Kan DR inddrage medarbejdernes betalte frokostpause uden forhandling?
En voldgiftsret skal afgøre en strid mellem DR og en række faglige organisationer, fordi DR mener, at retten til betalt spisepause ikke har samme status som overenskomsten, og at den derfor kan opsiges uafhængig af overenskomsten.
Har retten til betalt spisepause for DR’s medarbejdere samme status som resten af overenskomsten og kan derfor kun opsiges sammen med overenskomsten – selv om den ikke direkte er skrevet ind i overenskomsten – fordi rettigheden har fulgtes med overenskomsten alle de år, der har været overenskomst i DR? Eller beror den alene på lang og fast kutyme og kan derfor opsiges uafhængig af overenskomsten?
Det spørgsmål skal afgøres i en voldgiftsret, som er sat til at blive afviklet over fire dage fra lørdag den 7. januar og frem. DR har rejst sag mod seks individuelle overenskomstmodparter, hvor Dansk Magisterforening (DM) og de resterende akademiske fagforeninger under hovedorganisationen Akademikerne er en af dem. De fem andre er Medieforbundet, Dansk Metal, Dansk Journalistforbund, 3F København og 3F Industrigruppen.
Lars Trudsø, som er specialkonsulent i DR og formand for gruppen af DR-ansatte, der er organiseret i DM, er langt fra tilfreds med den måde, ledelsen i DR har håndteret forsøget på at inddrage medarbejdernes betalte frokostpause som led i en større spareplan uden om overenskomstforhandlingerne.
”Vi synes ikke, det har været en køn proces. Men jeg ser det her som led i en tendens, hvor arbejdsgiverne har magten i øjeblikket, og hvor jeg synes, at vi i mange sammenhænge som faglige organisationer og som medlemmer af faglige organisationer bliver rendt over ende af nogle arbejdsgivere, som bare vil have og have”, siger han og henviser til lignende sager i bl.a. SKAT og Social- og Indenrigsministeriet, hvor en offentlig arbejdsgiver forsøger at inddrage hævdvundne rettigheder uden at bruge overenskomstforhandlingerne til det.
”Det er jo noget, ledelsen trækker ned over hovedet på os i en periode, hvor vi har udvidet vores output voldsomt de sidste år. Det er en kedelig tak at få for den indsats, at vi nu skal afgive vores 30 minutters frokostpause, som er en del af vores rutine og måde at leve på i DR”, uddyber han.
DM: Fremgangsmåden risikerer at gå ud over DR som en attraktiv arbejdsplads
Jens Groth Andreasen, som er formand for de privatansatte medlemmer af DM og medlem af DM’s hovedbestyrelse, har samme anstrengte forhold til DR-ledelsens ageren i striden.
Han tror ikke, at DR’s ledelse har overvejet, at det kan ende med at give bagslag, hvis den vinder sagen mod sine medarbejdere.
”Der er tale om en betydelig udvidelse af arbejdstiden fra 37 timer til 39,5 timer, hvis DR-ledelsen lykkes med at tage frokostpausen fra medarbejderne. Jeg tvivler på, at DR i givet fald får en tilsvarende produktivitetsgevinst eller besparelser uden kvalitetstab. Tværtimod risikerer det at gå ud over DR’s position som attraktiv arbejdsplads”, forklarer Jens Groth Andreasen.
”Vi har at gøre med dedikerede medarbejdere, for hvem det i dag er helt naturligt at udvise stor fleksibilitet, når arbejdet tilsiger det - også i forhold til frokostpausen. Hvor det fx er helt legitimt at blive forstyrret af en kollega, der har brug for hjælp midt i spisepausen, eller ved at man på travle dage tager en tallerken mad med til møder osv. Medarbejderens velvilje og pligtfølelse, som i dag får arbejdsdagen til at glide, skal nødig forvandle sig til en rettighedskultur, hvor medarbejderne kun leverer præcis det, der skal til”, fortsætter han.
TR: Selv hvis vi vinder, bliver 2017 et hårdt år
Lars Trudsø forklarer, at 2017 uanset hvad bliver et hårdt år for medarbejderne på DR. Både fordi der er et stort politisk pres for at skære i DR’s budget forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig i løbet 2017.
Samtidig skal der også forhandles en ny overenskomst på plads mellem medarbejderne og ledelsen. Men selv hvis det lykkes at få en sejr i voldgiftsretten, er der arbejdspladser på spil, forklarer DM-tillidsrepræsentanten.
”Vi har udsigt til, at uanset om vi eller DR vinder, så skal der fyres medarbejdere. DR har kalkuleret med de her penge som et led i en spareplan, og hvis de ikke kommer ind på den ene måde, så skal de ind på den anden måde”, understreger han.
