FOA og Akademikerne er uenige om efteruddannelse

Det handler først og fremmest om at positionere sig i forhold til baglandet, når FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer de akademiske fagforeninger og FTF til at udvise ydmyghed før de kommende forhandlinger om fremtidens voksen- og efteruddannelse.

Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsekspert og professor ved FAOS Jesper Due, efter at Dennis Kristensen til Jyllands-Posten har sagt, at trepartsforhandlingerne om efteruddannelse skal handle om de mindst uddannede.

Såvel FTF som Akademikerne afviste torsdag at følge Dennis Kristensens opfordring, og den opståede uenighed om forhandlingerne gavner ikke fagbevægelsen, vurderer Jesper Due.

”Det gør ikke et trepartsforløb nemmere og mere hensigtsmæssigt for nogle af parterne, hvis der er indbyrdes uenighed. Forudsætningen for en trepartsløsning er sådan set, at der skal være en fælles forståelse af problemerne blandt lønmodtagerorganisationerne”, siger Jesper Due.

Og selvom Dennis Kristensen ifølge Jyllands-Posten mener, at repræsentanterne for akademikere og beskæftigede med mellemlange uddannelser bør ”holde sig i baggrunden” under forhandlingerne, skal udtalelsen ikke opfattes som et officielt forhandlingsoplæg, mener Jesper Due.

”Det er ikke nogen endelig forhandlingsposition. Det er mere et spørgsmål om, at Dennis Kristensen markerer overfor baglandet, hvad FOA går efter under forhandlingerne”.

Afhænger af finansiering
Professor emeritus ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen peger på at, Denis Kristensens udmelding er klassisk FOA-politik.

”FOA’s holdning er, at der skal være en omfordeling, og derfor skal akademikere og dem med mellemlange uddannelser bagerst i køen”, siger han.

Om det under trepartsforhandlingerne ender med diskussioner mellem FOA og de andre forbund, afhænger blandt andet finansieringsmodelen, påpeger Flemming Ibsen.

”Hvis man finder pengene i overenskomstsystemet, så er det jo lønmodtagerne selv, herunder akademikerne, der betaler, og som derfor også selv kan prioritere, hvad rammen skal bruges til”, siger han.

Anderledes bliver forhandlingsforløbet, hvis puljen fx skal findes i finansloven, understreger Flemming Ibsen.

”Hvis skatteyderne betaler, så bliver det jo en prioritering på baggrund af en diskussion. Og der kan akademikerne ikke være sikre på at få noget”.

Men arbejdsgiverne vil næppe købe synspunktet om, at det kun er de lavest uddannede, der skal have efteruddannelse, siger Flemming Ibsen.

”Arbejdsgiverne deler ikke Denis Kristensens synspunkt. Her er holdningen tværtimod, at efteruddannelse skal tildeles på baggrund af efterspørgsel og behov, og det er typisk veluddannet arbejdskraft, der er behov for. Og lige nu er diskussionen i den private sektor, at der er en betydelig mangel på faglærte. Det vil sige, at du giver ekstra mange penge til specialarbejdergruppen, som så kan løftes til at få faglært status”.

Ifølge planen skal trepartsforhandlingerne munde ud i initiativer, der bidrager til at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Konkret er hele voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) til forhandling. Det sker på baggrund af anbefalingerne fra et ekspertudvalg, der offentliggør sin rapport i maj.