SU-debat: Hvor stor skal risikoen være ved at tage en uddannelse?
Et forskerpanel forklarede onsdag i Socialdemokraternes gruppeværelse, hvad man kan og ikke kan udlede af den kendte forskning om konsekvenserne ved at skære i SU’en. Det skabte efterfølgende debat mellem forskerne, tilhørerne og fem ordførere på området.
Skal de studerende selv bære en større del af risikoen ved at tage en uddannelse - og dermed tage optage mere i lån og få mindre i SU-stipendier? Eller er risikoen for stor for, at det vil afholde især børn af kortuddannede fra at tage en lang videregående uddannelse?
Det er i grove træk de grøfter, der graves, når debatten om regeringens foreslåede besparelser på SU-stipendier ruller sig ud.
Og netop det var der rig mulighed for onsdag på Christiansborg, hvor Socialdemokraterne lagde gruppeværelse til en høring om konsekvenserne ved at skære i SU’en.
Et forskerpanel fremlagde her sine hovedpointer fra en rapport, hvor de sammen med konsulentfirmaet Damvad Analytics har gennemgået den eksisterende forskning på området.
Nogle af hovedkonklusionerne går på, at det generelt er et underbelyst område forskningsmæssigt, men at besparelser på SU’en efter al sandsynlighed vil betyde, at især børn af kortuddannede vil være mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse, som to af forskerne også før debatten udtalte til akademikerbladet.dk.
LÆS OGSÅ: SU har størst betydning for børn af kortuddannede
Hvor stor skal risikoen være ved at tage en uddannelse?
I den forbindelse fortalte Jakob Rathlev, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at debatten i hans optik primært handler om, hvor stor risikoen skal være ved at tage en uddannelse.
For der kan nemlig også være en række gode effekter af at skrue på SU’en og bede de unge om at finansiere en større del af deres indkomst ved SU-lån eller mere erhvervsarbejde. Det tvinger nemlig de studerende til aktivt at få efter at blive hurtigere færdige.
Til gengæld risikerer det, som nævnt, at afholde børn af kortuddannede fra at tage en lang videregående uddannelse.
“Det her handler om politik, og hvordan vi vil indrette vores samfund”, forklarede Jacob Mark, SF’s gruppeformand og partiets uddannelsesordfører, som dermed signalerede, at han mener, at SU’en er en vigtig del af det danske uddannelsessystem.
På samme hold stod Mette Reissmann, som i kraft af sin position som uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, lagde lokaler til høringen.
Hun forklarede, at hun via sit arbejde med unge med gæld i forbindelse med bl.a. tv-programmet Luksusfælden, ved, at børn af kortuddannede er langt mindre tilbøjelige til at ville stifte gæld.
“De kan ikke se værdien af at investere i deres uddannelse ved at optage lån, de kan se værdien i at låne til en sofa eller noget andet til hjemmet. Derfor vil det få en social slagside at skære i SU’en. Det synes jeg er et problem”, sagde hun.
“Og hvad skal det gøre godt for? Det handler jo om, at regeringen skal bruge penge til skattelettelser”, fortsatte hun.
Venstre vil ofre lidt på kort sigt for at sikre job og velstand på langt sigt
Jakob Engel-Schmidt repræsenterede som Venstres uddannelsesordfører regeringen ved onsdagens høring.
Han kvitterede for, at Dansk Magisterforening med både høringen og rapporten havde været med til at få mere fakta ind i en debat, hvor fakta ifølge uddannelsesordføreren notorisk har været “første dødsoffer”
Han forklarede, at han anerkender, SU’en har betydning for den sociale mobilitet, og at regeringen af samme årsag har øremærket 600 mio. kr. til en tidlig indsats i folkeskolen for at påvirke den sociale mobilitet positivt
Desuden tror V-profilen ikke, at SU’en er den altoverskyggende årsag til, at de studerende enten tager eller ikke tager en uddannelse, sagde han og henviste til en række lande som USA og Storbritannien, hvor de studerende i stor stil tager en videregående uddannelse, til trods for at de ikke modtager SU.
