Sexismen lever stadig på danske arbejdspladser
Sexisme er meget udbredt på det danske arbejdsmarked, som hænger fast i traditionelle forestillinger om køn, viser nyt speciale om sexisme, som bakkes op af resultater i ny 3F-undersøgelse.
“Man kan sagtens konkludere, at sexisme lever på danske arbejdspladser”.
Selvom der ikke er fuldt forskningsmæssigt overblik over, hvor udbredt sexisme er på danske arbejdspladser, så er det meget udbredt.
Det mener cand.mag. i international virksomhedskommunikation Christina Jensen, som i 2016 afleverede sit speciale om sexisme på det danske arbejdsmarked.
“Ud fra hvad jeg har forsket i, er sexisme meget udbredt, netop fordi de traditionelle forestillinger om køn stadig fortæller os, om vi skal arbejde inden for omsorgs- eller erhvervssektoren. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det skyldes især de konstruerede forestillinger om, hvordan man skal agere som mand eller kvinde”, siger Christina Jensen.
Hun mener ikke, at ligestillingsloven i tilstrækkelig grad har hjulpet til at udrydde sexisme på det danske arbejdsmarked. Udviklingen inden for ligestilling er desuden gået helt i stå, forklarer Christina Jensen.
Hverdagssexismen danner grobund for sexchikane
“Sexisme udvikler og forgrener sig hele tiden, og lige nu er den højaktuel i debatten med Trumps valgsejr, hvor der jo har været meget fokus på, hvordan han omtaler kvinder. Det bliver diskuteret i de danske studier, og det er dog rigtig positivt”, siger Christina Jensen.
I specialet behandler hun hverdagssexisme, sexisme og sexchikane, som er den mest synlige og hørbare og derfor også mest tydelige af de tre sexisme-niveauer. Sexisme kommer til udtryk i sproget og er derfor mindre tydelig og tages derfor oftest heller ikke op, selvom det foruretter.
“Hverdagssexisme er de traditionelle forestillinger om køn, som styrer vores adfærd og fortæller os, hvordan vi skal agere. De er ikke knyttet til enkelte funktioner i en organisation, men er underliggende paradigmer som er grobund for sexchikane”, siger Christina Jensen.
Hun interviewede respondenter, som hver især var en kønsminoritet på deres arbejdsplads, for her kommer forestillingen om køn endnu mere til udtryk. Det blev til samtaler med mænd, som er fx pædagog, sosu-assistent og sygeplejerske, mens kvinderne er fx byggeleder, ph.d. i datalogi og mekaniker.
Sexchikane er meget mere end klap i numsen
Alle respondenterne forbandt sexisme med den grove sexchikane som et klap i måsen, og det skete ikke for dem. Men når hun spurgte mere ind til det, kom der talrige eksempler på, at sexisme er iblandt dem.
En kvindelig byggeleder fortalte hende, hvordan hun blev kaldt “putte” af en mandlig kollega. Det fandt hun irriterende, men det havde stået på så længe, at hun havde opgivet at sige fra.
En kvindelig mekaniker oplevede, at det i en lang periode var meget svært at finde en læreplads, og hun fik typisk afslag med begrundelsen, at arbejdspladsen ikke havde omklædningsrum til kvinder.
“Det er jo en form for kontrol med det kønsopdelte arbejdsmarked, når disse arbejdsgivere beskytter et mandsdomineret miljø ved at undgå at ansætte en kvinde med den påstand”, siger Christina Jensen.
På samme måde blev en mandlig pædagog som eneste mand på institutionen sat til sætte lamper og persienner op, og han skulle tage sig af de mere hårde faglige opgaver og påtage sig en lederrolle som at afholde forældresamtaler, selvom han var en af de nye på stedet.
“Han syntes, det var irriterende, der var disse forestillinger blandt hans kvindelige kolleger. Bare fordi han er mand, betyder det jo ikke, at han er bedre til at løse de opgaver. Han kunne fx ikke finde ud af at sætte en lampe op, fortalte han mig”, siger Christina Jensen.
