Pind vil droppe karakterbonus efter kritik
© Lars Svankjær
Det var meningen, at det skulle få de unge til at søge hurtigere fra ungdomsuddannelserne og videre på de videregående uddannelser, men den såkaldte karakterbonus har ikke fået de unge hurtige i gang med studierne. Tværtimod, viser nye tal.
Den såkaldte karakterbonus, der giver kommende studerende på de videregående uddannelser lov til at gange deres karakterer med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter, at de har færdiggjort deres ungdomsuddannelse, virker ikke efter hensigten.
Faktisk har den slet ikke haft en effekt, viser en evaluering af ordningen, som blev indført i 2009. Dengang søgte 71 procent af de unge ind på en videregående uddannelse inden for to år, og det tal har ikke rykket sig en tøddel, da det i år var 70 procent, der søgte ind inden for to år.
Det fik hurtigt et politisk flertal på Christiansborg til at kræve, at ordningen blev sløjfet, og tirsdag aften gjorde uddannelses- og forskningsminister kort proces, da han gav kritikerne ret og bebudede, at han vil sløjfe ordningen - måske allerede fra næste år, hvis det er "teknisk muligt", forklarer han til Berlingske.
"Jeg har i hvert fald den politik og den tilgang, at tingene ikke behøver være mere komplicerede end nødvendigt, og her er i hvert fald noget, vi skal kigge på", siger han til avisen.
Bred enighed om at afskaffe kvikbonus
Karakterbonussen, som også kaldes en kvikbonus, beskyldes fra flere sider for at bidrage til en inflation i karaktererne, ligesom eksempelvis Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, kalder ordningen "besynderlig", fordi man ifølge ham ikke bliver dygtigere af at være hurtig til at søge ind på et studie.
Også de studerende i Dansk Magisterforening har længe været fortalere for at afskaffe bonussen, fortæller Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende.
"Vi har som samfund ingen interesse i, at unge tvinges ind på en uddannelse, som de ikke er klar til, fordi de ellers risikerer at blive overhalet af et inflationen i karaktererne", forklarer hun og peger på bonussen som en medvirkende faktor til de store problemer, der er med studerende, der er stressede eller på anden måde mistrives.
"Jeg så i langt højere grad, at det var det reelle faglige niveau og ikke det årstal, man søgte ind på, der afgjorde om man kom ind", tilføjer hun.
Og det lader til, at den store kritik har gjort indtryk på ministeren, som i øvrigt forklarer, at meget af det, han har hørt i løbet af dagen, flugter med hans egne tanker om bonussen.
"Derfor vil jeg nu indkalde til forhandlinger om det, og så må vi se, hvor det ender henne", forklarer han til Berlingske.
Pind ser karakterbonus som en af flere bureaukratiske forhindringer
Men Søren Pind har ikke tænkt sig at stoppe ved karakterbonussen i sin jagt på mulige steder at optimere den del af uddannelsessektoren, som han i sin egenskab af minister har ansvaret for.
I interviewet med Berlingske taler ministeren om, at han generelt vil arbejde for at indføre mere frihed og mindre regulering både for de videregående uddannelsesinstitutioner, men også for de studerende. Og selv om det stadig er vigtigt for ham, at de studerende generelt bliver færdige med deres studier så hurtigt som muligt, så må det ikke blive på bekostning af den enkelte studerende, forklarer Søren Pind.
"Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis. Vi skal selvfølgelig ikke have slendrian, men vi skal heller ikke indrette os sådan, at vi bare ser folk som skaffedyr for staten", understreger han.
Lykkes den øvelse, er det i hvert fald vand på Lea Friedbergs mølle, forklarer hun.
"Jeg så hellere, at vores unge får tiden til at modnes og vælge det fag, der vækker deres interesse og talent, fremfor at de partout og for en sikkerheds skyld søger derhen, hvor karaktererne kan bære", fortæller DM Studerendes forkvinde.
Faktisk har den slet ikke haft en effekt, viser en evaluering af ordningen, som blev indført i 2009. Dengang søgte 71 procent af de unge ind på en videregående uddannelse inden for to år, og det tal har ikke rykket sig en tøddel, da det i år var 70 procent, der søgte ind inden for to år.
Det fik hurtigt et politisk flertal på Christiansborg til at kræve, at ordningen blev sløjfet, og tirsdag aften gjorde uddannelses- og forskningsminister kort proces, da han gav kritikerne ret og bebudede, at han vil sløjfe ordningen - måske allerede fra næste år, hvis det er "teknisk muligt", forklarer han til Berlingske.
"Jeg har i hvert fald den politik og den tilgang, at tingene ikke behøver være mere komplicerede end nødvendigt, og her er i hvert fald noget, vi skal kigge på", siger han til avisen.
Bred enighed om at afskaffe kvikbonus
Karakterbonussen, som også kaldes en kvikbonus, beskyldes fra flere sider for at bidrage til en inflation i karaktererne, ligesom eksempelvis Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, kalder ordningen "besynderlig", fordi man ifølge ham ikke bliver dygtigere af at være hurtig til at søge ind på et studie.
Også de studerende i Dansk Magisterforening har længe været fortalere for at afskaffe bonussen, fortæller Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende.
"Vi har som samfund ingen interesse i, at unge tvinges ind på en uddannelse, som de ikke er klar til, fordi de ellers risikerer at blive overhalet af et inflationen i karaktererne", forklarer hun og peger på bonussen som en medvirkende faktor til de store problemer, der er med studerende, der er stressede eller på anden måde mistrives.
"Jeg så i langt højere grad, at det var det reelle faglige niveau og ikke det årstal, man søgte ind på, der afgjorde om man kom ind", tilføjer hun.
Og det lader til, at den store kritik har gjort indtryk på ministeren, som i øvrigt forklarer, at meget af det, han har hørt i løbet af dagen, flugter med hans egne tanker om bonussen.
"Derfor vil jeg nu indkalde til forhandlinger om det, og så må vi se, hvor det ender henne", forklarer han til Berlingske.
Pind ser karakterbonus som en af flere bureaukratiske forhindringer
Men Søren Pind har ikke tænkt sig at stoppe ved karakterbonussen i sin jagt på mulige steder at optimere den del af uddannelsessektoren, som han i sin egenskab af minister har ansvaret for.
I interviewet med Berlingske taler ministeren om, at han generelt vil arbejde for at indføre mere frihed og mindre regulering både for de videregående uddannelsesinstitutioner, men også for de studerende. Og selv om det stadig er vigtigt for ham, at de studerende generelt bliver færdige med deres studier så hurtigt som muligt, så må det ikke blive på bekostning af den enkelte studerende, forklarer Søren Pind.
"Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis. Vi skal selvfølgelig ikke have slendrian, men vi skal heller ikke indrette os sådan, at vi bare ser folk som skaffedyr for staten", understreger han.
Lykkes den øvelse, er det i hvert fald vand på Lea Friedbergs mølle, forklarer hun.
"Jeg så hellere, at vores unge får tiden til at modnes og vælge det fag, der vækker deres interesse og talent, fremfor at de partout og for en sikkerheds skyld søger derhen, hvor karaktererne kan bære", fortæller DM Studerendes forkvinde.