“Vi satte rekord i år med optaget på trods af SU-reformen i 2013, og det får mig til at tro, at vi nok også skal få rigtig mange studerende til at tage en uddannelse i fremtiden, for det er den bedste livsinvestering, man kan gøre overhovedet”, sagde han.
Magisterbladet: I 2010 var I selv med til at opfordre til et løft i uddannelsesniveauet, og så er det jo klart, at når der kommer flere studerende ind i et system, hvor der er adgang til at modtage SU, så stiger udgifterne til systemet - hvorfor bliver det så et enten eller nu, hvor det tidligere var et både og?
“Det bliver et enten eller nu, fordi Danmark er gået i stå rent økonomisk. Der har ikke været en nævneværdig vækst herhjemme de sidste mange år. Det betyder, at vi relativt set i forhold til resten af verden bliver fattigere. Jeg vil gerne ofre lidt på kort sigt for at sikre, at der også er job og velstand på langt sigt, og det er sådan det, der er målet”, forklarede Jakob Engel-Schmidt.
DM: Forhåbentlig har vi været med til at kvalificere debatten
Både da panelet i sin tid blev nedsat og før onsdagens høring understregede Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM), at det for foreningen var et ønske om at få mere fakta ind i debatten, der havde fået den til at tage initiativ til panelet.
Og det var en stolt formand, som Magisterbladet efterfølgende mødte i det nu tomme socialdemokratiske gruppeværelse.
“Jeg synes, det er stærkt af Dansk Magisterforening at tage det her initiativ, fordi der har været så meget forskellig brug af enkeltstående undersøgelser. Det særlige her var, at vi fik forskerne til at kigge på al eksisterende litteratur, og de kom frem til en relativt klar konklusion; nemlig at reduceret vil påvirke de unges uddannelsesvalg og gennemførelse”, forklarede DM-formanden.
Hun forklarede, at det ligger DM meget på sinde, at alle talenter kommer i spil, og at de studerende skal have nogle levevilkår, der gør det muligt at fordybe sig i studierne.
“Jeg håber, at diskussionen om SU fremover bliver taget på et oplyst grundlag, og at vi har været med til at kvalificere debatten. Og at politikerne tænker sig om to gange, før de forringer SU’en”, sagde Camilla Gregersen.
Fra venstre er det Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, Mette Reissmann, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ditto og yderst til højre Venstres Jakob Engel-Schmidt, som er sit partis uddannelsesordfører. Foto: Holger Anderson.
Det er i grove træk de grøfter, der graves, når debatten om regeringens foreslåede besparelser på SU-stipendier ruller sig ud.
Og netop det var der rig mulighed for onsdag på Christiansborg, hvor Socialdemokraterne lagde gruppeværelse til en høring om konsekvenserne ved at skære i SU’en.
Et forskerpanel fremlagde her sine hovedpointer fra en rapport, hvor de sammen med konsulentfirmaet Damvad Analytics har gennemgået den eksisterende forskning på området.
Nogle af hovedkonklusionerne går på, at det generelt er et underbelyst område forskningsmæssigt, men at besparelser på SU’en efter al sandsynlighed vil betyde, at især børn af kortuddannede vil være mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse, som to af forskerne også før debatten udtalte til akademikerbladet.dk.
LÆS OGSÅ: SU har størst betydning for børn af kortuddannede
Hvor stor skal risikoen være ved at tage en uddannelse?
I den forbindelse fortalte Jakob Rathlev, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at debatten i hans optik primært handler om, hvor stor risikoen skal være ved at tage en uddannelse.
For der kan nemlig også være en række gode effekter af at skrue på SU’en og bede de unge om at finansiere en større del af deres indkomst ved SU-lån eller mere erhvervsarbejde. Det tvinger nemlig de studerende til aktivt at få efter at blive hurtigere færdige.
Til gengæld risikerer det, som nævnt, at afholde børn af kortuddannede fra at tage en lang videregående uddannelse.
“Det her handler om politik, og hvordan vi vil indrette vores samfund”, forklarede Jacob Mark, SF’s gruppeformand og partiets uddannelsesordfører, som dermed signalerede, at han mener, at SU’en er en vigtig del af det danske uddannelsessystem.