Diskrimination er udbredt i forbindelse med graviditet og barsel
At sexisme er udbredt på de danske arbejdspladser, konkluderer også fagforbundet 3F i en ny undersøgelse. Her oplever unge kvinder sexchikane, uden at det får konsekvenser.
Undersøgelsen blandt 1.153 medvirkende på mellemlange og lange uddannelser viser, at 57 procent af kvinderne i alderen 18-35 år har været udsat for sexchikane. Men domstolene har på godt fem år kun behandlet 13 sager om sexchikane – eller lidt mere end to sager om året.
45 procent angiver, at de er blevet fløjtet, råbt efter eller lignende, mens 41 procent angiver, at de er blevet rørt på med seksuelle undertoner. Hver fjerde har fået uopfordret spørgsmål om sexliv.
I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra tidligere i år fremgår det ligeledes, at hver tredje blandt 1.600 adspurgte mænd og kvinder, der venter barn, eller som er blevet forældre siden 2008, har følt sig diskrimineret på den ene eller den anden måde i forbindelse med graviditet og barsel.
Forsker: Der er ikke blevet arbejdet målrettet med ligestilling i mange år
Christina Jensen mener, at vi herhjemme skal arbejde langt mere målrettet med at ændre de kønsstrukturerede forskelle i vores samfund. For vi har en grundlæggende forestilling om, at der er ligestilling i Danmark, fordi alle har lige muligheder. Men der er ikke blevet arbejdet med dette område målrettet i mange år, påpeger hun.
Det skal ske allerede i børneinstitutionerne, fordi det her grundlægges, hvilke uddannelser børn senere vælger, og dermed får direkte betydning for det kønsopdelte arbejdsmarked. Og så skal virksomheder erkende, at der eksisterer et kønsmæssigt problem i organisationerne, og være klar til at arbejde med det for at skabe en forandring, mener hun.
“Med de danske kulturliberale grundværdier kommer vi nok aldrig til at se kønskvoter eller øremærket barsel til mænd herhjemme. Skal vi bekæmpe sexisme og opnå ligestilling, skal vi forsøge at skabe bevidsthed på arbejdspladserne om, at denne adfærd sker på baggrund af traditionelle kønsopfattelser. Denne adfærd skal virksomhederne ændre på, hvis der skal ske en forandring”, siger Christina Jensen.
Selvom der ikke er fuldt forskningsmæssigt overblik over, hvor udbredt sexisme er på danske arbejdspladser, så er det meget udbredt.
Det mener cand.mag. i international virksomhedskommunikation Christina Jensen, som i 2016 afleverede sit speciale om sexisme på det danske arbejdsmarked.
“Ud fra hvad jeg har forsket i, er sexisme meget udbredt, netop fordi de traditionelle forestillinger om køn stadig fortæller os, om vi skal arbejde inden for omsorgs- eller erhvervssektoren. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det skyldes især de konstruerede forestillinger om, hvordan man skal agere som mand eller kvinde”, siger Christina Jensen.
Hun mener ikke, at ligestillingsloven i tilstrækkelig grad har hjulpet til at udrydde sexisme på det danske arbejdsmarked. Udviklingen inden for ligestilling er desuden gået helt i stå, forklarer Christina Jensen.
Hverdagssexismen danner grobund for sexchikane
“Sexisme udvikler og forgrener sig hele tiden, og lige nu er den højaktuel i debatten med Trumps valgsejr, hvor der jo har været meget fokus på, hvordan han omtaler kvinder. Det bliver diskuteret i de danske studier, og det er dog rigtig positivt”, siger Christina Jensen.
I specialet behandler hun hverdagssexisme, sexisme og sexchikane, som er den mest synlige og hørbare og derfor også mest tydelige af de tre sexisme-niveauer. Sexisme kommer til udtryk i sproget og er derfor mindre tydelig og tages derfor oftest heller ikke op, selvom det foruretter.
“Hverdagssexisme er de traditionelle forestillinger om køn, som styrer vores adfærd og fortæller os, hvordan vi skal agere. De er ikke knyttet til enkelte funktioner i en organisation, men er underliggende paradigmer som er grobund for sexchikane”, siger Christina Jensen.
