Universiteter vil samle sproguddannelser på to universiteter
Universiteterne lægger op til at oprette to kraftcentre, der skal samle næsten alle sproguddannelser i fremmedsprog for at skabe bedre uddannelser. Det vækker begejstring hos både uddannelses- og forskningsministeren samt Dansk Industri.
Sproguddannelserne har svære kår for tiden og lukker på stribe, selvom der er mangel på sprogkompetencer.
For at styrke dem vil man nu samle de akademiske sproguddannelser på to såkaldte kraftcentre på Aarhus Universitet og Københavns Universitet - og lukke flere af de små uddannelser i fremmedsprog.
Sådan lyder det fra Danske Universiteters rektorkollegium i en kronik i Berlingske, som rektorerne fra RUC og CBS står bag.
Hanne Leth Andersen, rektor for RUC, erkender det nye i, at universiteter på den måde samarbejder om at nedlægge, sammenlægge og fordele uddannelser. Men hun er sikker på, at det er noget, vi vil se mere af i fremtiden, siger hun til Berlingske.
Universiteterne tager samfundsansvar
Søren Pind (V), der er uddannelses- og forskningsminister, er begejstret over udspillet og kalder det i Berlingske ”en udstrakt hånd”:
”Denne regering har jo netop rejst diskussionen om universiteternes samfundsansvar. En af frustrationerne er, at alle skal have og udbyde alt, hvilket er tåbeligt i et land med 5,5 millioner indbyggere. Jeg tager det her som en udstrakt hånd. At man har lyttet til, hvad der er blevet sagt politisk”.
Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri, ser også positivt på udspillet som ”en klar bevægelse” i retning af at ”finde fælles løsninger”, siger hun til Berlingske. Hun mener, at den politiske dimensionering med kravet om, at uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov, især har fået universiteterne til at trække i arbejdstøjet, skriver Berlingske.
11. time for sprogfagene
Ifølge en opgørelse fra Københavns Universitet er antallet af sproguddannelser på universiteterne faldet med 40 procent på ti år, og i dag er der kun 57 sproguddannelser tilbage, skriver Berlingske. En række af de små sprogfag på Københavns Universitet står også til at dreje nøglen om, da de generelt har svært ved at opretholde et bæredygtigt forsknings- og undervisningsmiljø og har et lavt optag og højt frafald ifølge Berlingske.
Hanne Leth Andersen kalder det derfor ”11. time for sprogfagene”. Universiteterne bliver nødt til i fællesskab at skride til handling, siger hun til Berlingske:
”Flere steder er der de fornødne faglige miljøer. Men andre steder bliver vi nødt til at skabe større profilerede miljøer på forskellige universiteter, i stedet for at vi hver for sig forsøger at styrke alle miljøer i små bidder.”
Rektorkollegiets udspil indebærer, at alle sprogfag bliver samlet på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Engelsk og tysk vil dog fortsat blive udbudt på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
For at styrke dem vil man nu samle de akademiske sproguddannelser på to såkaldte kraftcentre på Aarhus Universitet og Københavns Universitet - og lukke flere af de små uddannelser i fremmedsprog.
Sådan lyder det fra Danske Universiteters rektorkollegium i en kronik i Berlingske, som rektorerne fra RUC og CBS står bag.
Hanne Leth Andersen, rektor for RUC, erkender det nye i, at universiteter på den måde samarbejder om at nedlægge, sammenlægge og fordele uddannelser. Men hun er sikker på, at det er noget, vi vil se mere af i fremtiden, siger hun til Berlingske.
Universiteterne tager samfundsansvar
Søren Pind (V), der er uddannelses- og forskningsminister, er begejstret over udspillet og kalder det i Berlingske ”en udstrakt hånd”:
”Denne regering har jo netop rejst diskussionen om universiteternes samfundsansvar. En af frustrationerne er, at alle skal have og udbyde alt, hvilket er tåbeligt i et land med 5,5 millioner indbyggere. Jeg tager det her som en udstrakt hånd. At man har lyttet til, hvad der er blevet sagt politisk”.
Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri, ser også positivt på udspillet som ”en klar bevægelse” i retning af at ”finde fælles løsninger”, siger hun til Berlingske. Hun mener, at den politiske dimensionering med kravet om, at uddannelser skal matche arbejdsmarkedets behov, især har fået universiteterne til at trække i arbejdstøjet, skriver Berlingske.
11. time for sprogfagene
Ifølge en opgørelse fra Københavns Universitet er antallet af sproguddannelser på universiteterne faldet med 40 procent på ti år, og i dag er der kun 57 sproguddannelser tilbage, skriver Berlingske. En række af de små sprogfag på Københavns Universitet står også til at dreje nøglen om, da de generelt har svært ved at opretholde et bæredygtigt forsknings- og undervisningsmiljø og har et lavt optag og højt frafald ifølge Berlingske.
Hanne Leth Andersen kalder det derfor ”11. time for sprogfagene”. Universiteterne bliver nødt til i fællesskab at skride til handling, siger hun til Berlingske:
”Flere steder er der de fornødne faglige miljøer. Men andre steder bliver vi nødt til at skabe større profilerede miljøer på forskellige universiteter, i stedet for at vi hver for sig forsøger at styrke alle miljøer i små bidder.”
Rektorkollegiets udspil indebærer, at alle sprogfag bliver samlet på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Engelsk og tysk vil dog fortsat blive udbudt på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