Voldgiftsretten afholdes i DR-byen, hvor en række advokater, vidner, tilhørere og faglige organisationer vil være til stede. Sagens alvor understres af, at der er udpeget tre tidligere højesteretsdommere som såkaldte opmænd i sagen – herunder Højesterets kommende formand, Thomas Rørdam.
Det spørgsmål skal afgøres i en voldgiftsret, som er sat til at blive afviklet over fire dage fra lørdag den 7. januar og frem. DR har rejst sag mod seks individuelle overenskomstmodparter, hvor Dansk Magisterforening (DM) og de resterende akademiske fagforeninger under hovedorganisationen Akademikerne er en af dem. De fem andre er Medieforbundet, Dansk Metal, Dansk Journalistforbund, 3F København og 3F Industrigruppen.
Lars Trudsø, som er specialkonsulent i DR og formand for gruppen af DR-ansatte, der er organiseret i DM, er langt fra tilfreds med den måde, ledelsen i DR har håndteret forsøget på at inddrage medarbejdernes betalte frokostpause som led i en større spareplan uden om overenskomstforhandlingerne.
”Vi synes ikke, det har været en køn proces. Men jeg ser det her som led i en tendens, hvor arbejdsgiverne har magten i øjeblikket, og hvor jeg synes, at vi i mange sammenhænge som faglige organisationer og som medlemmer af faglige organisationer bliver rendt over ende af nogle arbejdsgivere, som bare vil have og have”, siger han og henviser til lignende sager i bl.a. SKAT og Social- og Indenrigsministeriet, hvor en offentlig arbejdsgiver forsøger at inddrage hævdvundne rettigheder uden at bruge overenskomstforhandlingerne til det.
”Det er jo noget, ledelsen trækker ned over hovedet på os i en periode, hvor vi har udvidet vores output voldsomt de sidste år. Det er en kedelig tak at få for den indsats, at vi nu skal afgive vores 30 minutters frokostpause, som er en del af vores rutine og måde at leve på i DR”, uddyber han.
DM: Fremgangsmåden risikerer at gå ud over DR som en attraktiv arbejdsplads
Jens Groth Andreasen, som er formand for de privatansatte medlemmer af DM og medlem af DM’s hovedbestyrelse, har samme anstrengte forhold til DR-ledelsens ageren i striden.
Han tror ikke, at DR’s ledelse har overvejet, at det kan ende med at give bagslag, hvis den vinder sagen mod sine medarbejdere.
”Der er tale om en betydelig udvidelse af arbejdstiden fra 37 timer til 39,5 timer, hvis DR-ledelsen lykkes med at tage frokostpausen fra medarbejderne. Jeg tvivler på, at DR i givet fald får en tilsvarende produktivitetsgevinst eller besparelser uden kvalitetstab. Tværtimod risikerer det at gå ud over DR’s position som attraktiv arbejdsplads”, forklarer Jens Groth Andreasen.
”Vi har at gøre med dedikerede medarbejdere, for hvem det i dag er helt naturligt at udvise stor fleksibilitet, når arbejdet tilsiger det - også i forhold til frokostpausen. Hvor det fx er helt legitimt at blive forstyrret af en kollega, der har brug for hjælp midt i spisepausen, eller ved at man på travle dage tager en tallerken mad med til møder osv. Medarbejderens velvilje og pligtfølelse, som i dag får arbejdsdagen til at glide, skal nødig forvandle sig til en rettighedskultur, hvor medarbejderne kun leverer præcis det, der skal til”, fortsætter han.
TR: Selv hvis vi vinder, bliver 2017 et hårdt år
Lars Trudsø forklarer, at 2017 uanset hvad bliver et hårdt år for medarbejderne på DR. Både fordi der er et stort politisk pres for at skære i DR’s budget forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig i løbet 2017.
Samtidig skal der også forhandles en ny overenskomst på plads mellem medarbejderne og ledelsen. Men selv hvis det lykkes at få en sejr i voldgiftsretten, er der arbejdspladser på spil, forklarer DM-tillidsrepræsentanten.
”Vi har udsigt til, at uanset om vi eller DR vinder, så skal der fyres medarbejdere. DR har kalkuleret med de her penge som et led i en spareplan, og hvis de ikke kommer ind på den ene måde, så skal de ind på den anden måde”, understreger han.
Voldgiftsretten afholdes i DR-byen, hvor en række advokater, vidner, tilhørere og faglige organisationer vil være til stede. Sagens alvor understres af, at der er udpeget tre tidligere højesteretsdommere som såkaldte opmænd i sagen – herunder Højesterets kommende formand, Thomas Rørdam.