Hun interviewede respondenter, som hver især var en kønsminoritet på deres arbejdsplads, for her kommer forestillingen om køn endnu mere til udtryk. Det blev til samtaler med mænd, som er fx pædagog, sosu-assistent og sygeplejerske, mens kvinderne er fx byggeleder, ph.d. i datalogi og mekaniker.
Sexchikane er meget mere end klap i numsen
Alle respondenterne forbandt sexisme med den grove sexchikane som et klap i måsen, og det skete ikke for dem. Men når hun spurgte mere ind til det, kom der talrige eksempler på, at sexisme er iblandt dem.
En kvindelig byggeleder fortalte hende, hvordan hun blev kaldt “putte” af en mandlig kollega. Det fandt hun irriterende, men det havde stået på så længe, at hun havde opgivet at sige fra.
En kvindelig mekaniker oplevede, at det i en lang periode var meget svært at finde en læreplads, og hun fik typisk afslag med begrundelsen, at arbejdspladsen ikke havde omklædningsrum til kvinder.
“Det er jo en form for kontrol med det kønsopdelte arbejdsmarked, når disse arbejdsgivere beskytter et mandsdomineret miljø ved at undgå at ansætte en kvinde med den påstand”, siger Christina Jensen.
På samme måde blev en mandlig pædagog som eneste mand på institutionen sat til sætte lamper og persienner op, og han skulle tage sig af de mere hårde faglige opgaver og påtage sig en lederrolle som at afholde forældresamtaler, selvom han var en af de nye på stedet.
“Han syntes, det var irriterende, der var disse forestillinger blandt hans kvindelige kolleger. Bare fordi han er mand, betyder det jo ikke, at han er bedre til at løse de opgaver. Han kunne fx ikke finde ud af at sætte en lampe op, fortalte han mig”, siger Christina Jensen.
Diskrimination er udbredt i forbindelse med graviditet og barsel
At sexisme er udbredt på de danske arbejdspladser, konkluderer også fagforbundet 3F i en ny undersøgelse. Her oplever unge kvinder sexchikane, uden at det får konsekvenser.
Undersøgelsen blandt 1.153 medvirkende på mellemlange og lange uddannelser viser, at 57 procent af kvinderne i alderen 18-35 år har været udsat for sexchikane. Men domstolene har på godt fem år kun behandlet 13 sager om sexchikane – eller lidt mere end to sager om året.
45 procent angiver, at de er blevet fløjtet, råbt efter eller lignende, mens 41 procent angiver, at de er blevet rørt på med seksuelle undertoner. Hver fjerde har fået uopfordret spørgsmål om sexliv.
I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra tidligere i år fremgår det ligeledes, at hver tredje blandt 1.600 adspurgte mænd og kvinder, der venter barn, eller som er blevet forældre siden 2008, har følt sig diskrimineret på den ene eller den anden måde i forbindelse med graviditet og barsel.
Forsker: Der er ikke blevet arbejdet målrettet med ligestilling i mange år
Christina Jensen mener, at vi herhjemme skal arbejde langt mere målrettet med at ændre de kønsstrukturerede forskelle i vores samfund. For vi har en grundlæggende forestilling om, at der er ligestilling i Danmark, fordi alle har lige muligheder. Men der er ikke blevet arbejdet med dette område målrettet i mange år, påpeger hun.
Det skal ske allerede i børneinstitutionerne, fordi det her grundlægges, hvilke uddannelser børn senere vælger, og dermed får direkte betydning for det kønsopdelte arbejdsmarked. Og så skal virksomheder erkende, at der eksisterer et kønsmæssigt problem i organisationerne, og være klar til at arbejde med det for at skabe en forandring, mener hun.
“Med de danske kulturliberale grundværdier kommer vi nok aldrig til at se kønskvoter eller øremærket barsel til mænd herhjemme. Skal vi bekæmpe sexisme og opnå ligestilling, skal vi forsøge at skabe bevidsthed på arbejdspladserne om, at denne adfærd sker på baggrund af traditionelle kønsopfattelser. Denne adfærd skal virksomhederne ændre på, hvis der skal ske en forandring”, siger Christina Jensen.
