Kendelse: DR kan ikke inddrage ansattes betalte frokostpause uden forhandling
Danmarks Radio havde som led i en sparerunde forsøgt at inddrage de ansattes betalte frokostpause uden forhandling, fordi ledelsen i DR ikke mente, at retten til betalt frokostpause har samme status som overenskomsten. En kendelse i en faglig voldgift går dog imod DR.
Arbejdstidsreglerne i DR har siden i hvert fald 1950'erne været en del af overenskomsterne mellem DR og medarbejderne.
Sådan lyder kendelsen fra en faglig voldgift, som har skullet afgøre, om DR kunne inddrage de ansattes betalte frokostpause uden om overenskomstforhandlingerne. DR-ledelsen mente nemlig ikke, at den betalte frokostpause har samme status som overenskomsten.
De tre højesteretsdommere i den faglige voldgift har dog onsdag i en kendelse blankt afvist DR's krav. Dermed får de ansatte lov til at beholde deres betalte frokostpause, som med andre ord kun kan fjernes, hvis DR og de respektive fagforbund bliver enige om det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
For at gøre en lang historie kort handler det om, at der i overenskomsten mellem Dansk Metal og DR defineres, at arbejdstid forstås som "tiden mellem mødetidspunkt på det beordrede mødested og det tidspunkt, hvor medarbejderen atter kan forlade dette". Den definition omfatter, ifølge de tre dommere, pauser på arbejdsstedet og er blevet videreført i Danmarks Radios særlige arbejdstidsregler for månedslønnet personale fra 1964 og indgik derfor i de fælles arbejdstidsregler i DR, indtil arbejdstiden siden 1990'erne udelukkende har været omtalt i overenskomsterne.
"Det er på denne baggrund opmændenes bedømmelse, at der i 1964 har været en fælles forståelse af definitionen af arbejdstid i arbejdstidsreglerne, hvorefter arbejdstiden omfattede den spisepause på indtil en halv time, som medarbejderne i forvejen havde ret til at tage, når der var tid til det, og hvorunder de skulle være til rådighed for DR", skriver de tre dommere (opmænd, red.) i kendelsen.
Fælles arbejdstidsregler overføres til AC-overenskomsten
Dermed forstås reglerne i Dansk Metals overenskomst med DR som, at arbejdstiden omfatter op til en halv times frokostpause, hvor medarbejderne til gengæld står til rådighed for DR.
Men selv om det ikke udtrykkeligt har været nævnt andre steder, så konkluderer de tre opmænd, at der ikke er kommet noget frem i forbindelse med sagen, som sandsynliggør, at arbejdstidsreglerne fra Metal-overenskomsten ikke også skulle gælde for alle andre overenskomster mellem DR og andre faglige forbund.
Med andre ord har fx Journalistforbundet og DR, ifølge de tre højesteretsdommere, siden i hvert fald 1965 forhandlet ud fra den præmis, at den betalte frokostpause har været en del af aftalen. Her lægger de blandt andet vægt på, at DR ikke på noget tidspunkt har gjort noget, der kunne tyde på, at DR har anset det for at være en kutyme, som stod uden for overenskomsten.
Og selv om der kun har været indgået overenskomst mellem DR og AC-organisationerne siden 1993, så betyder det ikke, at reglerne er anderledes for ansatte en lang videregående uddannelse.
"Hvad AC-overenskomsterne angår, må det efter, hvad der er oplyst om baggrunden for indgåelsen af disse overenskomster med virkning fra 1993, lægges til grund, at den aftalte arbejdstidsregulering svarer til journalist-overenskomstens. Det er således også en del af disse overenskomster, at arbejdstiden omfatter en spisepause på indtil en halv time, hvor medarbejderne skal være til rådighed for DR", står der i afgørelsen.
DM: Kendelsen styrker troen på den danske arbejdsmarkedsmodel
Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening, der organiserer en stor del af de ansatte i DR på AC-overenskomst, er meget tilfreds med kendelsen, fordi den slår fast, at væsentlige vilkår for lønmodtagerne, som fx retten til betalt frokostpause, skal forhandles mellem parterne.
"Det er en vigtig sejr for fagforeningerne og fornuften, ligesom det er for medarbejderne i DR, hvis arbejdsuge ikke forlænges med 2,5 time for samme løn", siger hun.
"Kendelsen styrker tiltroen til den danske arbejdsmarkedsmodel, som bygger på et stærkt partsforhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Kendelsen gør det sværere for andre arbejdsgivere at fjerne frokostpausen uden kompensation eller forhandling", uddyber DM-formanden.
TR: Det er en stor lettelse
Medarbejderne i DR har også længe set frem til at få kendelsen fra de tre opmænd. Men Lars Trudsø, der er tillidsrepræsentant i DR og formand for DM's medlemmer i DR-regi, forudså før, at sagen gik sin gang i den faglige voldgift, at 2017 bliver et hårdt år for medarbejderne i DR uanset udfaldet af dommen.
DR-ledelsen har nemlig allerede kalkuleret med pengene fra inddragelsen af den betalte frokostpause som et led i en spareplan, men det rokker ikke ved, at tillidsrepræsentanten var glad og lettet, da kendelsen kom onsdag morgen.
"Jeg oplever en stor lettelse blandt mine kollegaer i dag. Kendelsen fastslår, at DR som arbejdsgiver ikke uden videre kan forlange gratis fleksibilitet fra medarbejderne, som der var lagt op til", forklarer Lars Trudsø.
