MP Pension: Vi er ikke der, hvor vi sælger alle vores aktier i fossile selskaber
© MP Pension
På MP Pensions generalforsamling var der igen stor debat om pensionskassens investeringer i fossile selskaber. Nu skal der findes et værktøj til at vurdere, om et fossilt selskabs forretningsmodel lever op til Paris-aftalens målsætninger om global opvarmning.
Skal en pensionskasse som MP Pension blive ved med at investere i fossile selskaber og forsøge at påvirke dem til at omlægge deres forretning til mere ren energi, eller skal det hele sælges fra og investeres andre steder?
Svaret på spørgsmålet er ikke nødvendigvis entydigt, men det er grundlaget for årligt tilbagevendende diskussioner på MP Pensions generalforsamling, hvor medlemmerne, anført af Thomas Meinert Larsen og AnsvarligFremtid, hvert år forsøger at påvirke pensionskassen til at gå i en endnu grønnere retning investeringsmæssigt.
”Hvis man er kynisk, kan man sige, at der ikke er sket en skid. Pensionskassen har endnu ikke frasolgt fossile selskaber ud fra andre overvejelser end ren økonomi. Samtidig har vi flere penge investeret i fossil energi nu end for et år siden”, mener Thomas Meinert Larsen, der til daglig er lektor på KU.
Men når Thomas Meinert Larsen undrer sig over, at der er flere penge investeret i fossile selskaber nu end for et år siden, er der rent faktisk en god forklaring, mener Egon Kristensen, der er formand for MP Pension.
"Forklaringen er ret enkel: De investeringer, vi har i de selskaber, er blevet mere værd det seneste år. Så forklaringen er, at der har været et godt afkast på lige netop de aktier", forklarer han.
Hvor aktivt er MP Pensions aktive ejerskab?
KU-lektoren forklarer, at han egentlig synes, at udmeldingerne fra pensionskassen om mere klimavenlige investeringer og senest den klimarapport, som bestyrelsen fremlagde i forbindelse med generalforsamlingen, har peget i den rigtige retning.
”Men når vi ser på, hvad de reelt har gjort, er det fx meget lidt, de har investeret i grøn energi. Det er også meget sparsomt, hvad der er kommet ud af det øgede fokus på aktivt ejerskab. Vi kan ikke se, at man har taget hårdhændet fast og sat en grænse for, hvornår man mister tålmodigheden med de her fossile selskaber”, siger han og forklarer, at han savner, at MP Pension siger til eksempelvis Mærsk og Exxon Mobile, at pensionskassen har nogle krav, der skal indfries, hvis den fortsat skal investere i firmaerne.
”Man kan jo sagtens sige, at nu er vores tålmodighed udløbet, så nu sælger vi. Hvis selskabet ændrer sig, kan man jo investere igen. Men man er nødt til at sætte en grænse, for ellers ved de her selskaber ikke, hvordan de skal opføre sig for at være på den grønne gren hos deres investorer”, tilføjer Thomas Meinert Larsen.
Men Egon Kristensen mener ikke, at tiden er moden til blot at sælge alle investeringer i fossile selskaber fra.
"Vi går jo fortsat efter via vores aktive ejerskab at forsøge at påvirke de fossile selskaber med dialog og ved at stille forslag til generalforsamlinger. Vi kan ikke sige, at vi i 2018 udfaser alle vores investeringer i fossile selskaber, men på et tidspunkt kan vi godt komme dertil, hvis der ikke længere er udsigt til fremdrift”, siger pensionskassens formand.
Egon Kristensen forklarer, at MP Pension det seneste år har været i dialog med 17 af de største olie- og gasselskaber, ligesom pensionskassen har støttet aktionærforslag, som har forsøgt at pålægge bl.a. Shell, Exxon Mobile, Chevron, Rio Tinto og Anglo American enten at undersøge, om deres forretningsmodeller flugter med Paris-aftalens målsætninger, eller at tilpasse deres forretningsmodeller til at understøtte Paris-aftalens forudsætninger.
MP Pensions formand fremhæver især Rio Tinto som et godt eksempel på, hvad han mener, at aktivt ejerskab kan rykke. Her har MP Pension, sammen med en række andre investorer med tilknytning til Hermes EOS, først fået selskabet til at vurdere, om dets forretningsmodel var forenelig med en fremtid med mindre CO2-udledning.
Og selv om Rio Tinto ikke selv har meldt noget konkret ud om det, er Egon Kristensen ikke i tvivl om, at investorernes pres har været udslagsgivende i forhold til, at selskabet nu har frasolgt størstedelens af sine kulaktiviteter.
