Fuldtidsjob og studie bliver muligt for uni-studerende
Det bliver nu muligt for de studerende på universiteterne at kombinere deres studie med fuldtidsjob. Regeringen opretter en forsøgsordning, hvor universiteterne kan udbyde fireårige erhvervskandidatuddannelser på deltid til studerende, der samtidig er i job.
Det har længe været diskuteret, hvordan der kan skabes en bedre kobling mellem landets universiteter og arbejdsmarkedet. Nu introducerer regeringen en forsøgsordning med en erhvervskandidatuddannelse på 15 uddannelser, hvor studerende får dobbelt så lang tid – nemlig fire år i stedet for to år - til at færdiggøre sin kandidat, mens de arbejder ved siden af.
"I denne ordning bliver studerende ansat i et rigtigt job en virksomhed, men går på kandidatuddannelsen samtidigt. De læser til gengæld færre fag per semester, end en almindelig kandidat skal", siger faglig koordinator i Uddannelses- og forskningsministeriet Adrian Lema.
Det er endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser denne forsøgsordning vil blive afprøvet på. Det skal universiteterne nemlig være med til selv at bestemme. De får nu mulighed for at ansøge om at afprøve ordningen på specifikke uddannelser.
Regeringens ønske er, at ordningen bliver afprøvet på et bredt spekter af uddannelser, og at ordningen træder i kraft fra 2018.
Udgifter er ikke opgjort
Udgiften til selve uddannelsen i form af fx vejledning og undervisning foreslår regeringen finansieres af staten, ligesom det sker i dag med en almindelig kandidatuddannelse. Til gengæld vil den erhvervskandidat-studerende ikke kunne få SU, og den udgiftspost, sparer staten derfor.
Uddannelses- og forskningsministeriet oplyser, at der endnu ikke er udarbejdet et budget for ordningen. Hvorvidt staten samlet set spare eller skal betale flere penge end i dag ved at indføre en erhvervskandidatuddannelse er således ikke opgjort.
De studerende, der optages på erhvervskandidatuddannelserne, skal være ansat på baggrund af deres bachelorgrad. Og det skal være mere end 25 timer om ugen. Alternativt skal de være iværksættere med egne virksomheder, mens de studerer på erhvervskandidatuddannelsen. Der er derfor ikke tale om almindelige studiejob.
Universiteter er positive
Universiteterne er positive overfor det nye tiltag, for erhvervskandidaten har stået højt på ønskeliste længe, pointerer Per Michael Johansen, som er næstformand for Danske Universiteter og rektor på Aalborg Universitet.
"Vi har det brede smil fremme i Danske Universiteter. Erhvervskandidaten er en klog kobling mellem arbejdsmarked og uddannelse. Det her vil styrke både det private erhvervsliv og den studerendes muligheder for at få en god erhvervsrettet universitetsuddannelse", udtaler Per Michael Johansen.
Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, tror der kan komme rigtig gode synergier ud af dette tiltag.
"Det giver de studerende mulighed for at skrive opgaver med udgangspunkt i konkrete problemstillinger i den virksomhed, hvor de arbejder. Det er vigtigt for en uddannelse at skabe relation mellem praksis og teori. Det øger vi mulighederne for nu, hvis vi gør dette dygtigt", siger Hanne Leth Andersen.
Også for uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er det vigtigt, at studerende får bedre muligheder for at kunne koble det, de lærer, til det private arbejdsmarked.
"Studerende skal have mere frihed til at prøve arbejdsmarkedet af, inden de færdiguddanner sig. Erhvervskandidatuddannelser er til glæde for alle parter. Studerende kan på en helt ny måde erhverve sig kompetencer, som er anvendelige i deres arbejdsliv. Samtidig får virksomhederne adgang til splinterny viden og mere kvalificerede medarbejdere, udtaler Søren Pind i en pressemeddelelse.
Ændring af lovgivningen er påkrævet
For at erhvervskandidat-ordningen kan blive en realitet, skal universitetsloven ændres. Deltidsuddannelser i dag skal nemlig delvist være finansieret af deltagerbetaling.