"Det er også et klart signal til de statslige arbejdsgivere og Moderniseringsstyrelsen om definitivt at holde fingrene fra de offentligt ansattes frokostpauser. Nu gælder det om, at medarbejderne står sammen i fagforeningerne og beskytter deres rettigheder fremover", fortsætter han.
Sådan lyder kendelsen fra en faglig voldgift, som har skullet afgøre, om DR kunne inddrage de ansattes betalte frokostpause uden om overenskomstforhandlingerne. DR-ledelsen mente nemlig ikke, at den betalte frokostpause har samme status som overenskomsten.
De tre højesteretsdommere i den faglige voldgift har dog onsdag i en kendelse blankt afvist DR's krav. Dermed får de ansatte lov til at beholde deres betalte frokostpause, som med andre ord kun kan fjernes, hvis DR og de respektive fagforbund bliver enige om det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
For at gøre en lang historie kort handler det om, at der i overenskomsten mellem Dansk Metal og DR defineres, at arbejdstid forstås som "tiden mellem mødetidspunkt på det beordrede mødested og det tidspunkt, hvor medarbejderen atter kan forlade dette". Den definition omfatter, ifølge de tre dommere, pauser på arbejdsstedet og er blevet videreført i Danmarks Radios særlige arbejdstidsregler for månedslønnet personale fra 1964 og indgik derfor i de fælles arbejdstidsregler i DR, indtil arbejdstiden siden 1990'erne udelukkende har været omtalt i overenskomsterne.
"Det er på denne baggrund opmændenes bedømmelse, at der i 1964 har været en fælles forståelse af definitionen af arbejdstid i arbejdstidsreglerne, hvorefter arbejdstiden omfattede den spisepause på indtil en halv time, som medarbejderne i forvejen havde ret til at tage, når der var tid til det, og hvorunder de skulle være til rådighed for DR", skriver de tre dommere (opmænd, red.) i kendelsen.
Fælles arbejdstidsregler overføres til AC-overenskomsten
Dermed forstås reglerne i Dansk Metals overenskomst med DR som, at arbejdstiden omfatter op til en halv times frokostpause, hvor medarbejderne til gengæld står til rådighed for DR.
Men selv om det ikke udtrykkeligt har været nævnt andre steder, så konkluderer de tre opmænd, at der ikke er kommet noget frem i forbindelse med sagen, som sandsynliggør, at arbejdstidsreglerne fra Metal-overenskomsten ikke også skulle gælde for alle andre overenskomster mellem DR og andre faglige forbund.
Med andre ord har fx Journalistforbundet og DR, ifølge de tre højesteretsdommere, siden i hvert fald 1965 forhandlet ud fra den præmis, at den betalte frokostpause har været en del af aftalen. Her lægger de blandt andet vægt på, at DR ikke på noget tidspunkt har gjort noget, der kunne tyde på, at DR har anset det for at være en kutyme, som stod uden for overenskomsten.
Og selv om der kun har været indgået overenskomst mellem DR og AC-organisationerne siden 1993, så betyder det ikke, at reglerne er anderledes for ansatte en lang videregående uddannelse.
"Hvad AC-overenskomsterne angår, må det efter, hvad der er oplyst om baggrunden for indgåelsen af disse overenskomster med virkning fra 1993, lægges til grund, at den aftalte arbejdstidsregulering svarer til journalist-overenskomstens. Det er således også en del af disse overenskomster, at arbejdstiden omfatter en spisepause på indtil en halv time, hvor medarbejderne skal være til rådighed for DR", står der i afgørelsen.
DM: Kendelsen styrker troen på den danske arbejdsmarkedsmodel
Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening, der organiserer en stor del af de ansatte i DR på AC-overenskomst, er meget tilfreds med kendelsen, fordi den slår fast, at væsentlige vilkår for lønmodtagerne, som fx retten til betalt frokostpause, skal forhandles mellem parterne.
"Det er en vigtig sejr for fagforeningerne og fornuften, ligesom det er for medarbejderne i DR, hvis arbejdsuge ikke forlænges med 2,5 time for samme løn", siger hun.
"Kendelsen styrker tiltroen til den danske arbejdsmarkedsmodel, som bygger på et stærkt partsforhold mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Kendelsen gør det sværere for andre arbejdsgivere at fjerne frokostpausen uden kompensation eller forhandling", uddyber DM-formanden.
TR: Det er en stor lettelse
Medarbejderne i DR har også længe set frem til at få kendelsen fra de tre opmænd. Men Lars Trudsø, der er tillidsrepræsentant i DR og formand for DM's medlemmer i DR-regi, forudså før, at sagen gik sin gang i den faglige voldgift, at 2017 bliver et hårdt år for medarbejderne i DR uanset udfaldet af dommen.
DR-ledelsen har nemlig allerede kalkuleret med pengene fra inddragelsen af den betalte frokostpause som et led i en spareplan, men det rokker ikke ved, at tillidsrepræsentanten var glad og lettet, da kendelsen kom onsdag morgen.
"Jeg oplever en stor lettelse blandt mine kollegaer i dag. Kendelsen fastslår, at DR som arbejdsgiver ikke uden videre kan forlange gratis fleksibilitet fra medarbejderne, som der var lagt op til", forklarer Lars Trudsø.
"Det er også et klart signal til de statslige arbejdsgivere og Moderniseringsstyrelsen om definitivt at holde fingrene fra de offentligt ansattes frokostpauser. Nu gælder det om, at medarbejderne står sammen i fagforeningerne og beskytter deres rettigheder fremover", fortsætter han.
