Topøkonom: Invester i uddannelse og forskning
Selv om Nina Smith både via sin forskning og som deltager i og i mange tilfælde formand for diverse kommissioner og arbejdsgrupper, som har skullet komme med bud på arbejdsmarkedsreformer, har argumenteret for at øge arbejdsudbuddet mest muligt, så mener hun, at politikerne bør finde nye veje.
”Så spørgsmålet er, om udbudsreformer generelt er ved at have udtømt deres potentiale – og sat på spidsen: om skattelettelser finansieret blandt andet ved reduktioner inden for uddannelse og forskning måske i det lange perspektiv er en relativt dyr måde at få et højere BNP på – i stedet for at satse langsigtet på en stigende produktivitet”.
Sådan skriver Nina Smith, som er en af landets førende økonomer, sammen med professor emeritus Peder J. Pedersen i en artikel, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen, som udgives af Djøf Forlag.
Hun forklarer samtidig i et uddybende interview med Information, at hun ”har det godt” med de reformer, som hendes forskning har argumenteret for, men at hun mener, at vi som samfund grundlæggende har fået de fleste af de mennesker, som er i den potentielt arbejdsdygtige alder, i arbejde.
Derfor bør det efter 25 år med arbejdsmarkedsreformer, som primært har sigtet mod at øge arbejdsudbuddet, være tid til at gå nye veje, mener topøkonomen fra Aarhus Universitet, som senest blandt andet har siddet i spidsen for dagpengeudvalget.
Alternativet er, skriver de to økonomer i deres artikel, at man fra politisk hold pludselig går ind for markant at reducere nogle af de kernevelfærdsordninger, som i dag primært går til ”den potentielle arbejdsstyrkes kernetropper”. Helt konkret vil det kræve, at man meget markant piller ved fx barselslovgivningen, efterløns- og pensionsalderen, SU'en eller dagpengereglerne.
Der er ikke flere lavthængende frugter
De to økonomiprofessorer forklarer, at der højest er tale om en teoretisk arbejdsreserve, når der gang på gang henvises til de godt 800.000 danskere på overførselsindkomst, som på forskellige måder skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet.
Hvis man fokuserer på at flytte nogle af de 800.000, vil det nemlig højest bidrage med "lidt flere" mennesker med "samme, eller lidt lavere, produktivitet end gennemsnittet hos dem, der allerede er i arbejdsstyrken".
Det er selvfølgelig vigtigt at fokusere på at få integrationsindsatsen til at skabe bedre resultater, ligesom mennesker på kanten af arbejdsmarkedet bør hjælpes ind på arbejdsmarkedet i videst muligt omfang, men de to økonomer mener, at man i højere grad bør fokusere på at øge produktiviteten.
Her sigter Nina Smith og Peder J. Pedersen mod øget produktivitet i både den private og offentlige sektor, og midlet til at opnå den produktivitetsstigning er ikke at fortsætte, som den nuværende regering hidtil har gjort, forklarer de to topøkonomer:
”Det afgørende bidrag til at ny vækst i produktiviteten skal i højere grad komme fra et løft i uddannelse, forskning og udvikling – ikke bare i form af at afsætte flere ressourcer til investeringer i disse områder, men måske mindst lige så vigtigt, at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold at understøtte vækst og udvikling”, konkluderer de to.
Sådan skriver Nina Smith, som er en af landets førende økonomer, sammen med professor emeritus Peder J. Pedersen i en artikel, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen, som udgives af Djøf Forlag.
Hun forklarer samtidig i et uddybende interview med Information, at hun ”har det godt” med de reformer, som hendes forskning har argumenteret for, men at hun mener, at vi som samfund grundlæggende har fået de fleste af de mennesker, som er i den potentielt arbejdsdygtige alder, i arbejde.
Derfor bør det efter 25 år med arbejdsmarkedsreformer, som primært har sigtet mod at øge arbejdsudbuddet, være tid til at gå nye veje, mener topøkonomen fra Aarhus Universitet, som senest blandt andet har siddet i spidsen for dagpengeudvalget.
Alternativet er, skriver de to økonomer i deres artikel, at man fra politisk hold pludselig går ind for markant at reducere nogle af de kernevelfærdsordninger, som i dag primært går til ”den potentielle arbejdsstyrkes kernetropper”. Helt konkret vil det kræve, at man meget markant piller ved fx barselslovgivningen, efterløns- og pensionsalderen, SU'en eller dagpengereglerne.
Der er ikke flere lavthængende frugter
De to økonomiprofessorer forklarer, at der højest er tale om en teoretisk arbejdsreserve, når der gang på gang henvises til de godt 800.000 danskere på overførselsindkomst, som på forskellige måder skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet.
Hvis man fokuserer på at flytte nogle af de 800.000, vil det nemlig højest bidrage med "lidt flere" mennesker med "samme, eller lidt lavere, produktivitet end gennemsnittet hos dem, der allerede er i arbejdsstyrken".
Det er selvfølgelig vigtigt at fokusere på at få integrationsindsatsen til at skabe bedre resultater, ligesom mennesker på kanten af arbejdsmarkedet bør hjælpes ind på arbejdsmarkedet i videst muligt omfang, men de to økonomer mener, at man i højere grad bør fokusere på at øge produktiviteten.
Her sigter Nina Smith og Peder J. Pedersen mod øget produktivitet i både den private og offentlige sektor, og midlet til at opnå den produktivitetsstigning er ikke at fortsætte, som den nuværende regering hidtil har gjort, forklarer de to topøkonomer:
”Det afgørende bidrag til at ny vækst i produktiviteten skal i højere grad komme fra et løft i uddannelse, forskning og udvikling – ikke bare i form af at afsætte flere ressourcer til investeringer i disse områder, men måske mindst lige så vigtigt, at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold at understøtte vækst og udvikling”, konkluderer de to.
