Professor: Skatteudspil er i praksis topskattelettelse

Vedtages det skatteudspil, som regeringen præsenterede tirsdag, vil der komme større ulighed i Danmark.  

Den konklusion når VKLA selv frem til på side 18 i udspillet, som regeringen har givet titlen JobReform Fase II:  

”De samlede lempelser i Jobreformens fase II [skatteudspillet, red.] skønnes at medføre en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,46 pct.-point”, står der.

Regeringens vurdering deles af professor i samfundsvidenskab ved RUC, Bent Greve, der har forsket i ulighed. Han vurderer at, udspillet vil figurere på listen over de seneste 20 års mest ulighedsskabende reformer, som Bent Greve sammen med professor Jørgen Goul Andersen og AE-rådet har været med til at udpege for Magisterbladet. Den liberale tænketank Cepos har for Ritzau vurderet skatteudspillet til at være det mest ulighedsskabende i 16 år.

”Der er ingen tvivl om, at uligheden bliver øget med det her forslag. Dem, der har de højeste indkomster, får også de højeste relative skattelettelser”.

Regeringen peger selv på, at en HK’er med forslaget kan se frem til en skattelettelse på 5.000 kr., hvorimod en direktør får 26.700 kr. mere til sig selv.  

Ifølge Bent Greve er det blandt skatteudspillets mange delelementer især forslaget om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, der vil øge indkomstforskellene mellem lønmodtagere med store og små indkomster.

”I øjeblikket kan man maksimalt få et beskæftigelsesfradrag på 36.500 kr. Så når loftet fjernes helt, stiger fradraget markant i takt med din indkomst. En direktør, der tjener en mio. kr., får pludselig en meget markant skattelettelse ud af det her”, siger han.

Eksempelvis har AE-rådet beregnet, at de 1.000 højest lønnede danskere vil få en gevinst på 190.000 kroner, hvis loftet fjernes. Omvendt vil personer, der tjener under 351.200 kr., ikke få nogen lempelse i skattebetalingen.

Ifølge Bent Greve vil skatteudspillet få samme effekt som en lempelse af topskatten.

”I virkeligheden er det her en topskattelettelse, der bare hedder noget andet, for jo højere indkomst, jo større er skattelettelsen. Det her forslag svarer til en indirekte sænkelse af topskatten fra 15 pct. til 12-12,5 pct.”, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan gjorde politikerne Danmark skævere

Tvivlsom præmis for skattegevinst
Og selvom regeringen i beregninger har påvist, at en HK’er står til at få den største procentvise skattegevinst (7,3 pct.) ud af forslaget, er der her indbygget en problematisk præmis, mener RUC-professoren.

”For at høste så stor en procentvis skattelettelse som i regneeksemplet med HK’eren, kræver det, at vedkommende øger sin pensionsopsparing med 8.000-9.000 kr. Men for mange HK’ere vil det langt fra være nogen enkel omlægning. Folk med store faste udgifter kan ikke nødvendigvis bare lige hive penge op af lommerne og spare op. Og så får de jo ikke skattelettelserne”, siger Bent Greve.

Mens regeringens udspil indeholder eksempler på, hvordan skattelettelserne vil påvirke såvel højtlønnede danskere som danskere med normale indkomster, peger Bent Greve på, at udspillet ikke forholder sig til personer, der ikke befinder sig på arbejdsmarkedet.

”Der står ikke et suk om, hvordan fordelingsvirkningen er for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Hverken folkepensionisten, dagpengemodtageren eller førtidspensionisten får glæde af det her. Så udspillet vil føre til generelt stigende økonomisk ulighed, men der er også tale om en stigende økonomisk ulighed mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der står udenfor”.