Udflytning: Regeringen har urealistiske forventninger til, hvor mange ansatte der flytter med
Regeringen oplyser, at den forventer, at et sted mellem 20 og 25 procent vil flytte med, når deres job flyttes væk fra hovedstadsområdet og ud i resten af Danmark. Men det stemmer ikke overens med de undersøgelser, som de faglige organisationer har lavet blandt deres medlemmer, fortæller HK og Akademikerne.
Et af de helt centrale spørgsmål i debatten om udflytningen af 3900 statslige arbejdspladser har været, hvor mange af de ansatte der egentlig ville flytte med jobbet væk fra hovedstadsområdet.
Det var Troels Lund Poulsen (V), som i sin egenskab af erhvervs- og vækstminister var blandt drivkræfterne på projektet, og den nuværende beskæftigelsesminister sætter i et interview med Politiken for første gang tal på, hvor mange af de ansatte man fra regeringens side forventer flytter med. Han skønner, at det endelige tal vil ligge på "måske 20-25 procent", siger han til avisen.
Indtil videre er det flyttet 1.126 statslige arbejdspladser, og her er det blot 14 procent der har valgt at takke ja til at flytte med, viser regeringens egen statusopgørelse. Men Troels Lund Poulsen tror på, at det samlede billede vil se noget anderledes ud.
"Når vi kommer til at se en udflytning af Søfartsstyrelsen til Korsør og Udlændingestyrelsen til Næstved, så tror jeg, vi vil se nogle helt andre tal, for så kan folk pendle", forklarer han til avisen.
AC og HK: Regeringens forventninger er urealistiske
Det er både både HK'ere og akademikere, som står til at skulle flytte med de statslige styrelser og nævn væk fra hovedstadsområdet og ud i resten af Danmark, og de faglige organisationer har spurgt deres medlemmer, om de forventer at flytte med deres job ud i landet.
Og hverken HK'erne eller akademikerne har tænkt sig at flytte med i så stort omfang, som regeringen forventer, oplyser både HK Stat og Akademikerne, som er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger.
De faglige organisationer forklarer desuden, at deres medlemmer melder tilbage, at de ikke oplever, at ledelsen i de berørte styrelser og nævn gør ret meget for at holde på dem.
En undersøgelse blandt en række af Djøfs medlemmer, som er berørt af regeringens udflytningsplaner, viser ellers, at hvis de fik tilbudt nogle fleksible løsninger omkring at arbejde i transporttid eller faste hjemmearbejdsdage eller måske fik nye muligheder i deres job eller mere i løn, så ville en relativt stor andel af de udflytningsberørte være klar på at flytte med.
Det var Troels Lund Poulsen (V), som i sin egenskab af erhvervs- og vækstminister var blandt drivkræfterne på projektet, og den nuværende beskæftigelsesminister sætter i et interview med Politiken for første gang tal på, hvor mange af de ansatte man fra regeringens side forventer flytter med. Han skønner, at det endelige tal vil ligge på "måske 20-25 procent", siger han til avisen.
Indtil videre er det flyttet 1.126 statslige arbejdspladser, og her er det blot 14 procent der har valgt at takke ja til at flytte med, viser regeringens egen statusopgørelse. Men Troels Lund Poulsen tror på, at det samlede billede vil se noget anderledes ud.
"Når vi kommer til at se en udflytning af Søfartsstyrelsen til Korsør og Udlændingestyrelsen til Næstved, så tror jeg, vi vil se nogle helt andre tal, for så kan folk pendle", forklarer han til avisen.
AC og HK: Regeringens forventninger er urealistiske
Det er både både HK'ere og akademikere, som står til at skulle flytte med de statslige styrelser og nævn væk fra hovedstadsområdet og ud i resten af Danmark, og de faglige organisationer har spurgt deres medlemmer, om de forventer at flytte med deres job ud i landet.
Og hverken HK'erne eller akademikerne har tænkt sig at flytte med i så stort omfang, som regeringen forventer, oplyser både HK Stat og Akademikerne, som er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger.
De faglige organisationer forklarer desuden, at deres medlemmer melder tilbage, at de ikke oplever, at ledelsen i de berørte styrelser og nævn gør ret meget for at holde på dem.
En undersøgelse blandt en række af Djøfs medlemmer, som er berørt af regeringens udflytningsplaner, viser ellers, at hvis de fik tilbudt nogle fleksible løsninger omkring at arbejde i transporttid eller faste hjemmearbejdsdage eller måske fik nye muligheder i deres job eller mere i løn, så ville en relativt stor andel af de udflytningsberørte være klar på at flytte med.
