind i den såkaldte kompetencepulje, som både skal gå til efter- og videreuddannelse, men også til at forbedre uddannelseskvaliteten.
”Hvis vi bruger lidt færre penge på SU. Så kan vi til gengæld investere mere i viden, uddannelser og kompetencer.”
Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i hans nytårstale til den danske befolkning.
Og selv om idéen med at skære i SU’en langt fra er ny, så er der i regeringsgrundlaget for den ny VLAK-regering et markant skifte i forhold til den oprindelige plan.
Dengang var planen, at blot halvdelen af pengene fra SU-besparelserne skulle føres ind i den såkaldte kompetencepulje, som ifølge det oprindelige SU-forslag bl.a. skal bruges på at løfte uddannelseskvaliteten og at understøtte en kompetenceudvikling via efter- og videreuddannelse.
Men nu er tonen en anden for årene fra 2019 og frem, står der i det regeringsgrundlag, som Venstre er enig med Liberal Alliance og De Konservative om.
”Hele det direkte provenu i 2019-2025 foreslås placeret i en kompetencepulje. Puljen skal anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked”, lyder det i afsnittet ”Kompetencepulje og omlægning af SU”.
Universiteter: Penge fra kompetencepuljen ville være et plaster på såret
Jesper Langergaard, som er direktør for Danske Universiteter, der er universiteternes fælles interesseorganisation, forklarer, at universiteterne også har lagt mærke til, at regeringen nu lægger op til at føre hele overskuddet fra besparelserne ind i kompetencepuljen.
Han er dog stadig er bekymret over udsigten til, at de studerende frem over vil være nødt til at arbejde mere ved siden af studierne som en direkte konsekvens af netop besparelserne.
Desuden er der ikke noget endeligt vedtaget, så derfor forklarer direktøren, at han kun kan forholde sig til intentionerne i det, der indtil videre er kommet frem. Og her ser han en positiv udvikling i tankerne bag kompetencepuljen.
”Det ville være et plaster på såret, hvis de sparede SU-midler bliver ført tilbage til uddannelserne. Og i og med at de universitetsstuderende er dem, der bidrager med den væsentligste del af SU-besparelserne, så har vi en forventning og forhåbning om, at en stor del af midlerne vil gå tilbage til universitetssektoren”, siger Jesper Langergaard til akademikerbladet.dk.
Universiteterne frygter endnu en bureaukratisk løsning
Selv om tankerne bag kompetencepuljen falder i god jord hos de danske universiteter, så frygter Jesper Langergaard for, hvordan puljen udmøntes i praksis.
Det kan nemlig hurtigt blive svært at få fingre i pengene fra puljen, hvis den ikke indrettes på en hensigtsmæssig måde.
”Vi håber på, at det ikke bare bliver en stor pulje, som ender i en ansøgningsjungle med for meget bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at få midlerne ud i uddannelsessystemet på. Så vi vil gerne inddrages og komme med input til, hvordan det bedst muligt kunne gøres”, understreger direktøren for universiteternes interesseorganisation.
Universiteterne vil have en aktiv rolle i efter- og videreuddannelsesindsatsen
Udover at håbe, at en endnu udefineret del af puljen bliver brugt på at løfte uddannelseskvaliteten på de videregående uddannelse, så vil universiteterne også gerne byde ind med hjælp til at løfte nogle af de udfordringer, som regeringen skitserer.
Blandt andet ser Jesper Langergaard universiteterne have en central rolle i tankerne om efter- og videreuddannelse, som er en central del af regeringens planer.
”Vi er meget åbne for at deltage aktivt i efter- og videreuddannelsesindsatsen - både for vores egne kandidater, men også personer med andre uddannelsesbaggrunde. Det kunne fx være at videreuddanne håndværkere til diplomingeniører”, forklarer han.
Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i hans nytårstale til den danske befolkning.
Og selv om idéen med at skære i SU’en langt fra er ny, så er der i regeringsgrundlaget for den ny VLAK-regering et markant skifte i forhold til den oprindelige plan.
Dengang var planen, at blot halvdelen af pengene fra SU-besparelserne skulle føres ind i den såkaldte kompetencepulje, som ifølge det oprindelige SU-forslag bl.a. skal bruges på at løfte uddannelseskvaliteten og at understøtte en kompetenceudvikling via efter- og videreuddannelse.
Men nu er tonen en anden for årene fra 2019 og frem, står der i det regeringsgrundlag, som Venstre er enig med Liberal Alliance og De Konservative om.
”Hele det direkte provenu i 2019-2025 foreslås placeret i en kompetencepulje. Puljen skal anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked”, lyder det i afsnittet ”Kompetencepulje og omlægning af SU”.
Universiteter: Penge fra kompetencepuljen ville være et plaster på såret
Jesper Langergaard, som er direktør for Danske Universiteter, der er universiteternes fælles interesseorganisation, forklarer, at universiteterne også har lagt mærke til, at regeringen nu lægger op til at føre hele overskuddet fra besparelserne ind i kompetencepuljen.
Han er dog stadig er bekymret over udsigten til, at de studerende frem over vil være nødt til at arbejde mere ved siden af studierne som en direkte konsekvens af netop besparelserne.
Desuden er der ikke noget endeligt vedtaget, så derfor forklarer direktøren, at han kun kan forholde sig til intentionerne i det, der indtil videre er kommet frem. Og her ser han en positiv udvikling i tankerne bag kompetencepuljen.
”Det ville være et plaster på såret, hvis de sparede SU-midler bliver ført tilbage til uddannelserne. Og i og med at de universitetsstuderende er dem, der bidrager med den væsentligste del af SU-besparelserne, så har vi en forventning og forhåbning om, at en stor del af midlerne vil gå tilbage til universitetssektoren”, siger Jesper Langergaard til akademikerbladet.dk.
Universiteterne frygter endnu en bureaukratisk løsning
Selv om tankerne bag kompetencepuljen falder i god jord hos de danske universiteter, så frygter Jesper Langergaard for, hvordan puljen udmøntes i praksis.
Det kan nemlig hurtigt blive svært at få fingre i pengene fra puljen, hvis den ikke indrettes på en hensigtsmæssig måde.
”Vi håber på, at det ikke bare bliver en stor pulje, som ender i en ansøgningsjungle med for meget bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at få midlerne ud i uddannelsessystemet på. Så vi vil gerne inddrages og komme med input til, hvordan det bedst muligt kunne gøres”, understreger direktøren for universiteternes interesseorganisation.
Universiteterne vil have en aktiv rolle i efter- og videreuddannelsesindsatsen
Udover at håbe, at en endnu udefineret del af puljen bliver brugt på at løfte uddannelseskvaliteten på de videregående uddannelse, så vil universiteterne også gerne byde ind med hjælp til at løfte nogle af de udfordringer, som regeringen skitserer.
Blandt andet ser Jesper Langergaard universiteterne have en central rolle i tankerne om efter- og videreuddannelse, som er en central del af regeringens planer.
”Vi er meget åbne for at deltage aktivt i efter- og videreuddannelsesindsatsen - både for vores egne kandidater, men også personer med andre uddannelsesbaggrunde. Det kunne fx være at videreuddanne håndværkere til diplomingeniører”, forklarer han.