"For øjeblikket har vi lige godt 1 procent af vores samlede portefølje investeret i fossile selskaber. Som udviklingen går, er der ingen tvivl om, at det vil blive mindre og mindre. Forskellen er, at vi sælger dem ud fra en investeringsmæssig betragtning, og ikke fra en mere etisk betragtning, som AnsvarligFremtid har. Så længe der er efterspørgsel på fx olie og gas i verden, har jeg ikke set et videnskabeligt dokumenteret bevis på, at det virker at sælge fra. Derfor tror vi langt mere på strategien med aktivt ejerskab", siger han og bruger Exxon Mobile som et godt eksempel på et af de meget sorte selskaber, hvor der, ifølge pensionskassen, stadig er så meget fremgang, at et frasalg ikke er nært forestående.
Værktøj skal hjælpe med at vurdere selskabernes forretningsmodel
En af de meget konkrete ting, der kom ud af generalforsamlingen i MP Pension, er, at pensionskassens bestyrelse har lovet at komme med sit oplæg til, hvordan man frem over vil vurdere, om et selskabs forretningsmodel lever op til målsætninger i Paris-aftalen.
Egon Kristensen forklarer, at Hermes EOS, som rådgiver MP Pension og en række andre danske pensionskasser, har anbefalet et konkret værktøj: Metoden hedder Transition Pathway Initiative og er udviklet af London School of Economics for at hjælpe investorer med at vurdere, om fossilselskaber tager de nødvendige skridt for at håndtere klimarisici og leve op til Paris-aftalen.
"Værktøjet skal bruges til at vurdere, om fossilselskabers aktiviteter er forenelige med målsætningen i Paris-aftalen. Det findes der allerede forskellige metoder til at vurdere, så nu er næste skridt at vurdere, hvilken der er bedst egnet", forklarer MP Pensions formand.
Thomas Meinert Larsen kender godt værktøjet og kalder det "et af de mere progressive" på området, men han mener, at der findes et bedre alternativ.
"Transition Pathway Initiative ranker selskaber ud fra, om de gør noget for at omstille sig til grøn energi. I dets nuværende form kan Transition Pathway Initiative ikke bruges som et måleværktøj til at vurdere, om fossilselskaber opererer inden for 2-graders målet. Det kan bruges til at se på selskabers parathed, men ikke til at se på, om selskabet flugter med 2 graders målet. Så derfor er vores anbefaling at kigge på Carbon Tracker Initiative i stedet", siger han.
Svaret på spørgsmålet er ikke nødvendigvis entydigt, men det er grundlaget for årligt tilbagevendende diskussioner på MP Pensions generalforsamling, hvor medlemmerne, anført af Thomas Meinert Larsen og AnsvarligFremtid, hvert år forsøger at påvirke pensionskassen til at gå i en endnu grønnere retning investeringsmæssigt.
”Hvis man er kynisk, kan man sige, at der ikke er sket en skid. Pensionskassen har endnu ikke frasolgt fossile selskaber ud fra andre overvejelser end ren økonomi. Samtidig har vi flere penge investeret i fossil energi nu end for et år siden”, mener Thomas Meinert Larsen, der til daglig er lektor på KU.
Men når Thomas Meinert Larsen undrer sig over, at der er flere penge investeret i fossile selskaber nu end for et år siden, er der rent faktisk en god forklaring, mener Egon Kristensen, der er formand for MP Pension.
"Forklaringen er ret enkel: De investeringer, vi har i de selskaber, er blevet mere værd det seneste år. Så forklaringen er, at der har været et godt afkast på lige netop de aktier", forklarer han.
Hvor aktivt er MP Pensions aktive ejerskab?
KU-lektoren forklarer, at han egentlig synes, at udmeldingerne fra pensionskassen om mere klimavenlige investeringer og senest den klimarapport, som bestyrelsen fremlagde i forbindelse med generalforsamlingen, har peget i den rigtige retning.
”Men når vi ser på, hvad de reelt har gjort, er det fx meget lidt, de har investeret i grøn energi. Det er også meget sparsomt, hvad der er kommet ud af det øgede fokus på aktivt ejerskab. Vi kan ikke se, at man har taget hårdhændet fast og sat en grænse for, hvornår man mister tålmodigheden med de her fossile selskaber”, siger han og forklarer, at han savner, at MP Pension siger til eksempelvis Mærsk og Exxon Mobile, at pensionskassen har nogle krav, der skal indfries, hvis den fortsat skal investere i firmaerne.
