Iværksættersucces: Her er datalogens gode råd

Kaare Danielsen sidder allerede i lobbyen og venter, da jeg ankommer bare et enkelt minut for sent. Han har kort skæg og langt pandehår, og han leder mig med et bredt smil ind i et lille, lunkent lokale, varmt af solen som en gammel gryderet.

“Nu skriver du jo til magistre, og der vil det nok være en god vinkel at sige, at idéen ikke er nok, hvis man vil have en virksomhed op at køre. Det er faktisk det mindste af det hele”, siger han så.

Kaare Danielsen ved om nogen, hvad han taler om. Som grundlægger af jobsøgemaskinen Jobindex er han en af Danmarks 100 rigeste personer og samtidig et tidligt eksempel på digital disruption her i landet. Og han har både gode råd og en lille opsang til de magistre, der tænker på at starte egen virksomhed.

“Det er normalt, at folk fra CBS stifter virksomhed. Det er også rimelig tit, at folk fra DTU gør det. Men det er sjældent magistre. Og det betyder måske, at man som magister ikke er helt klar over, at det ikke er idéen eller produktet, der afgør, om din virksomhed bliver en succes eller fiasko”, siger Kaare Danielsen, ph.d. i datalogi.

“Det er i høj grad tilfældigheder, og så om man kan føre idéen ud i livet. Og der løber man ind i helt andre problemer: markedsføring, kundekontakt, jura … Alt det, som magistre ikke normalt kender så meget til”.

Fra skaknørd til iværksætter
For Kaare Danielsen selv blev den indsigt købt for dyre lærepenge. Som datalogistuderende havde han udviklet et skakprogram, som han solgte til en international virksomhed. Men han havde ikke gjort sit forretningsmæssige hjemmearbejde godt nok.

“De sendte mig en kontrakt, som jeg bare skrev under på – og på grund af den måde, den var formuleret på, blev jeg snydt for en halv million kroner. Siden da har jeg altid fået jurister til at lave mine kontrakter. Det har reddet mig flere gange”, siger Kaare Danielsen.

“Det er den slags, man skal tage alvorligt, hvis man vil have succes som selvstændig. Det er ikke nok at være fagligt dygtig. Du skal kunne drive en forretning, og det kræver andre færdigheder end det, du lærer på universitetet”, siger han.

“Ofte er magistre den lidt mere indadvendte type, der interesserer sig mest for produktet. De har ikke nødvendigvis den forretningsmæssige viden. Og så skal man enten alliere sig med en, der har forstand på det, eller gøre som jeg: Tage en HD og lære det selv”.

Iværksætterlysten kom af skak
For Kaare Danielsen startede iværksættereventyret, dengang en hjemmecomputer kostede i omegnen af en halv million kroner – og sådan en havde man tilfældigvis investeret i på Holte Gymnasium, hvor han var elev. Her lærte han at programmere.

“Det var smadderfascinerende. At du kunne få computerne til at lave hvad som helst, hvis du var dygtig nok”, husker han og smiler bredt.

Så fik han en idé. Han elskede at spille skak, og han elskede at programmere. Hvorfor ikke kombinere de to?

“Jeg ville have en computer til at spille skak, og det var vel, fordi det på ingen måde var oplagt, at jeg kunne lykkes med det. Udfordringen var sjov. Og så ville jeg se, om jeg kunne konkurrere med de store firmaer”.

Kaare Danielsen havde brug for at lære mere, og som nybagt student begyndte han i 1981 at læse datalogi med sidefag i matematik og statistik. Et års tid senere var den første version af skakprogrammet klar. Det fyldte bare fire kilobyte – altså 0,4 procent af en megabyte. Kaare Danielsen solgte programmet, der blev installeret i fysiske skakcomputere med stor succes. 35 år efter den første udgave bliver programmet stadig solgt, sidste år i 48.000 eksemplarer.

Læresætningen i den historie er klar, siger Kaare Danielsen: “Det er altid lettest at lave et firma, der bliver stort, hvis du gør det på ryggen af en ny teknologi”.

Kaare Danielsen har da også altid fulgt teknologiens udvikling tæt. I 1989 blev han ph.d. i datalogi fra KU, hvorefter han først arbejdede med computergrafik i det danske firma Uniras og senere med kunstig intelligens i amerikanske Inference. Men oplevelsen fra skakeventyret lå hele tiden i baghovedet.

“Jeg havde en rimelig opsparing, som jeg ville bruge til at starte et firma senere. Jeg havde jo opdaget, hvor sjovt det er at have et firma. At tage på forretningsrejse til London, til Hongkong. At lave noget, der blev brugt af tusindvis af mennesker”, siger Kaare Danielsen.

Og da han i 1993 flyttede til USA, øjnede han chancen.

“Pludselig eksploderede det der internet”, husker Kaare Danielsen, som dengang ikke var i tvivl. Her var hans mulighed for at lave noget nyt.

“Når en virksomhed først sidder solidt på markedet, så er det meget svært at udfordre. Men ny teknologi gør, at folk skal til at gøre tingene på en anden måde, og der er det ikke en naturlov, at de gamle spillere kan gøre det bedst”, siger han i dag.

Kaare Danielsen udviklede et system, der kunne trawle nettet igennem for jobannoncer og organisere dem i en onlinesøgemaskine, der var gratis at bruge. Og i 1996 blev produktet lanceret på Jobindex.dk.

Idéen om at udfordre avisernes monopol på jobannoncer var ikke ny – det skete allerede i USA – men den var god. Og selv om det tog årevis med op- og nedture, så er resultatet i dag velkendt: Avisernes ellers så stabile indtægtskilde er stort set forsvundet,  og Jobindex er nu det mest benyttede jobsite i landet.

Kaare Danielsen har “for længst tjent de penge, jeg kan nå at bruge i mit liv”, og han nyder det nye liv som direktør for over 200 medarbejdere. Men indimellem ryger tankerne tilbage til tiden som datalog:

“Det er ikke mig, der laver kodningen længere, og på den måde har jeg sagt farvel til det, der egentlig er mit fag. Det kan jeg godt savne lidt en gang imellem”.

Og i bund og grund har pengene aldrig været den egentlige drivkraft, siger han.

“Du skal ikke skabe et firma for at tjene penge. Så er der altså nemmere måder. Du skal gøre det, fordi du har en god idé, du vil drive ud i verden. Det er det, der får folk til at arbejde dag og nat. Det ser du jo også på universiteterne med forskere, der lægger alt i det, vel vidende at de aldrig bliver rige”.