DM: Studerende bør starte jobsøgningen før specialet

Hvis du gerne vil hurtigt i job efter studiet, er det afgørende måske ikke dine karakterer, praktikophold eller et semester i udlandet. Nej, det handler ganske enkelt om, hvornår du begynder jobsøgningen.

En analyse af de seneste resultater fra Københavns Universitets dimittendundersøgelse viser, at de studerende, som starter jobsøgningen, før de overhovedet er gået i gang med specialet, langt hurtigere kommer i beskæftigelse. 

Det betyder, at de studerende bør rubbe neglene, siger forhandlingskonsulent i DM, Mike Wenøe.

"Vi ved fra A-kassen, at det tager 6-18 måneder at få et job - i gennemsnit ni måneder. Hvis du begynder den proces i løbet af studiet, vil du naturligvis også komme hurtigere i arbejde efter studiet. Det har vi vidst for humanisterne i lang tid. De nye tal viser klart at det gælder for alle studier", siger han til Magisterbladet.

Undersøgelsen, der er besvaret af godt 6.600 dimittender, viser for første gang en samlet oversigt på tværs af studieretninger. Derfor er det muligt at sammenligne for eksempel humaniora med samfundsfaglige og naturvidenskabelige studier, hvor arbejdsløsheden blandt nyuddannede typisk er lavere.

Og det fremgår blandt andet, at humaniora-studerende er dem, der senest begynder jobsøgningen. 

"Det er tydeligt, at humanistiske dimittender har højere arbejdsløshed, fordi de går senere i gang med jobsøgningsprocessen. Det er helt klart den primære årsag. Tag bare filosofferne som eksempel. 100 procent af dem, der startede jobsøgningen, før de skrev under på specialekontrakten, fik job inden for tre måneder efter endt studie. Det kan scient.pol.’er ikke gøre bedre", siger Mike Wenøe.

Analysen tager ikke højde for, at de studerende, som begynder jobansøgningen før specialeskrivningen, kan have andre karakteristika end dem, der søger job efterfølgende. Det betyder, at man ikke kan teste andre mulige forklaringer. Måske er dem, der går hurtigere i gang med jobsøgningen bare bedre studerende, eller måske har de haft et mere erhvervsrettet fokus i deres studie i det hele taget og ville derfor have fået hurtigt job uanset.

Jobsøgning handler ikke bare om at skrive ansøgninger
Under alle omstændigheder mener Mike Wenøe, at de studerende bør komme hurtigere i gang.

"De studerende kan med fordel begynde jobsøgningsprocessen, inden de påbegynder specialet. Vi ved fra Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2017, at der er masser af job derude, og min påstand er, at hvis alle begyndte tidligt, så ville ledigheden for dimittender være lige så lav som for alle andre", siger han.

Jobsøgningen skaber vel ikke nødvendigvis job i sig selv. Ville konkurrencen om jobbene ikke bare stige, hvis alle begyndte tidligere?

"Det sjove er, at det gør det faktisk. Fra 1997 til 2013 er der kommet dobbelt så mange humanistiske kandidater, men ledigheden er ikke steget. 40 procent af de offentlige og private virksomheder, der ikke har en akademiker ansat, siger, at årsagen er, at de ikke får ansøgninger fra dem. Arbejdsmarkedet kan sagtens opsuge flere akademikere".

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at mange studerende er stressede - blandt andet over det store fokus på job og karriere. Risikerer man ikke at gøre de studerende endnu mere pressede, hvis de skal i gang med jobansøgningen langt tid før, de skal skrive specialet?

"Kun hvis man tænker jobsøgning og studiet som to adskilte ting. Min pointe er, at det bør være en integreret del af ens studie, at man opsøger de interessante job. Før du overhovedet skriver specialet, så tænk over, hvem der laver noget spændende, som du selv interesserer dig for. Opsøg dem, og hør, hvad de gerne selv ville vide mere om. Den samtale vil også give meget mere interessante specialer", siger Mike Wenøe.

7 råd til jobsøgningen for studerende
Så hvad skal man overhovedet gør som en snart færdiguddannet kandidatstuderende? I første omgang ganske enkelt gribe jobprocessen an på samme måde, som ville gå til et akademisk studie.

"Alt for mange begynder at smide jobansøgninger ud til højre og venstre, når de skal have et job. Det er helt misforstået. Processen starter langt før det. Start med at finde ud af, hvad du selv vil og finder spændende. Research så på, hvem der laver noget inden for det interessefelt. Og tal så med de mennesker. Hvad har de lavet før? Hvad skal de til at lave? Og hvordan kan du bidrage til noget, de gerne vil fremover?"

”Mange ansøgere ved ikke, at det i gennemsnit koster arbejdsgiveren 250.000-500.000 kroner at fejlansætte. Det er forholdvist mange penge, og derfor forventes det, at kandidaten har sat sig lidt ind i, hvordan kan de skabe værdi for virksomheden. Til gengæld: Hvis du kan vise, at din ansættelse vil skabe mere værdi, end den koster, så er det svært ikke at ansætte dig", siger Mike Wenøe.

Her er hans 7 tips til en bedre jobsøgning for studerende.

1. Få overblik over dine interesser
   Lav en kort liste over 5-10 virksomheder, interessante personer eller projekter, der falder inden for dit interessefelt
   
   
2. Opsøg relevante personer og virksomheder
   Opsøg dem, du har skrevet ned på listen og tal med dem om resultater, erfaringer og udfordringer.
   
   Resultater: Hvilke resultater har den interessante person været med til at skabe i virksomheden? Hvad synes personen er spændende? Hvordan har personen opnået dem?
   
   Erfaringer: Hvilke erfaringer har personen fået? Hvad er personen/virksomheden blevet klogere på? Ville personen/virksomheden gøre det igen?
   
   Udfordringer: Spørg til kommende mål og udfordringer. Hvad vil de gerne opnå? Er der noget, personen/virksomheden ikke når?  Hvad ville være værd at nå?
   
   
3. Find dine egne kompetencer
   Find frem til de oplevelser, hvor du ved din indsats har gjort en forskel, og øv dig på at fortælle historierne om din indsats.
   
   
4. Få hjælp fra en mentor
   Opsøg en person, der kan hjælpe dig videre. Find selv en mentor - måske fra listen i trin 1 - eller prøv DM's mentorprogram her.
   
   
5. Øv dig i at skrive CV og ansøgning
   Et godt CV og skrive en god ansøgning kommer ikke af sig selv. Det er et håndværk, der kræver øvelse i god tid før det bliver alvor. Der er heldigvis masser af workshops om at skrive et godt CV og jobansøgning. Dansk Magisterforening tilbyder blandt andet disse til studerende og nyuddannede. 
   
   
6. Få praktisk erfaring
   Du har hørt det før: Studiejob, praktikophold og frivilligt arbejde er altsammen noget, der både kan gøre dig bedre til det, du interesserer dig for, og samtidig giver dig en større forståelse for, hvad virksomhederne leder efter i nye medarbejdere.
   
   
7. Søg flere job
   Hvis du ikke allerede har hørt det her, så får du den lige igen: Det er de færreste, der får det første job, de søger, så kom bredt ud med ansøgningerne.