Da regeringen foreslår, at erhvervskandidatuddannelsen finansieres udelukkende af staten, skal loven derfor ændres. De politiske partier er derfor allerede blevet indkaldt til forhandlinger om ordningen, og de vil forestå ved først givne lejlighed, hvilket formentlig bliver efter påske, oplyser ministeriet til Magisterbladet.
"I denne ordning bliver studerende ansat i et rigtigt job en virksomhed, men går på kandidatuddannelsen samtidigt. De læser til gengæld færre fag per semester, end en almindelig kandidat skal", siger faglig koordinator i Uddannelses- og forskningsministeriet Adrian Lema.
Det er endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser denne forsøgsordning vil blive afprøvet på. Det skal universiteterne nemlig være med til selv at bestemme. De får nu mulighed for at ansøge om at afprøve ordningen på specifikke uddannelser.
Regeringens ønske er, at ordningen bliver afprøvet på et bredt spekter af uddannelser, og at ordningen træder i kraft fra 2018.
Udgifter er ikke opgjort
Udgiften til selve uddannelsen i form af fx vejledning og undervisning foreslår regeringen finansieres af staten, ligesom det sker i dag med en almindelig kandidatuddannelse. Til gengæld vil den erhvervskandidat-studerende ikke kunne få SU, og den udgiftspost, sparer staten derfor.
Uddannelses- og forskningsministeriet oplyser, at der endnu ikke er udarbejdet et budget for ordningen. Hvorvidt staten samlet set spare eller skal betale flere penge end i dag ved at indføre en erhvervskandidatuddannelse er således ikke opgjort.
De studerende, der optages på erhvervskandidatuddannelserne, skal være ansat på baggrund af deres bachelorgrad. Og det skal være mere end 25 timer om ugen. Alternativt skal de være iværksættere med egne virksomheder, mens de studerer på erhvervskandidatuddannelsen. Der er derfor ikke tale om almindelige studiejob.
Universiteter er positive
Universiteterne er positive overfor det nye tiltag, for erhvervskandidaten har stået højt på ønskeliste længe, pointerer Per Michael Johansen, som er næstformand for Danske Universiteter og rektor på Aalborg Universitet.
"Vi har det brede smil fremme i Danske Universiteter. Erhvervskandidaten er en klog kobling mellem arbejdsmarked og uddannelse. Det her vil styrke både det private erhvervsliv og den studerendes muligheder for at få en god erhvervsrettet universitetsuddannelse", udtaler Per Michael Johansen.
Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, tror der kan komme rigtig gode synergier ud af dette tiltag.
"Det giver de studerende mulighed for at skrive opgaver med udgangspunkt i konkrete problemstillinger i den virksomhed, hvor de arbejder. Det er vigtigt for en uddannelse at skabe relation mellem praksis og teori. Det øger vi mulighederne for nu, hvis vi gør dette dygtigt", siger Hanne Leth Andersen.
Også for uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er det vigtigt, at studerende får bedre muligheder for at kunne koble det, de lærer, til det private arbejdsmarked.
"Studerende skal have mere frihed til at prøve arbejdsmarkedet af, inden de færdiguddanner sig. Erhvervskandidatuddannelser er til glæde for alle parter. Studerende kan på en helt ny måde erhverve sig kompetencer, som er anvendelige i deres arbejdsliv. Samtidig får virksomhederne adgang til splinterny viden og mere kvalificerede medarbejdere, udtaler Søren Pind i en pressemeddelelse.
Ændring af lovgivningen er påkrævet
For at erhvervskandidat-ordningen kan blive en realitet, skal universitetsloven ændres. Deltidsuddannelser i dag skal nemlig delvist være finansieret af deltagerbetaling.
Da regeringen foreslår, at erhvervskandidatuddannelsen finansieres udelukkende af staten, skal loven derfor ændres. De politiske partier er derfor allerede blevet indkaldt til forhandlinger om ordningen, og de vil forestå ved først givne lejlighed, hvilket formentlig bliver efter påske, oplyser ministeriet til Magisterbladet.