På samme hold stod Mette Reissmann, som i kraft af sin position som uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, lagde lokaler til høringen.
Hun forklarede, at hun via sit arbejde med unge med gæld i forbindelse med bl.a. tv-programmet Luksusfælden, ved, at børn af kortuddannede er langt mindre tilbøjelige til at ville stifte gæld.
“De kan ikke se værdien af at investere i deres uddannelse ved at optage lån, de kan se værdien i at låne til en sofa eller noget andet til hjemmet. Derfor vil det få en social slagside at skære i SU’en. Det synes jeg er et problem”, sagde hun.
“Og hvad skal det gøre godt for? Det handler jo om, at regeringen skal bruge penge til skattelettelser”, fortsatte hun.
Venstre vil ofre lidt på kort sigt for at sikre job og velstand på langt sigt
Jakob Engel-Schmidt repræsenterede som Venstres uddannelsesordfører regeringen ved onsdagens høring.
Han kvitterede for, at Dansk Magisterforening med både høringen og rapporten havde været med til at få mere fakta ind i en debat, hvor fakta ifølge uddannelsesordføreren notorisk har været “første dødsoffer”
Han forklarede, at han anerkender, SU’en har betydning for den sociale mobilitet, og at regeringen af samme årsag har øremærket 600 mio. kr. til en tidlig indsats i folkeskolen for at påvirke den sociale mobilitet positivt
Desuden tror V-profilen ikke, at SU’en er den altoverskyggende årsag til, at de studerende enten tager eller ikke tager en uddannelse, sagde han og henviste til en række lande som USA og Storbritannien, hvor de studerende i stor stil tager en videregående uddannelse, til trods for at de ikke modtager SU.
“Vi satte rekord i år med optaget på trods af SU-reformen i 2013, og det får mig til at tro, at vi nok også skal få rigtig mange studerende til at tage en uddannelse i fremtiden, for det er den bedste livsinvestering, man kan gøre overhovedet”, sagde han.
Magisterbladet: I 2010 var I selv med til at opfordre til et løft i uddannelsesniveauet, og så er det jo klart, at når der kommer flere studerende ind i et system, hvor der er adgang til at modtage SU, så stiger udgifterne til systemet - hvorfor bliver det så et enten eller nu, hvor det tidligere var et både og?
“Det bliver et enten eller nu, fordi Danmark er gået i stå rent økonomisk. Der har ikke været en nævneværdig vækst herhjemme de sidste mange år. Det betyder, at vi relativt set i forhold til resten af verden bliver fattigere. Jeg vil gerne ofre lidt på kort sigt for at sikre, at der også er job og velstand på langt sigt, og det er sådan det, der er målet”, forklarede Jakob Engel-Schmidt.
DM: Forhåbentlig har vi været med til at kvalificere debatten
Både da panelet i sin tid blev nedsat og før onsdagens høring understregede Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening (DM), at det for foreningen var et ønske om at få mere fakta ind i debatten, der havde fået den til at tage initiativ til panelet.
Og det var en stolt formand, som Magisterbladet efterfølgende mødte i det nu tomme socialdemokratiske gruppeværelse.
“Jeg synes, det er stærkt af Dansk Magisterforening at tage det her initiativ, fordi der har været så meget forskellig brug af enkeltstående undersøgelser. Det særlige her var, at vi fik forskerne til at kigge på al eksisterende litteratur, og de kom frem til en relativt klar konklusion; nemlig at reduceret vil påvirke de unges uddannelsesvalg og gennemførelse”, forklarede DM-formanden.
Hun forklarede, at det ligger DM meget på sinde, at alle talenter kommer i spil, og at de studerende skal have nogle levevilkår, der gør det muligt at fordybe sig i studierne.
“Jeg håber, at diskussionen om SU fremover bliver taget på et oplyst grundlag, og at vi har været med til at kvalificere debatten. Og at politikerne tænker sig om to gange, før de forringer SU’en”, sagde Camilla Gregersen.
Fra venstre er det Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, Mette Reissmann, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ditto og yderst til højre Venstres Jakob Engel-Schmidt, som er sit partis uddannelsesordfører. Foto: Holger Anderson.