”Man kan jo sagtens sige, at nu er vores tålmodighed udløbet, så nu sælger vi. Hvis selskabet ændrer sig, kan man jo investere igen. Men man er nødt til at sætte en grænse, for ellers ved de her selskaber ikke, hvordan de skal opføre sig for at være på den grønne gren hos deres investorer”, tilføjer Thomas Meinert Larsen.
Men Egon Kristensen mener ikke, at tiden er moden til blot at sælge alle investeringer i fossile selskaber fra.
"Vi går jo fortsat efter via vores aktive ejerskab at forsøge at påvirke de fossile selskaber med dialog og ved at stille forslag til generalforsamlinger. Vi kan ikke sige, at vi i 2018 udfaser alle vores investeringer i fossile selskaber, men på et tidspunkt kan vi godt komme dertil, hvis der ikke længere er udsigt til fremdrift”, siger pensionskassens formand.
Egon Kristensen forklarer, at MP Pension det seneste år har været i dialog med 17 af de største olie- og gasselskaber, ligesom pensionskassen har støttet aktionærforslag, som har forsøgt at pålægge bl.a. Shell, Exxon Mobile, Chevron, Rio Tinto og Anglo American enten at undersøge, om deres forretningsmodeller flugter med Paris-aftalens målsætninger, eller at tilpasse deres forretningsmodeller til at understøtte Paris-aftalens forudsætninger.
MP Pensions formand fremhæver især Rio Tinto som et godt eksempel på, hvad han mener, at aktivt ejerskab kan rykke. Her har MP Pension, sammen med en række andre investorer med tilknytning til Hermes EOS, først fået selskabet til at vurdere, om dets forretningsmodel var forenelig med en fremtid med mindre CO2-udledning.
Og selv om Rio Tinto ikke selv har meldt noget konkret ud om det, er Egon Kristensen ikke i tvivl om, at investorernes pres har været udslagsgivende i forhold til, at selskabet nu har frasolgt størstedelens af sine kulaktiviteter.
"For øjeblikket har vi lige godt 1 procent af vores samlede portefølje investeret i fossile selskaber. Som udviklingen går, er der ingen tvivl om, at det vil blive mindre og mindre. Forskellen er, at vi sælger dem ud fra en investeringsmæssig betragtning, og ikke fra en mere etisk betragtning, som AnsvarligFremtid har. Så længe der er efterspørgsel på fx olie og gas i verden, har jeg ikke set et videnskabeligt dokumenteret bevis på, at det virker at sælge fra. Derfor tror vi langt mere på strategien med aktivt ejerskab", siger han og bruger Exxon Mobile som et godt eksempel på et af de meget sorte selskaber, hvor der, ifølge pensionskassen, stadig er så meget fremgang, at et frasalg ikke er nært forestående.
Værktøj skal hjælpe med at vurdere selskabernes forretningsmodel
En af de meget konkrete ting, der kom ud af generalforsamlingen i MP Pension, er, at pensionskassens bestyrelse har lovet at komme med sit oplæg til, hvordan man frem over vil vurdere, om et selskabs forretningsmodel lever op til målsætninger i Paris-aftalen.
Egon Kristensen forklarer, at Hermes EOS, som rådgiver MP Pension og en række andre danske pensionskasser, har anbefalet et konkret værktøj: Metoden hedder Transition Pathway Initiative og er udviklet af London School of Economics for at hjælpe investorer med at vurdere, om fossilselskaber tager de nødvendige skridt for at håndtere klimarisici og leve op til Paris-aftalen.
"Værktøjet skal bruges til at vurdere, om fossilselskabers aktiviteter er forenelige med målsætningen i Paris-aftalen. Det findes der allerede forskellige metoder til at vurdere, så nu er næste skridt at vurdere, hvilken der er bedst egnet", forklarer MP Pensions formand.
Thomas Meinert Larsen kender godt værktøjet og kalder det "et af de mere progressive" på området, men han mener, at der findes et bedre alternativ.
"Transition Pathway Initiative ranker selskaber ud fra, om de gør noget for at omstille sig til grøn energi. I dets nuværende form kan Transition Pathway Initiative ikke bruges som et måleværktøj til at vurdere, om fossilselskaber opererer inden for 2-graders målet. Det kan bruges til at se på selskabers parathed, men ikke til at se på, om selskabet flugter med 2 graders målet. Så derfor er vores anbefaling at kigge på Carbon Tracker Initiative i stedet", siger han.
